USA, Vesten og resten af verden

af Johan Galtung, fredsforsker, professor i fredsstudier og direktør for Transcend.

Verden vil aldrig mere blive den samme efter det forfærdelige angreb på det økonomiske USA, det militære USA, det udenrigspolitiske USA og på mennesker som resten af os. Vi omfavner i dyb sorg ofrene for volden, for al slags vold, og udtrykker vort håb om, at de skyldige vil blive stillet for retten. Den ekstreme vold kan kun forklares med en høj grad af dehumanisering af ofrene i aggressorenes forestillingsverden - ofte pga. dybtgående uløste basale konflikter. Begrebet "terrorisme" betegner taktikken, men portrætterer ligesom "statsterrorisme" alene gerningsmanden som en ond og satanisk og når ikke frem til konfliktens rod.

Målenes (World Trade Center, Pentagon og det mislykkede forsøg på at ramme Kongressen eller det Hvide Hus) symbolske betydning kan opfattes som gengældelse for USA’s anvendelse af økonomisk magt mod fattige lande og fattige mennesker, USA’s anvendelse af militærmagt mod forsvarsløse mennesker, og USA’s politiske magt rettet mod de magtesløse. Det må få os til at tænke på USA’s 230 militære interventioner udenlands, den næsten totale udryddelse af landets egen indfødte befolkning, slaveriet, CIA’s ansvar for 6 millioner døde i perioden 1947-87 (iflg. CIA dissidenter), og de 100.000 der dagligt dør på bunden af det økonomiske system, der af mange identificeres med USA’s økonomiske, militære og politiske magt. Med disse millioner af ofre - ikke tusinder - måtte det forventes, at dette skaber et ønske om gengældelse, et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt.

Den grundliggende skillelinie i denne konflikt er klasseskel - mellem lande og mennesker. Skellet går ikke mellem civilisationer, selvom både USA’s opfattelse af sit eget guddommelige mål og islams opfattelse af retfærdighed er aspekter af konflikten. Aktuelt synes konflikten at stå mellem USA/Vesten og araberne/muslimerne. Men det er muligvis udelukkende, fordi sidstnævnte har udvist langt mere beslutsomhed og evne end andre ofre for USA/Vestens direkte, strukturelle og kulturelle vold siden 2. Verdenskrig. Vi bør hverken undervurdere solidaritetens rækkevidde i "resten af verden", eller solidariteten internt i verdens overklasse: Vesten. Pga. styrken i begge lejre er det vigtigt at opbygge en endnu stærkere solidaritet med alle ofre - overalt.

Hvis man placerer det hårrejsende angreb på USA i en gengældelses sammenhæng, så findes der ingen retfærdiggørelse eller undskyldning. Der findes kun dyb beklagelse af, at voldsspiralen og -gengældelsen er et menneskeligt faktum. Men det kan også føre til et ønske om at bryde denne onde spiral. Bombningen af terrorbaser vil også dræbe mange civile, og vil blot provokere endnu flere til at tage hævn for denne vold ved at blive "martyrer".

Med USA’s retorik om korstog og de islamiske fundamentalisters tale om jihad’s fjerde fase, Hellig Krig, så kan verden kun være på vej mod det mest voldelige sammenstød nogensinde. Den første jihad - mod korsridderne i 1095-1291 - varede 196 år og blev vundet af muslimerne. Den anden fase - mod Israel - er uafgjort. Den tredje - mod kommunismen i Afghanistan - endte med Sovjetunionens tilbagetrækning og sammenbrud. Nogle muslimer er rede til at dø for deres tro, idoliserer martyriet, og forventer en naturlig plads i paradis.

Hvis vi ønsker at forhindre udviklingen af en storkrig med enorm udstrakt lidelse, så er det nødvendigt, at USA og alle andre afholder sig fra at kaste sig ud i gengældelse. Det er nødvendigt med dybtgående overvejelser, hvor vi analyserer konflikterne, løser dem og forsones. Kun dialog og global uddannelse i hvordan andre tænker, respekt for andre kulturer, afstand fra debat der blot har til formål at knuse andre med stærkere argumenter, kan føre til heling af sårene.

De enorme globale ulighed der fratager milliarder deres basale fornødenheder, mens de kan betragte et priviligeret mindretal der svælger i luksus og spild, må løses gennem udviklingen af et fredeligt kooperativt verdensomspændende økonomisk system. Det vil sandsynligvis ikke ændre holdningen blandt terroristledere, men det vil fratage dem den store skare af frustrerede og vrede unge mennesker, som de i dag rekrutterer fra. Unge som i dag føler, at de intet har at miste.

Alle religiøse ledere - både kristne og muslimske - må understrege, at det er forkert og blasfemisk at dræbe uskyldige civile.

Det er nødvendigt at indstille støtten og leverancerne af våben til autokratiske regimer. Mennesker der vokser op i demokratiske samfund griber sjældent til vold - hvis de da har ret til at stemme, frit udtrykke deres tanker og problemer og bliver hørt, og hvor regeringerne reelt repræsenterer befolkningernes ønsker. Først når alle håb om forandringer ad fredelig vej er lukkede, føler nogle sig fristet til at gribe til vold.

De langvarige krige i Mellemøsten og mange andre dele af den tredje verden har fremmet en voldens kultur. Løsningen af disse konflikter, løsninger der bringer retfærdighed til alle parter er en essentiel del af en succesfuld strategi mod terrorisme.

Hverken regeringer i vest eller i syd kan forventes at ville gøre dette. De er for tæt forbundne til USA og samtidig for bange for at provokere USA’s vrede. Kun mennesker kan, kun det globale civile samfund. Det der er nødvendigt er så hurtigt som menneskeligt muligt at opbygge en massiv fredsbevægelse - denne gang bygget på en nord-syd akse. Da den sidste gang blev opbygget øst-vest virkede den. Verdens fremtid er mere end nogensinde tidligere i hænderne på den eneste kilde til legitimitet: mennesker overalt.

Fredsforskere og medlemmer af fredsbevægelsen må atter sætte følgende problemstillinger på dagsordenen:

  • fattigdom og sult i de fattige lande 
  • vestlig mangel på respekt og arrogance overfor ikke-kristen kultur og andre religioner er en vigtig kilde til had 
  • udviklingen af en historisk forståelse af kulturelle-politiske konflikter, herunder korstogene, erobringen af det amerikanske kontinent, ødelæggelsen af Afrika, slaveriet, opiumskrigene, Storbritanniens forsøg på erobring af Afghanistan osv. 
  • kapitalismens og globaliseringens politiske økonomi 
  • den empirisk beviste sandhed at vold mod vold giver bagslag (Gandhi) 
  • overvindelsen af hadet som grundlag for civilisationen.

Vold fører kun til mere vold. Fælles sikkerhed, global solidaritet med alle de der lider under volden er fundamentale for menneskehedens overlevelse.