Landsmøde 2017

Landsmøde

Internationalt Forums Landsmøde, d. 18. og 19. november 2017

 

Kære IFer,

Årets landsmøde bliver en godtepose af spændende diskussioner og udvekslinger med antiimperialister fra hele landet! Årets tema er ”Antiimperialisme i det 21. århundrede”. 

Vi har inviteret Karen Helveg-Petersen til at holde oplæg om lørdagen – glæd dig til at høre om imperialismen i det 21. århundrede med efterfølgende workshop. Om søndagen bliver det paneldebat med repræsentanter fra tidsskriftet Marronage, SUF, og IF sammen med Torkil Lausen, som diskuterer Antiimperialisme – hvad må der gøres?

Derudover byder landsmødet på en spændende dagsorden præget af diskussion og udvikling af IF organisatorisk og politisk. Det hele er krydret med gode input fra IFere og vores venner. Glæd dig til lækker vegansk mad, palæstinensiske øl fra Taybeh, politisk quiz og fællessang!

Praktisk
Landsmødet finder sted i Ungdomshuset på Dortheavej 61 i København. Vi starter lørdag d. 18. omkring kl. 11.30 og slutter søndag d. 19. kl. 16.00. Der gives rejserefusion for IFere der kommer udenbys fra og vi hjælper gerne med solidarisk overnatning hos københavnske IFere. Tilmelding sker på info@internationaltforum.dk. På denne email kan du også skrive om du har brug for hjælp til overnatning eller har særlige behov ift. maden.

De som ikke har mulighed for at deltage i hele weekendens program, er alligevel velkommen, men skal ved tilmelding meddele hvornår de kommer af hensyn til køkkenet. Vi håber, at rigtig mange kan være med lørdag aften, da de vigtigste snakke jo som bekendt sker uden for dagsordenen!

Frister for landsmødet
D. 1. november er der frist for tilmelding til landsmødet, og kort herefter vil de tilmeldte modtage et samlet landsmødekompendium. Du kan dog stadig tilmelde dig, så skriv en mail til info@internationaltforum.dk.

Solidariske hilsner fra planlægningsgruppen

The main part of the annual assembly will be in Danish, but we will make sure that all members of IF have the possibility of participating. English translation will be organized, and multilingual debates are welcome! The assembly is for everybody independent of language! Please tell us your translation needs when signing up.

Ħ

Dortheavej 61, 2400 København NV

l
IF Hele landet