Dag 7 Jerusalem

Turen gik til den gamle bydel i Jerusalem, hvor vi mødtes med vores guide Mahmoud. Han voksede op her, hvilket var tydeligt, da han på den fem timers lange gåtur, ledte os rundt i den ellers komplekse labyrint af snævre, snoede gader. Den gamle bydel ligger i ØstJerusalem, hvilket er palæstinensisk men under israelsk kontrol. Der bor mellem 36.000 og 37.000 mennesker på under 2 km2. Heraf er ca. 33.000 kristne og muslimske palæstinensere og ca. 3.000 jøder, der er flyttet til som bosættere. Bydelen har igennem tiden været meget multikulturel på tværs af mange forskellige nationaliteter og religioner, som altid har boet blandet. Efter Israels besættelse er det blevet en åbenlys strategi at skille disse ad, således at bydelen er opdelt i forskellige kvarterer. Israel konfiskerer løbende flere og flere huse fra palæstinenserne og konsekvensen er at bosættelserne spredes udover de muslimske og kristne kvarterer. For at købe et hus i det jødiske kvarter skal man have aftjent værnepligt i det israelske militær eller være international immigrant, hvilket palæstinenserne naturligvis ikke lever op til. På den måde er det udelukkende israelere og internationale bosættere, der flytter til bydelen, hvilket er endnu et eksempel på den etniske udrensning af palæstinenserne.

Vi sluttede turen i det jødiske kvarter, hvis huse og gader stod i klar kontrast til resten af den gamle bydel. Her havde vi udsigt over Grædemuren, hvor jøder kommer for at sørge over det tempel, der efter sigende lå der indtil det blev ødelagt tilbage i tiden; noget der dog aldrig er blevet dokumenteret arkæologisk. Endnu en absurditet er, at fem dage efter seksdagskrigen i 1967, blev området ved Grædemuren, der før var det marokkanske kvarter, konfiskeret og ryddet. I alt blev 135 huse med 650 beboere fjernet, hvoraf flere døde i husene under nedrivningen. Med denne oplysning synes der pludselig at være en anden væsentlig grund til græde op af muren i dette kvarter.