The XYZ Show: Politiske Nyhedsdukker

I februar og marts var Morten Ranum i Kenya for at overvære valget. Det var meningen, han skulle skrive en reportage om valget og den politiske situation i Kenya. Undervejs skete der noget, som gjorde en lidt anden slags artikel relevant.

AF: MORTEN RANUM

I Nairobi mødtes jeg med Jack Kabedi, som er leder af The Talented Group of Puppeteers. Gruppen er en del af det team, der producerer The XYZ Show. Det er et satirisk nyhedsprogram med dukker i fuld menneskestørrelse. Det kører nu på syvende sæson og med vanvittig stor succes. Man har mange gange fra politisk hold ønsket at stoppe programmet, som sendes en gang om ugen, men det er så populært, at det ville få uoverstigelige konsekvenser at lukke det af politiske årsager. Det gik straks op for mig, at Gaias læsere fortjente mere end blot en valgreportage. Derfor begyndte jeg at forberede en artikel om de formidable latex-dukker.

Der var kun få uger til valget. Stemningen i Nairobi var fuld af spænding og frygt. Ingen ønskede en gentagelse af de borgerkrigslignende tilstande, der fulgte efter valget i 2007.

Hver aften sad folk klistret til TV-skærme overalt i byen og fulgte med i debatter og nyhedsudsendelser. Mange udtalte sig afdæmpet og forhåbningsfuldt. Andre kastede sig ud i højrystede diskussioner.

Optagelse til næste sæson

I industrikvarteret i Nairobi ligger Go Down Art Centre. Her foregår optagelserne til The XYZ Show. Go Down er et område, hvor der bor en lang række kunstprojekter og ngo’er, som deler fælles faciliteter. Da jeg var i Nairobi i februar var de netop ved at optage nye episoder til showet, så derfor havde jeg mulighed for at besøge optagelserne.

I en behagelig temperatur på 30 grader og ækvators stærke sol ankom jeg til et overophedet studie, hvor der var fuldt med mennesker og kæmpestore dukker.

Scenen i den aktuelle optagelse udspillede sig i baglokalet til et nyhedsstudie. Den ene af præsidentkandidaterne ved det forestående valg skulle interviewes. Scenen handler om, hvordan de lægger strategi for interviewet.

Dukkerne er i fuld menneskestørrelse og skuespillerne bevæger dukkerne ved at tage dem over hovedet. Det er hårdt arbejde og sveden driver af alle i et studie uden ventilation. Inde i dukkerne er det som en sauna. Dukkerne er meget spektakulære, og de virker helt utrolig livagtige.

Arbejdsmetode og research

NyhedsdukkerDagen i forvejen talte jeg med Jack Kabedi. Han besøgte Danmark i 2010, hvor han optrådte på Images Festivalen (en kulturfestival i København, hvor der præsenteres samtidskunst fra forskellige steder i verden). Han fortæller mig om dukkernes historie og forklarer mig, hvordan de laver research til showet. Alle de emner som behandles i showet tager udgangspunkt i, hvad helt almindelige kenyanere interesserer sig for rundt om i landet. Teamet bag showet rejser rundt i landet og taler med folk. De prøver at finde ud af, hvad mennesker taler om til daglig. Spørger til deres bekymringer og drømme for fremtiden. Alt dette materiale, som indsamles kontinuerligt, bruges til at udvikle manuskripter til showets episoder.

Jack Kabedi kigger mig direkte ind i øjnene og holder en kort pause, hvorefter han pointerer, at showet popularitet i høj grad skyldes denne arbejdsform.

Dukkernes historie og kenyansk politik

Det hele begyndte allerede i 2003, da den kenyanske karikaturtegner Gado opdagede det franske TV-show Les Guignols de L’info (nyhedsdukkerne). Ligesom The XYZ-show er Les Guignols et satire-nyhedsprogram med latexdukker. Gado var overbevist om, at det samme koncept ikke alene kunne blive en succes i Kenya, men det kunne også få en vigtig politisk betydning ved at udstille den udbredte korruption og dårlige ledelse af landet.

På daværende tidspunkt var jeg ansat hos den østafrikanske teaterbevægelse International Anti-corruption Theatre Movement med kontor i Ugandas hovedstad Kampala. De har samarbejdspartnere i Kenya, deriblandt Mavoko Secondary School i Athi River 30 km udenfor Nairobi ad Mombasa Road.

I 2002 blev der afholdt det første frie valg i Kenya siden uafhængigheden i 1963. Det var samtidig afslutningen på en meget lang periode med det samme parti ved magten. Den nye præsident Mwai Kibaki gav håb om nye tider.

Jeg besøgte skolen i Athi River i 2004. Vi diskuterede, hvordan det gik med regeringens anti-korruptionsprogrammer. Stephen Kariuki, en lærer på skolen, forklarede mig, at mange af ngo’erne havde set frem til store forandringer, da den nye regering tiltrådte, men bekymringen var allerede begyndt at sprede sig.

Stephen Kariuki sagde til mig med et indforstået smil: ”De har nok spist det hele selv. Så alt er desværre, som det altid har været, men vi håbede, at den nye regering ville forandring”.

Når man i Østafrika siger, at nogen spiser noget, vil det sige korruption, og med det henviser han til politikere og embedsmænd. Den skuffelse, som Stephen Kariuki nævnte, skulle vise sig at vokse frem mod det efterfølgende valg i 2007.

