Land under besættelse // Fotoudstilling

Udstilling

Land under besættelse // Udstilling og kampagne

I anledning af den palæstinensiske kampagne Open Shuhada Street afholder Internationalt Forum Købehavn i samarbejde med Galleriet Pavillon no. 11 fotoudstillingen 'Land under besættelse'. Billederne er taget af unge danske fotokunstnere, og udgør deres portrættering af besættelsen i Palæstina.

 

 


Fotografer:

Mads Frost
Alda Mohr
Coco Ardal
Esther Gandrup
Tilia Russell

// Fernisering
Vi åbner dørene den 23. februar kl. 17:00 på Pavillion no. 11 Kronprinsessegade 11, og der vil være åbningstale kl. 17.30. Der vil være palæstinensisk vin som velkomstdrink, med mulighed for at købe palæstinensiske øl. Vi glæder os til at se jer! 

// Udstillingens åbningstider
Udstillingen har åbent frem til d. 1. marts 
>> Hverdage kl. 16.00 - 19.00 
>> Lørdag og søndag kl. 12 - 16

Udstillingen er gratis 

// Kampagnen Open Shuhada Street
Open Shuhada Street er en kampagne organiseret af den palæstinensiske organisation Youth Against Settlements. Kampagnen arbejder hvert år på at sætte fokus på staten Israels voldelige besættelse af Palæstina og for at genåbne Shuhada Street. Gaden står som et tydeligt eksempel på besættelsen af Palæstina, og Israels talrige brud på internationale love.

// Baggrund 
Shuhada Street var en vigtig handelsgade i det centrale Hebron, en palæstinensisk by på Vestbredden. Gaden fungerede som byens knudepunkt, som førte bydelene sammen og var centrum for daglig handel. I 1994 begik en israelsk bosætter et terrorangreb på den nærliggende Ibrahimi Moske. 29 palæstinensere blev dræbt og over 100 blev sårede. Gaden blev spærret af, samtlige butikker blev lukket, der blev opsat hegn og checkpoints. Shuhada Street er nu lukket og kun beboet af israelske bosættere.

Internationalt Forum København støtter op om Youth Against Settlements kampagne og kampen for et frit Palæstina.

// Internationalt Forum

Galleri Pavillon no. 11
Kronprinsessegade 11
1306 KBH K

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
På udstillingens plakat er fotografi af Esther Gandrup.

Ħ
Pavillon no. 11 Kronprinsessegade 11, 1306 København
l
IF København