Anmeldelse: Making peace with the earth – Beyond Resource, Land and Food Wars

Making peace with the earth

Anmeldelsen er skrevet af: Gitte Pedersen

En forfatter, man altid bliver klogere af at læse, er indiske Vandana Shiva. Hun er uddannet fysiker, men er mest kendt for sin utrættelige anti-globaliserings kamp og for sin kamp mod de multinationale, hvor især Monsanto vækker hendes harme. Hun praktiserer sin økofeminisme på skolen Navdanya, hvor hun bl.a. har en frøbank. Her indsamler hun alverdens frø ud fra tanken om retten til at bevare og dele frø, og for at bibeholde en biodiversitet, fordi der i dag er en biologisk og økologisk destruktion af frø. Dette er netop et af temaerne i hendes nye bog: 

Making peace with the earth – Beyond Resource, Land and Food Wars, Women unlimited, New Delhi 2012. 

Shivas overordnede budskab er, at vores verden er struktureret af det kapitalistiske patriarkat omkring abstraktioner og fiktioner som ’kapital’, ’multinationale virksomheder’ og ’vækst’, som har tilladt, at destruktive kræfter ødelægger vores jord. Så vi må enten slutte fred med jorden eller se vores egen udslettelse i øjnene. Shiva mener vi må overvinde den øko-apartheid, der er baseret på en dyb adskillelse mellem mennesker og natur. Hun ser dette som en illusion, fordi vi er en del af naturen og af jorden, vi er ikke adskilt fra dem. Hun beskriver denne øko-apartheid gennem bogen ved at give uddybende eksempler på ’land-grabbing’, hvor lande eller multinationale opkøber jord af fattige bønder i Afrika eller Asien og udnytter jorden til egen fordel ofte ved at etablere et industrielt landbrug uden tanke for, at de efterlader lokale befolkninger fuldstændig forarmede og uden muligheder. En af Shivas kongstanker er netop subsistensbruget, hvor en familie har et stykke jord, som de kan dyrke afgrøder til egen overlevelse og til eventuelt salg. Hun mener, at dette er den bedste måde at dyrke jorden på. Den bibeholder biodiversiteten, hvorimod det industrielle landbrug ødelægger og udpiner jorden og på ingen måde er med til at afskaffe sult i verden. Og netop sult er et andet tema Shiva tager op, hun ser sult som indbygget i de ufrie regler for frihandel, som forvandler småbønder til frø slaver for de multinationale som patenterer og ejer frøene. Her har hun en lang række eksempler på småbønders selvmord i Indien, fordi høsten alt for ofte ikke giver nok udbytte til, at de kan betale deres gæld til dem, de har købt frø af. Og så er selvmordet eneste udvej. 

Vand

Vand og adgangen til vand er også et af Shivas faste temaer. Vand er jo ikke en ressource der kan bruges uhæmmet, den kan ikke fornyes, den er netop begrænset. Derfor skal vi passe på den, den er en nødvendighed for os alle, og vi har alle ret til adgang til gratis vand ifølge Shiva. Men mange steder er vand privatiseret med spild og dyrekøbte dråber til følge. Og igen har det fatale konsekvenser for fattige bønder i Syd. Grundvandet er mange steder i fare, fordi de multinationale bruger giftige kemikalier i deres industrielle landbrug og derved forurener grundvandet. Og kan de ikke få vand nok, er de jo ikke blege for at ændre på floder og vandløbs retning, så de får vand – igen uden tanke for småbønder og lokalbefolkning, der ofte må gå langt efter rent vand. Det kapitalistiske patriarkat er heller ikke uden skyld i klimaforandringerne, som allerede nu skaber store problemer for især mennesker i det globale syd, hvor der sker ørkendannelse og dermed ufrugtbar jord, hvis der ikke kommer regn og hvis der kommer for megen regn kan høsten slås i stykker med sult og fattigdom til følge. 

Og hvad gør vi så ved det?

Shiva ser to konfliktende modeller: den ene er baseret på øko-imperialisme, bio-imperialisme og øko-apartheid en model vi kender, og som har skabt de problemer vi oplever nu. Og den fører lige lukt til vores egen udslettelse. Den anden handler om et jord demokrati og bio-demokrati, en model vi må kæmpe for, for at forsvare vores fortsatte eksistens på en klode hvor der er nok til alle. Og hvor vi i det globale nord må tænke mere over vores forbrug.

Som altid er det en fornøjelse at læse Vandana Shiva, hun skriver godt og let læseligt og har masser af eksempler der giver en større forståelse af hvordan verden hænger sammen. Og hvis du ikke allerede er træt af de multinationale og ønsker dem hen, hvor peberet gror, så får du masser af grunde til det. 

Så lån den i Solidaritetsbiblioteket og læs den før din nabo. 

l
Bibliotek