IF Fyn

IF Fyn på Demokratifestival

Internationalt Forum Fyn har I mange år haft lokalefællesskab i Møllergade i Svendborg, men også været aktive i Odense.

Vi er aktive på gaden og tager til 1. maj og Demokratifestival i Ollerup med en bod og godt humør (se billedet ovenfor).

I de sidste par år har IF Fyn arbejdet på forskellige områder: Mediearbejde, Kultur- og undervisning. Læs mere om det herunder.

Mediegruppen: For at holde mediedebatten i gang har vi sendt indlæg til flere dagblade dels i forbindelse med G4S kampagnen i Svendborg men også for at bidrage til debatten om forholdene for de palæstinensere der lever på besat område. Indlæg i den lokale Fyns Amts Avis har været et godt supplement til det personlige møde med lokalpolitikerne (G4S). Et indlæg om Israel som en udemokratisk besættelsesmagt i Jyllandsposten i februar 2014 fik flere hidsige Israelfortalere op af stolene. Israel bliver mere og mere presset - fordi omverden i voksende grad er opmærksom på Israels overtrædelser af internationale love og konventioner. Den opmærksomhed synes vi det er vigtig at fortsætte at bidrage til.

Kulturgruppen: ”Art is Resistance" - kulturen er et vigtigt redskab for palæstineserne mod den israelske okkupationen. Vi vil gerne formidle teater, musik, kunst, broderi fra Vestbredden/Gaza her på Fyn og vi støtter/besøger også kultur i forskellige former, på stedet, så vi kan fortælle herhjemme.

Vi har haft besøg af en ung skuespiller fra Freedom Theatre i Jenin flygtningelejer, der lavede flere workshops med unge "teaterelever" på efterskole/HF og et kulturarrangement i Vollsmose Kulturhus.

Undervisningsgruppen: Vi har lavet et program for efterskoleelever: "En palæstinensisk formiddag", hvor vi bruger film, teaterfortælling, quiz, opgaver i grupper, diskussion og mad for at fortælle om palæstinensernes hverdag.

info@internationaltforum.dk
//

Vi mødes for at snakke om planer for 2019.


//

IF Fyn organiserer et solidaritetsbod til SUF aktivitetsmøde i Odense, lørdag den 23. november.

Join os, og vær med til at fortælle SUF'erne om vores arbejde, hverve nye medlemmer, bygge alliancer, snakke politik og sælge butikkens solidaritetsvarer.