Vietnamkrigen og Vietnambevægelsen i Danmark

Anmeldelse (og referat) af pjecen ”Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75”, 31 sider, skrevet af Inger V. Johansen og Wilfred Gluud, udgivet af Dansk Vietnamesisk Forening, december 2003, (historisk) adresse: Nattergalevej 6.1, 2400 København NV, tlf. 38 86 07 01, e-mail: davifo@get2net.dkwww.cikadenet.dk/vietnam 

I 1975 måtte verdens mægtigste imperialistiske magt USA pakke sit militære isenkram sammen og forlade Vietnam. USA-imperialismen var blevet besejret af en befrielsesbevægelse og en lille socialistisk stat i et af verdens fattigste lande, Vietnam. Vietnamkrigen varede i over 20 år og faldt sammen med opbruddet i arbejderklassen og ungdommen verden over og en stigende kritik af den herskende kapitalistiske verdensorden. Vietnamkrigen og den internationale Vietnambevægelse fik afgørende betydning for udviklingen af den antiimperialistiske bevidsthed, det var første gang USA’s engagement i et såkaldt 3. verdensland blev fulgt op af en sådan politisering.

Inger V. Johansen og Wilfred Gluud, der begge var aktive i Vietnambevægelsen, har skrevet pjecen ”Vietnambevægelsen i Danmark 1965-75” hvor de - som navnet siger - forsøger at skrive den danske Vietnambevægelses historie. Og det er velskrevet og spændende læsning både for dem der var med, for dem der så til fra sidelinjen og for dem der endnu ikke var født.

Pjecen fortæller om den danske Vietnambevægelses historie fra den første demonstration i 1964 foran USA’s ambassade i København under parolen ”USA væk fra Vietnam”, til Vietnamkrigen sluttede den 30. april 1975. Den rummer litteraturliste og kronologioversigt og er fyldt med spændende fotos og plakater. Vietnambevægelsen var først og fremmest de mange store og mindre demonstrationer, marcher, indsamlingskampagner og tribunaler med afsløringer af USA’s krigsførelse - og mediernes dækning heraf. Mediernes dækning af Vietnamkrigen betød at mange helt almindelige danskere knyttede følelsesmæssige bånd til det lille asiatiske folk på den anden side af jorden som blev bombet og ødelagt af det mægtige USA.

USA’s krig i Vietnam - som vietnameserne kaldte ”den amerikanske krig” - var en af de grusomste og mest omfattende krige efter 2. verdenskrig. Den kostede 1,425 millioner vietnamesere livet. Der blev kastet 2 ½ gange så mange bomber over Vietnam i løbet af krigen som under hele 2. verdenskrig. Men den var også den første Tv-krig, og den store mediedækning var med til at skabe en bred folkelig modstand imod USA’s krig og ændre synet på USA.

Modstanden imod USA’s krig i Vietnam skabte en ny bevægelse: Vietnambevægelsen. Den blev den største af det 20. århundredes internationale folkelige protestbevægelser. Solidaritetsbevægelsen nøjedes ikke med at protestere imod USA’s krig, men solidariserede sig med det vietnamesiske folk og støttede befrielsesbevægelsen FNL - den sydvietnamesiske befrielsesfront.

Den danske Vietnambevægelse

Pjecen gennemgår kronologisk hvordan Vietnambevægelsen i Danmark kom til verden og voksede sig stærk, og den gennemgår også de uenigheder og splittelser der senere kom til og svækkede bevægelsen. Det startede i januar 1966 med oprettelsen af Vietnamkomiteen på initiativ af Kommunistisk Arbejdskreds med Gottfred Appel i spidsen. Senere dannede man indsamlingen giro 1616 som politiet afviste at give tilladelse til. Det stoppede dog ikke indsamlingen der fortsatte ’illegalt’ under betegnelsen ”Den betingelsesløse indsamling”, underforstået at vietnameserne selv måtte bestemme hvad pengene skulle bruges til (f.eks. våben!). Man samlede ind via gadeindsamlinger, fester, mærkater, fagforeningsbevillinger. Der blev dannet Vietnamkomiteer over hele landet, nogle på et humanistisk grundlag, andre på et mere radikalt grundlag der fokuserede på baggrunden for konflikten (imperialismen).

I slutningen af 60erne kom der alvorlige splittelser i Vietnambevægelsen. Konkret handlede det om at DKP’erne ønskede bredden i bevægelsen bevaret og ønskede at have socialdemokraterne og fagbevægelsen med, mens andre ønskede en udvikling af Vietnambevægelsen i retning af en klar antiimperialistisk profil. Splittelsen betød at Vietnamkomiteerne blev delt i to organisationer: Flertallet samlede sig i den antiimperialistiske organisation De Danske Vietnamkomiteer (DDV) hvis forlag Demos udgav bøger om Vietnam og imperialisme og distribuerede engelsksproget antiimperialistisk litteratur. Den anden organisation som samlede DKP’ere og en række fagforeningsfolk fik navnet Vietnam 69.

