Café Libertad – kaffe til den daglige opstand

I tretten år har Café Libertad ristet, malet og solgt zapatistisk kaffe fra de rebelske områder i Chiapas, Mexico. Internationalt Forum er distributør i Danmark, for at støtte Café Libertad er at støtte indiansk selvorganisering.

Cafe LibertadSolidaritetshandel er ikke en ensrettet gade, men derimod en udveklsing på lige vilkår – med alle tilhørende selvmodsigelser og udfordringer. Det er en mulighed for, nu og her, at ændre de politiske realiteter og for at støtte zapatistiske kooperativer. Det er her din støtte og solidaritet som politisk kaffedrikker er vigtig, for selvstændige fordelingskoncepter fungerer kun hvis man ser sig selv som en del af dem. Hvad udgøres kaffeprisen af? Hvor mange penge har producenterne brug for, for at få opfyldt deres behov, og hvor dyr må kaffen være her i Danmark, hvis ikke-velhavende mennesker også skal have råd til den? Det er svære overvejelser!

I en hvis udstrækning køber kaffevirksomheder organisk kaffe til officielt ”fair” priser i små mængder, mens hovedparten af efterspørgslen dækkes af ”almindelig” kaffe sådan at prisen kan holdes. Andre firmaer sælger deres varer til supermarkeder hvilket betyder at solidaritet må lide til fordel for detailhandlen.

Café Libertad afstår på forhånd fra sådanne praksisser for at kunne støtte lokale projekter. Det er der mulighed for ved i stor udstrækning at omgå mellemhandlere. I stedet benyttes alternative netværk og selvstændig distribution i stedet for.

KaffebønnerCafé Libertad køber rå kaffebønner til faste priser som ligger over fair-trade priser således at kooperativer kan planlægge på længere sigt. Men man må også følge konjunkturerne når kaffepriserne på verdensmarkedet pludselig stiger drastisk, for ellers vælger bønderne, fordi de er trængte økonomisk, at sælge til koncerner i stedet for gennem kooperativer. Café Libertad kompenserer ikke for de høje priser ved at dumpe priserne senere ligesom grossistvieksomhederne og aktiemarkedet gør det.

Café Libertad ser sig selv som et anarkosyndikalistisk kollektiv hvis sigte ikke er profit men solidaritet og frie samfund.

Hvad betaler du for?

0.9% import via container

21.1% skatter

11.2% ristning og pakning

7,32% opbevaring og infrastruktur

4,38% fragt

17,5% løn og indkomstskat

1.1% overskud som reserve

31,7% pris for råkaffe i Yachil

3% opreklamering

l
Butiksgruppen