Boykot Israel går på gaden i Helsingør

Vi mødes på Helsingør Station kl 11, hvor Boykot Israel, København, slutter sig til med banner og flyers. Fra Stationen går vi ud til nærliggende supermarkeder. Vi opfordrer kunderne til at boykotte israelske varer, så længe der er israelsk besættelse og apartheid.

Læs pressemeddelelsen om, hvorfor det er så vigtigt, længere nede.

Boykot Israel!

Frit Palæstina!

Arrangører: Internationalt Forum Nordsjælland og Boykot Israel kampagnen


Kendte firmaer støtter Israels besættelse og apartheid – gør du?

Ja, det har jeg desværre gjort, ved at købe deres varer. De står nemlig på hylderne i supermarkederne i Helsingør. I årevis har jeg boycottet frugt og grønt fra israelske Jaffa, Carmel og Eldorado. Men jeg har ikke været opmærksom på Hewlett-Packerd og L´Oreal, og nu græmmes jeg over min HP-printer og min I´Oreal-shampoo, som blev købt før jeg vidste bedre.

Måske er der andre end mig, der gerne vil undgå at blive ufrivillige støtter til Israels brud på menneskerettighederne? Så er der hjælp at hente ved at søge på internettet med et firmanavn, f.eks. HP, efterfulgt af boycot Israel.

Den globale BDS-bevægelse, som står for boycot, de-investering og sanktioner mod Israel, har nemlig sammen med palæstinensiske organisationer afdækket internationale firmaers engagement i Israel, og der er derudover sat navn på israelske firmaers varer på markedet. Prøv en søgning og del gerne dine erfaringer!

På hver sin måde er firmaer som Hewlett-Packard, SodaStream, G4S og L´Oreal aktive i brud på menneskerettighederne i forbindelse med den israelske apartheid, bosættelserne, adskillelsesmuren, etnisk udrensning, politiske fængslinger osv.:

  • Hewlett-Packard spiller en nøglerolle i Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Firmaet leverer teknologi, udstyr og tjenester til det israelske militær, herunder til checkpoints og id-kort-systemet. ID-kortsystemet underbygger Israels apartheidpolitik og begrænsningerne i palæstinensernes bevægelsesfrihed.
  • SodaStreams vigtigste produktionsanlæg ligger i en industripark i den israelske bosættelse Mishor Edomim på den besatte Vestbred. Det er iflg international lov ulovligt for besættelsesmagten at bygge og drive virksomhed på besat jord.
  • Overvågnings/sikkerhedsfirmaet G4S solgte sit datterselskab, G4S-Israel, efter pres fra BDS-bevægelsen (FINT!), men G4S ejer stadig 50 pct. af aktierne i Policity, som er det israelske Rigspolitis uddannelsescenter. Policity opererer i de israelske fængsler, hvor tusindvis af palæstinensere sidder som politiske fanger. Fængslerne bruger tortur, og fangernes retssikkerhed er yderst kritisabel. Desuden indgår G4S i en kontrakt om opførelsen af The Israeli Police Academy i den ulovlige bosættelse Beit Shemesh. Her skal bl.a. tilbydes træning i tortur.
  • L'Oreal – because you are worth it…. Øh??!! L´Oreal har været til stede i Israel siden 1983 i den ulovlige bosættelse Migdal Ha'Emek. Bosættelsen blev etableret i 1952 efter etnisk udrensning af den palæstinensiske landsby al-Mujaydil. De tidligere indbyggere nægtes stadig ret til at vende tilbage til deres hjem. Ligesom mange andre israelske bosættelser, diskriminerer Migdal Ha-emek mod palæstinensiske borgere. De nægtes ret til at købe eller leje bolig eller virksomhed i byen, blot fordi de er "ikke jøder". L'Oreal bruger mineraler fra det døde hav i produktserien 'Natural Sea Beauty'. Mineralerne hentes fra den vestlige bred af Det Døde Hav, som er besat er Israel. Det er i strid med international lov, når en besættelsesmagt udnytter jordens ressourcer i et besat land.

L´Oreal har opkøbt The Body Shop, Giorgio Armani Perfumes, Redken 5th Avenue NYC, Lancome Paris, Vichy, Cacharel, La Roche-Posay, Garnier, Biotherm, Helena Rubinstein, Maybelline, Ralph Lauren Perfumes, Carson.

BOYCOT – BECAUSE YOU ARE WORTH IT!

På lørdag d. 30.sept. går Internationalt Forum Nordsjælland og Boycot Israel København på gaden i Helsingør med banner og flyers for boycot af Israel samt boycot af firmaer, der støtter Israel. Vi mødes kl 11 foran Helsingør Station.

Og nej, vi opfordrer ikke til jøde-had. Vi opfordrer til at boycotte Israel og de firmaer der støtter undertrykkelsesregimet, indtil de overholder menneskerettighederne og international lov.

Venlig hilsen

Anne-Marie Nielsen, Internationalt Forum Nordsjælland

Ħ

Helsingør Station på pladsen mod færgerne/Kronborg

l
IF Nordsjælland