Film på bolsjen: Life is Waiting

Dato
Life is waiting

Internationalt Forum København, Frit Vestsahara og Afrika Kontakt inviterer til filmvisning!

Få et eksklusivt indblik i den barske tilværelse i Afrikas sidste koloni, når Bolsjefabrikken fredag d. 24. marts kl. 19.00 åbner dørene til en inspirerende filmoplevelse med den anmelderroste Life is Waiting (2015). Aftenens tema er Vestsahara, hvor befolkningen i mere end fire årtier har ventet på sin frihed, efter den spanske kolonimagt i midten af 70'erne trak sine tropper hjem. Landet blev straks herefter invaderet og besat på ny af kongedømmet Marokko.

Filmproducent Cultures of Resistance og instruktør Iara Lee sætter med dokumentaren Life is Waiting fokus på den utrættelige modstandskamp og ufattelige kulturelle overlevelsestrang, som Vestsaharas oprindelige befolkning, sahrawierne, til stadighed udviser, på trods af verdenssamfundets stiltien og ignorance overfor den glemte opretholdelse af Afrikas sidste koloni. Ved Marokkos invasion i 1975 gik sahrawierne til modværge i en langvarig borgerkrig, men siden en aftale om våbenhvile i 1991, har den forarmede befolkning ikke anvendt andre midler til modstand end fredelige happenings, kunst, musik og sport.

Efter filmen er der mulighed for at stille spørgsmål og høre mere om, hvordan vi herhjemme i Danmark kan hjælpe sahrawierne i deres kamp mod Marokkos undertrykkelse og tortur. Trailer til filmen findes her: https://vimeo.com/123847322

Ħ

Ragnhildgade 1, 2100 København

l
IF København