Samtidig med splittelsen i Vietnambevægelsen voksede andre bevægelser frem der på en måde ”kompenserede” for splittelsens negative virkninger, nemlig kvindebevægelsen og studenterbevægelsen, forskellige antiimperialistiske grupperinger, og så blev partiet Venstresocialisterne dannet i 1967. Disse nye bevægelser og deres aktiviteter, f.eks. verdensbankdemonstrationerne, gennemgås i pjecen. Det samme gør hele udviklingen i Vietnamkrigen og diverse fredsforhandlinger op til den endelige vietnamesiske sejr i 1975.

Alle som arbejder i solidaritetsmiljøet og i forskellige former for ’bevægelsesarbejde’ vil nikke genkendende til mange problematikker under læsning af pjecen: Diskussioner af bredden kontra radikaliteten, humanistisk kontra antiimperialistisk perspektiv på kampen, lovlige kontra ulovlige indsamlinger og aktioner, osv.

Hvis man vil være klogere på Vietnamkrigen og Vietnambevægelsen og på solidaritets- og bevægelsesarbejde, så læs dette hæfte og gem det! Det er guld værd for enhver aktivist og antiimperialist.

Irene Clausen, Internationalt Forum København

Parterne i Vietnamkrigen (som de er fremstillet i pjecen ”Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75)

Nordvietnam - (DRV - Den demokratiske republik Vietnam) Den 2. september 1945 erklærede præsident Ho-Chi Minh Vietnam for uafhængigt og udråbte Den demokratiske republik Vietnam - efter at have befriet landet fra japansk besættelse. DRV støttede FNL i Sydvietnam og fik efter FNL’s Têt-offensiv i 1968 en voksende indflydelse i kampen mod USA og Saigonstyrets styrker i Sydvietnam.

FNL/PRG - Sydvietnams Nationale Befrielsesfront (FNL - Front National de Libération) blev oprettet i december 1960 og var sammensat af 23 partier, masseorganisationer, religiøse grupper og nationale mindretal, men med socialister og kommunister som drivende kræfter. FNL fik støtte fra DRV-Nordvietnam. Efter FNL’s Têt-offensiv i 1968 indledtes fredsforhandlinger i Paris mellem DRV og USA, fra 1969 med inddragelse af Saigonstyret og FNL, som i 1969 oprettede PRG - den provisoriske revolutionære regering. Sammen med nordvietnamesiske styrker erobrede FNL Sydvietnam i 1975.

Sydvietnam (Saigonstyret)

Efter Frankrigs militære nederlag ved Dien Bien Phu blev Vietnam midlertidigt delt ved Geneveforhandlingerne i 1954. I den sydlige del af landet gav USA massiv opbakning til det svage antikommunistiske regime under Ngo Dien Diem der i 1956 forhindrede de aftalte frie valg om genforening af hele Vietnam. USA’s udenrigsminister John Foster Dulles vurderede at valget ”antageligt ville betyde en genforening af Vietnam under Ho Chi Minhs ledelse”. Ho Chi Minh var leder af den vietnamesiske antikolonialistiske bevægelse Vietminh. I 1967 tog general Gnuyen Van Thieu over som præsident i Sydvietnam og sad indtil nederlaget i 1975.

Frankrig

Kolonimagt i Vietnam fra 1859-1954. Underlagde sig den japanske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. Da Frankrig i 1946 søgte at genetablere kolonistyret, startede den første Indokinakrig. Frankrig led et sviende nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 og blev tvunget til at indgå en våbenvileaftale - Geneveaftalen - med DRV/Vietminh. Kina og Sovjetunionen deltog i forhandlingerne, og sammen med Frankrig pressede de DRV/Vietminh til at acceptere aftalen. Saigonstyret og USA var også til stede, men anerkendte ikke resultatet. Aftalen fastslog en midlertidig deling af Vietnam ved 17. breddegrad som skulle ophæves ved valg 2 år senere. Frankrig trak sig herefter ud af Vietnam.

USA

Ønskede i 1944-45 en afkolonisering af Indokina. Men efter kommunistpartiets sejr i Kina formulerede USA en ny politik, nemlig ”dominoteorien”. Med dominoteorien forstod man at tabet af ’blot’ et enkelt land i Sydøstasien ville føre til tabet af hele Sydøstasien og siden hen Indien og Japan for så til sidst ”at bringe Europas sikkerhed og stabilitet i fare”. Den såkaldte Tonkinbugt-affære i 1964 blev brugt som påskud til at indlede en våbenkrig mod Nordvietnam og mod FNL i Syd i 1965. I januar 1973 blev der indgået en våbenhvileaftale i Paris mellem krigens parter. I 1975 måtte USA forlade hele Vietnam. En triumf for antiimperialister over hele kloden!