Vær fredsvagt i Chiapas

Visuel beskrivelse af hvordan du gnm. IF bliver fredsvagt i Chiapas

Drømmer du om at blive udsendt som international menneskerettighedsobservatør? Vil du være med til at kæmpe for de oprindelig folks ret til jord og selvorganisering? Så hjælper vi dig gerne med at komme afsted som fredsvagt i Chiapas.

I nogle konfliktområder er der massiv tilstedeværelse af militær og i andre af paramilitære grupper. Vi samarbejder med FrayBa’s gruppe BRICOs (https://frayba.org.mx/solidaridad/), som har overblik over hvilke områder, der har brug for international tilstedeværelse. Din tilstedeværelse virker dels forebyggende, samtidig med at den sikrer en afrapportering og opmærksomhed omkring forholdene for de lokale.

Læs mere...

Arbejdet kræver min. 15 dage i Chiapas, men helst væsentligt længere. Det kræver desuden, at du:

  • … behersker et rimeligt spansk. Hvis dette ikke er tilfældet, anbefaler vi dig at tage på sprogskole først (og hjælper gerne med at finde en),
  • … sætter dig grundigt ind i den politiske situation og fredsvagtsarbejdet, hvor vi har en materialesamling vi forlanger, du læser,
  • … du deltager i et forberedelsesmøde, hvor vi vender materialet og sammen vurderer dine sprogkundskaber og egnethed som fredsvagt,
  • … du selv betaler transport og forsikring (men ingen afgift til os eller Frayba).

Når du bliver godkendt som fredsvagt får du et “carta aval” (anbefaling) med fra os i International Forum, som er officiel samarbejdspartner med Frayba i San Cristóbal de Las Casas.

Lyder det som noget for dig? Send os en uforpligtende mail: mexico@internationaltforum.dk, og så kan vi ringes ved eller mødes i Solidaritetshuset på Griffenfeldsgade. 

l
Mexicogruppen