Mød Joseph Daher fra den syriske venstrefløj

Dato
Aleppo 2012

Jospeh Daher vil tale om den aktuelle situation i Syrien efter fem års borgerkrig med frygtelige konsekvenser. Fredsprocessen mellem det syriske regime og oppositionen er gået i stå. Hizbollah, Iran og Rusland ønsker at stoppe al opposition mod Assad-regimet, mens USA og EU betragter Daesh (ISIS) som hovedfjenden og derfor ’freder’ Assad-regimet, i hvert fald i en overgangsperiode. Men denne realpolitik afvises af den progressive del af den syriske opposition der både afviser det diktatoriske Assad-regime og de forskellige reaktionære islamistiske kræfter.

 Hvad er perspektiverne for Syriens fremtid? Eksisterer der stadig demokratiske og progressive kræfter i Syrien?  Hvordan ser situationen ud for kurderne i Rojava under ledelse af PYD?

Til at svare på disse spørgsmål og give et overblik over situationen i Syrien har vi inviteret Joseph Daher. Han underviser på Lausanne Universitetet i Schweiz og har en ph.d i udvikling fra School of Oriental and African Studies, London. Joseph Daher har grundlagt bloggen Syria Freedom Forever og beskriver sig selv som venstreorienteret antikapitalistisk aktivist.

Efter Jospeh Dahers oplæg vil der være spørgsmål og debat.

Der kan købes kaffe/the, kager og Palæstina øl til solidaritetspriser.

Mødet afholdes i Solidaritetshuset, butikken, Griffenfeldsgade 41, København N

l
Mellemøstgruppen