Palæstinabog – reception 25.08.2018

irene

Palæstinabog – reception 25.08.2018

Lørdag den 25. august var der reception for Irene Clausens bog ”PFLP & Palæstina” (udgivet af Internationalt Forum og layoutet og trykt af Regnbue Tryk). Den foregik i Solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41, Nørrebro.

Mange mennesker var mødt frem:  familie, venner og veninder og disses familie og venner, palæstinaaktivister og andre græsrødder, gamle kolleger fra Posten og AMU-Center, faglige aktivister og ...... bogtrykkeren. 

Mens der var kø ved bogsalget i butikken hvor den travle forfatter signerede bøger, gik gæsterne op på 1. sal hvor der var dækket op med palæstinensiske lækkerier. Mange fandt sammen ved borde ude på tagterrassen hvor de nød Store Alis lækre mad.

Irenes tale (i uddrag)

”Jeg har efter 9 års arbejde bragt en bog til verden. Den hedder PFLP & Palæstina, vejer 600 gr og er altså en pæn krabask. Men alene bringer man ikke  en bog til verden. Jeg har fået hjælp af jer alle, og ikke mindst af Hashim, fra trykkeriet Regnbue Tryk her i gaden. Og af IF som udgiver min  bog -  den første  IF-udgivelse i vist over 20 år, men ikke den sidste hvis det står til mig. Tak!

Men også mine søskende, venner og veninder og kammerater  har hjulpet mig, læst korrektur, stillet kritiske spørgsmål og bidrog til at jeg udskød den endelige udgave et år. Og har hjulpet mig med receptionen her i dag. 

Også mine skrivesteder har været mange: Damaskus og Beirut hvor jeg lavede interviews,  Hald Hovedgård, forfatter og oversætter Center ved Viborg, hvor jeg var på to-tre skriveophold; familien i Brede hvor jeg var på flere  skriveferier mens de var ude at rejse -  og hvor jeg var på ugentlig børnepasning så de to skønne børn holdt mig fast på at der er andet i verden end bogstaver og politik. Leg for eksempel! 

PFLP var fra starten den palæstinensiske organisation jeg sympatiserede med  - hvis mål er en demokratisk sekulær stat for alle –jøder, palæstinensere og andre folk, med lige rettigheder til alle, uanset nationalitet og religion.

Målgruppen, hvem er det? blev jeg ofte spurgt. Jeg har skrevet den bog jeg gerne selv ville læse – altså en bog for særligt Palæstina-interesserede. Men  forhåbentlig er den også brugbar for dem der ’blot’ vil forstå hvad palæstinakonflikten handler om. Da min bror Torben havde læst et par kapitler, bl.a. om zionismen som bevægelse og ideologi, sagde han: Nu forstår jeg hvad konflikten handler om. Og så rejste han en tur til Palæstina. Det gjorde mig SÅ stolt.

Jeg vil lige nævne det næstsidste kapitel i bogen – som følelsesmæssigt er det kapitel jeg bedste kan lide – om Maryam fra Gaza. I 2010 besøgte Maryam INternationalt Forum, og jeg fik lejlighed til at interviewe hende.  I interviewet fortæller hun om det fattige liv i Gaza – og siger:  Det er ikke sjovt at være fattig. Men de fattige har nogle glæder som de rige ikke har – nemlig glæden når der kommer strøm og køleskabet kan køre.  Og glæden ved det dybe fællesskab der er blandt palæstinenserne- vendt imod besættelsesmagten.  Maryan leder et kvindeprojekt som I kan læse om i bogen.  Alt overskud fra denne bog går til Maryams  kvindeprojekt i Gaza.

Men det var også svært at være færdig. Jeg havde jo i ni år som efterlønner og pensionist haft en daglig meningsfuld opgave – at researche, skrive, læse, lave om osv. Så der opstod et tomrum da jeg i marts var færdig med manuskriptet – en situation  som gjorde mig rastløs og utilfreds. Hvad skulle nu fylde min dag ud? Men så fik jeg en nyttehave – så nu interesserer jeg mig for tomater og kartofler!

Jeg vil sige tak til min mangeårige palæstinensiske ven og kammerat – Store Ali – som har introduceret mig til de skønne mennesker jeg har mødt i flygtningelejrene i Damaskus og Beirut – og som altid laver vores palæstinensiske mad her i Solidaritetshuset – også maden i dag!  Lad og spise og drikke – og glædes over kærlighed og venskaber  – og sammen arbejde for retfærdighed for alle mennesker i verden, herunder palæstinenserne.  

Tak fordi I kom – skål!”