Oplæg på Makvärket: Syrisk-palæstinensere fordrevet il Libanon

//
pal

IF Sjælland inviterer til et oplæg på Makvärket, om syrisk-palæstinensere fordrevet til Libanon. Oplægget sker i forlængelse af Makvärkets fællesspisning, så du kan komme tidligt, spise noget lækker mad, og blive til oplægget. Mad kl 19, oplæg kl 20.

Oplægget vil omhandle de menneskelige, juridiske og fremtidige konsekvenser for palæstinensiske flygtninge i Libanon og Syrien, med særligt fokus på konsekvenserne af den Syriske borgerkrig på statsløse flygtninge.

I kølvandet på den syriske borgerkrig er millioner af mennesker blevet fordrevet både internt og til de omkringliggende lande. Af disse er ca. en halv million palæstinensere med speciel flygtningestatus grundet deres etnicitet.

I Syrien er palæstinensiske flygtninge blevet tilkendt alle civile rettigheder på lige fod med syriske statsborgere. Disse privilegier ophører dog ved krydsningen af grænsen til Libanon, hvor palæstinensiske flygtninge lider under nogle af de mest diskriminerende lovgivninger I Mellemøsten.

Som de-facto statsløse mødes de syrisk-palæstinensiske og de herboende libanesisk-palæstinensiske flygtninge af de værst tænkelige forhold. Oplægget vil skildre mødet og forholdene for statsløse flygtninge som diskrimineres på basis af lokal og international lov, samt hvordan de tilpasser sig og finder løsninger hvor ingen synes mulige.

Oplægsholderen er Asbjørn Nielsen, medlem af IF, som netop har afsluttet sit speciale om emnet.

Ħ

Makvärket, Teglværksvej 30, 4420 Regstrup

l
IF Sjælland