"Vi blev først antaget for at være gale!"

Kav La 'Oved blev dannet i 1990 i Israel. Organisationen hedder også på engelsk "Workers Hotline for Protection of Workers, Rights". Den varme linje for beskyttelse af arbejdernes rettigheder. I modsætning til den traditionelle fagbevægelse bevæger Kav La 'Oved sig væk fra de religiøse skillelinjer. Vi har talt med Hana Zohar. leder af organisationen i Tel Aviv.

AF ULRIK WAGNER

Vi blev først antaget for at være gale da vi startede i 1990, fortæller Hana fra sin kontorstol. På det tidspunkt så det israelske arbejdsmarked ud som et slavemarked. Kav La 'Oved's primære mål er at hjælpe migrantarbejdere, som kommer til Israel for at tage de værste og hårdeste jobs, med nogle simple rettigheder - f.eks at få udbetalt løn efter en 10 timers arbejdsdag. Det findes der ofte ikke papirer på. Den varme linje henviser til den telefonlinje for rådgivning, som organisationen har.

"Vi startede som frivillige aktivister uden nogen løn. De fleste af initiativtagerne havde deres udgangspunkt på venstrefløjen", forklarer Hana og fortsætter: "Men allerede efter nogen tids arbejde begyndte de første arbejdsgivere at udbetale lønninger. Det skete efter et par opkald. Idag vinder vi ca. 85 % af vores sager ved retten". Ved retten stopper Kav La 'Oveds arbejde. Hertil og ikke længere går deres arbejde. Siden 1990 har de haft 4.000 sager for dom stolene.

"Vi har ikke bundet os til den traditionel le fagbevægelse, ligesom vi ikke har taget parti for nogle grupperinger hverken på israelsk eller palæstinensisk side", uddyber Hana. "Vores hovedprioritet er at få udbetalt arbejdernes løn".

Kav La 'Oveds arbejde foregår blandt palæstinensere, men i stigende grad også blandt de mange andre migrantarbejdere, der kommer til Israel fra f.eks Rumænien, Tyrkiet og Filippinerne. Det ses tydeligt af organisationens udgivelser, der findes på alle mulige sprog.

"Vi er nødt til at tale deres sprog. Kun de færreste taler hebraisk eller arabisk, når de kommer hertil. Vores udgivelser indeholder oftest oplysninger om de minimums regler, man trods alt har her".

Organisationens arbejde er koncentrer et i det, der kaldes Israel. Tidligere havde man en afdeling i Gaza, som nu hører under det palæstinensiske selvstyre, ligesom man tidligere havde en repræsentant på Vestbredden.

"Vi er nok alle modstandere af Israels besættelse af Vestbredden. Personligt ville det bedste for palæstinenserne være at de ikke arbejdede hos os, men istedet brugte energien på at opbygge deres egen økonomi", siger Hana og gør udtrykkeligt opmærksom på at det er hendes egen personlige holdning.

Den traditionelle israelske fagbevægelse, Histadrut, har de ikke den store kontakt til:

"Histadrut ønskede os ikke, da vi rettede henvendelse til dem. Idag overvejer vi selv at omdanne os til en fagforening, men her er intet bestemt", forklarer Hana og tilføjer at organisationen har nydt stor respekt blandt mange for deres arbejde både i området og internationalt. Det sidste kan ses ved den store finansielle støtte, som centret får fra fonde og menneskerettighedsorganisationer i Europa.

Den israelske fagbevægelse Histadrut blev dannet i 1920'erne. Målet var dengang ikke at støtte og organisere alle arbejdere. Tværtimod. Histadrut blev de første jødiske kolonisatorers redskab, når al arabisk arbejdskraft skulle holdes udenfor. Man efterlevede princippet om kun at benytte jødisk arbejdskraft. Jøder, der benyttede arab isk eller anden ikke-jødisk arbejdskraft, blev dengang udsat for trusler og blokader organiseret af Histadrut. Så på den baggrund har Histadrut spillet en central og stærkt kritisabel rolle i fordrivelsen af den palæstinensiske befolkning i området.

Histadrut har ikke løsrevet sig fra denne rolle idag. Men fagforeningen er dog gået forrest i de faglige konflikter, som har udspillet sig i Israel sidste år, da regeringen forsøgte at gennemføre en række privatiseringer, der ville ramme alle arbejdere hårdt. Traditionelt har Histadrut haft tætte kontakter til Arbejderpartiet i Israel.