Fortællinger fra verden - Qamar: dokumentar om transseksualitet

//
Aarhus

Fortællinger fra verden afslutter sæsonen med en beretning om udfordringerne ved at være transperson i henholdsvis Irak og Danmark. Vi viser dokumentaren "Qamar", som er instrueret af Ida Marie Gedbjerg. 

Den irakiske transkvinde, Qamar, drømmer om at transitionere i Danmark. Under det irakiske styre giver Saddam Hussein personligt Qamar et løfte om et kønsskifte, men Irakkrigen sætter en stopper for drømmen. Qamar flygter fra sit hjemland i håb om at fuldende sin rejse i Danmark, men løber panden mod muren i det danske sundhedsvæsen. Bureaukrati hensætter Qamar i en ventetilstand, og chikaner fra fremmede mænd og naboer sender Qamar ud på en længere psykisk deroute. Ida, instruktøren, begynder at frygte for Qamars liv og hvirvles selv ind i sin egen dokumentar.

Efter filmen vil filmens hovedperson Qamar og instruktøren Ida Marie Gedbjerg fortælle om arbejdet med filmen.

 Arrangør: Hovedbiblioteket i samarbejde med Internationalt Forum Aarhus.

Ħ

Dokk1 Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus, Denmark

l
IF Aarhus