Dukkernes kamp med medierne

Der var ikke rigtig nogen medier i Kenya, som kunne se Gados idé for sig. Derfor var der mange forhindringer i vejen for projektets udførelse. Der skulle gå flere år inden der skete noget. I 2007 lykkedes det Gado, at få produceret en pilot-udgave af showet. Dermed blev der knyttet en gruppe af forskellige mennesker til projektet; bl.a. Jack Kabedi og The Talented Group of Puppeteers.

Op til valget blev Gado interviewet til TV om, hvordan karikaturtegnere opfattede valget. Han benyttede lejligheden til at vise TV-journalisten Marie Lora pilot-udgaven af showet. Hun var begejstret og mente absolut, at showet måtte i luften.

Post-election violence

Umiddelbart efter valget i 2007 brød helvede løs overalt i Kenya - senere kendt som ”post-election-violence”. Det var et par måneder med borgerkrigsagtige tilstande på grund af tvivl om valgresultatet.

Den siddende præsident Kibaki blev meget hurtigt udråbt til valgets sejrherre. Mange havde håbet på, at modkandidaten Raila Odinga ville have vundet. Så ville Kenya for én gangs skyld have fået en præsident, der IKKE var kukuyu. Raila kommer fra Luostammen. Kampene efter valget blev derfor også en konflikt mellem kukuyuer og luoer.

Kenyansk politik har altid været snævert forbundet med de dominerende stammer i landet – ligesom i mange andre afrikanske samfund. Afrikansk politik kan være vanskeligt at afkode, fordi der synes ikke at være nogen af de konflikter og ideologiske forskelle, som vi kender fra europæisk politik. Det er særlig én stamme (kikuyuerne), der har siddet på magten i Kenya. Også når det gælder den parlamentariske magt og præsidentposten.

Det internationale samfund var i chok over, at det kunne ske i Kenya, fordi landet ellers blev opfattet som meget stabilt. Samtidig var der stor frygt for, at det kunne være begyndelsen til et nyt Rwanda. Sammenligningen med folkemordet i Rwanda i 1992 var dog helt overdrevet, men mange byer i Kenya blev ødelagt, og i lang tid efter var der mange interne flygtninge.

Der blev lavet en samarbejdsaftale mellem Kibaki og Raila, som dannede en fælles regering. Dermed genetableredes den politiske stabilitet i Kenya, men gennem hele valgperioden frem til det netop overståede valg i år, har det politiske system imidlertid skubbet konflikterne foran sig. Derfor blev resultatet af valget i foråret også ventet med stor bekymring.

Perioden med kampe, vold og konflikt efter valget i 2007 beviste med al tydelighed, at Kenya behøvede et show som XYZ. Humor kunne være den eneste vej ud af det sorte hul, som landet var sunket ned i.

Ny morgenluft for dukkerne

Det var først i maj 2009, at det endelig lykkedes at sende den første episode af The XYZ Show. Der havde ikke været nogen TV-station, som selvstændigt kunne finansiere produktionen af showet. Derfor måtte Gado og TV-jounalisten Marie Lora selv finde midlerne. Det lykkedes med hjælp fra ngo’er og udenlandske ambassader. Endelig accepterede Citizen TV at sende showet, og det har været sendt lige siden.

Forårets valgresultat og fremtiden

Efter valget i foråret kunne hele verden og Kenya ånde lettet op. Valget blevet gennemført helt fredeligt. Det internationale samfund havde frygtet ustabilitet i et Østafrika, der har stor strategisk betydning. I Kenya var der et stort behov for at bevise for sig selv og for verden, at der er styr på det politiske system.

Kenyas nye præsident hedder Uhuru Kenyatta – endnu en kukuyu. Han står anklaget ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) for at have opildnet, finansieret og koordineret den voldelige konflikt i 2007-08. Afrikanske ledere forsøger gennem Den Afrikanske Union at få straffesagen overført til det kenyanske retssystem, og de kritiserer ICC for at være racistisk. De mener, at straffesagerne i ICC især er rettet mod afrikanske ledere. Sagen er nu blevet udskudt, fordi ICC mangler dokumentation for anklagerne. Men det vil også kunne blive overordentlig vanskeligt for den vestlige verden at have en sag kørende mod en præsident i et så strategisk vigtigt land på det afrikanske kontinent. Ikke for ingenting forsøger Nairobi at promovere sig selv som Afrikas business-hovedstad. Derudover er Nairobi proppet med vestlige ngo’er, internationale institutioner og udenlandske virksomheder.

Flertallet af Kenyas befolkning synes tilsyneladende ikke, at straffesagen er et problem for at have Kenyatta som præsident. Her er det vigtigt at forstå, at politik i Kenya handler meget om magtfordeling mellem dominerende stammer. Desuden er de fleste mennesker mest optaget af at få dagen og vejen til at hænge samme praktisk og økonomisk. Derfor er stabilitet og fred en meget væsentlig prioritet. Korruptionen er stor og meget udbredt overalt i landet. Den politiske magtelite er eminent god til at få systemet til at glide i smør, og deres oratoriske talegaver er imponerende.

I den situation er den humor, som The XYZ Show tilbyder meget væsentlig. Satire og humor er måske den eneste måde politiske emner kan debatteres på. Humoren er et meget vigtigt brækjern overfor urimeligheder i det politiske system. Gennem humor kan almindelige mennesker få lov til at sige, hvad de mener. Det politiske system har svært ved at anklage nogen, fordi de synspunkter der fremstår i et satireshow jo bare er for sjov, selvom al humor jo er dødens alvorlig.

SE EPISODERNE ONLINE

fungerende link mangler