Dag 4 - Make Humus Not Walls

Landbrug i Jordandalen

Vi stod op kl. 3.30 om natten og efter en hurtig morgenmad tog vi ud til byen Bardale med Jordan Valley Solidarity. Her ventede vores kommende værtsfamilie, en familie som ejer nogle marker i dalen og som er aktive i lokal miljøet. På markerne producerer de bl.a. agurker, oliven og kikærter. Vi deltog i arbejdet med at plukke og samle kikærteplanter, på arabisk humus. På marken oplevede vi det hårde fysiske arbejde som palæstinensiske bønder udfører på daglig basis, sammen med lokale og med udsigt til hhv. den jordanske grænse og den israelske grænse, alt imens solens stod op over os.

Området er, som langt størstedelen af Jordan Valley, under kontrol af den israelske stat som har konfiskeret landet for at gøre brug af dets resurser og lavet flere bosættelser på grunden. Der er jævnligt episoder med chikane fra det israelske militær, som destruerer markerne ved at køre gennem dem med militærvogne og af bosættere, som bl.a. truer de lokale og tæver fårehyrder. Marken vi hjalp til i ligger helt op til Israels sydligegrænse, hvor der er en større frekvens af chikane. Derfor er det kærkomment for bønderne, når de kan få hjælp i marken af nogle udlændinge. Et generelt problem er at Israel kontrollerer vandet og elektricitet og andre dagligdagsnødvendigheder. I landbrugene er Israels kontrol med vandet særlig problematisk, da store mængder vand er nødvendigt for at opretholde et frugtbart landbrug. Palæstinenserne har ikke ret til at bruge de talrige vandkilder eller til at have deres egne vandboringer. De vandkilder Vestbredden historisk har kontrolleret, er blevet annekteret af israel efter Osloaftalen. Israel har siden tjent fossende mængder penge på at sælge palæstinenserne vandet; vand fra palæstinensernes eget land. Landbrugssamfundene i Jordandalen er derfor afhængige af vandtanke, som de kan tanke op i de større byer.

Vores værtsfamilie fortalte os om de internationale NGOernes arbejde i området, hvor de kritiserede deres konserverende rolle i besættelsen. Et af eksemplerne var en italiensk NGO, som brandede sig på at have løst en af byernes vandproblem ved give dem nye vandtanke. Problemet her er at det er besættelse magtens opgave at sikre befolkningens forsyning af vand. Dette påtager NGOerne sig besættelsens ansvar og gør intet for at ændre på det egentlige problem: Israels økonomiske interesser i den frodige Jordan dal. “Udviklings arbejdet” i Jordandalen bidrager derfor til udviklingen af den Israelske koloniale økonomi og til undertykkelsen af palæstinenserne. Hvis man vil hjælpe palæstinenserne må man for det første stille sig i opposition til den israelske besættelse og for det andet følge palæstinensernes egne ønsker og krav.