Terrorparanoia rammer Internationalt Forum

Af Gaia-redaxen

Dønningerne efter 11. september ramte i slutningen af 2001 Internationalt Forum: Først var det støtten til PFLP, der fik pressen til at udråbe organisationen som terrorsympatisør - senere truede et udkast til en ny terrorlov med at kriminalisere IF’s solidaritetsabejde

I kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon sidste år fulgte et politisk klimaskifte og en ændring af lovgivningen, der har vist sig at have store konsekvenser for Internationalt Forums 30 år gamle solidaritetsarbejde.

Allerede i november begyndte balladen. I forbindelse med Operation Dagsværks kampagne for uddannelse til indianske børn i det sydlige Mexico, som Internationalt Forum (IF) sammen med International Børnesolidaritet stod bag, kunne Søndagsavisen den 4. november tilføre den årligt tilbagevendende hetz mod Dagsværk en ny og aktuel dimension: De danske gymnasieelever var faldet i kløerne på en flok statsstøttede terrorsympatisører, der sender skatteydernes penge til terror-organisationer rundt omkring i verden, bl.a. til den palæstinensiske organisation, PFLP.

IF’s landssekretær og styrelse dementerede allerede samme dag artiklens påstande i en pressemeddelse:

"Palæstinenserne har lidt under utallige forbrydelser fra Israels side. Internationalt Forum støtter palæstinensernes rettigheder, der også er anerkendt af FN. Som resten af PLO’s medlemsorganisationer opgav PFLP i slutningen af halvfjerdserne terroren som politisk våben og satsede i stedet på politisk kamp og sociale aktiviteter. Internationalt Forum har derefter, som led i solidariteten med palæstinenserne, støttet PFLP."

På trods af pressemeddelsens dementi gengav TV-avisen samme aften historien under overskriften "Tipsmidler til terror". I TV-avisens indslag medvirkede et medlem af IF, Michael Schølardt, der uddybede argumentationen for, at PFLP ikke er en terror-organisation. Samtidig slog han overfor journalisterne fast, at IF ikke har støttet PFLP med de tipsmidler, som organisationen modtager gennem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), men at der derimod har været tale om en uafhængig såkaldt "solidaritetsfond" under IF, som har sendt 5000 kroner fra private bidragsydere til den palæstinensiske organisation. Alligevel fortalte TV-avisen om tipsmidler til PFLP og en forarget Magrethe Vestager, bedyrede at hun ville undersøge mulighederne for at fratage IF tipsmidlerne.

De næste dage udsendte IF flere pressemeddelelser, der igen kunne afkræfte påstanden om, at tipsmidler anvendtes til at støtte PFLP, hvor IF’s landsekretær Maj-Britt Svendsen blandt andet udtalte: "DUF har fået et detaljeret regnskab for de bevilgede midler hvert år, og har intet haft at indevende herpå. Det undrer mig, at undervisningsminister, Magrethe Vestager, ikke er bekendt med dette."

Samtidig blev Danmarks Radio opfordret til at berigtige de fejlagtige påstande, hvilket de dog afviste.

IF undersøges

At IF kunne afvise alle påstande om svindel med Tipsmidlerne fik dog ikke Magrethe Vestager til at bremse den undersøgelse hun i TV-avisen havde lovet at gennemføre. Kort efter afkrævede undervisningsminsteriet, det såkaldte Tipsungdomsnævn en redegørelse for tipstilskuddet til IF, hvoraf det blandt andet skulle fremgå, hvad IF’s Mellemøstgruppe havde brugt deres penge til i de senste år. Tipsungdomsnævnet, med Christine Antorini i spidsen, sendte bolden videre til DUF, der udover at redegøre for støtten til IF også blev bedt om at overveje, om sagen kunne give anledning til, at IF skulle have frataget støtten, og endvidere om DUF fandt det nødvendigt at ændre de generelle retningslinier for støtte til ungdomsorganisationer.

Allerede et par dage efter anmodelsen fra undervisningsministeriet lå DUF’s redegørelse parat. Af redegørelsen fremgik det klart og tydeligt at de 5000 koner, der blev sendt via PFLP til opbygning af biblioteksfaciliteter i en palæstinensisk flygtningelejr, kom fra IF’s Solidaritetsfond, en uafhængig fond som ikke indgår i IF’s organisationsregnskab. I øvrigt kunne DUF oplyse, at organisationen ellers opfyldte alle regler om indberetning og regnskabsførelse, og at det på den baggrund under gældende lovgivning ikke var muligt at fratage IF tipstilskuddet.

Nu kunne IF med DUF’s redegørelse i hånden endnu engang slå fast, at organisationen ikke havde misbrugt skatteydernes penge. Denne nyhed synes dog ikke at vække lige så stor interesse hos den etablerede presse, der med få undtagelser forbigik historien i tavshed.

Terrorlov truer

Det burde nu være hævet over enhver tvivl, at IF’s arbejde og aktiviteter ikke kunne betegnes som ulovlige eller "angribelige". Så langt så godt. Tilbage stod så den vigtige kamp om definitionen af terror - kampen for at organisationer og bevægelser, der kæmper mod diktatur og besættelse og for social retfærdighed ikke skal fremstilles som terrorister. Selvom om IF’s talspersoner under hele "DUF-sagen" gang på gang forsøgte at bringe denne diskussion på banen, var det først, da den daværende regering fremlagde et udkast til en ny lov om terror, at diskussionen for alvor fik lyd, billeder og spaltesplads i de danske medier.

Af udkastet til loven fremgik det nemlig, at terrororganisationer defineres som enhver gruppe, der forsøger "at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer".

En så bred definition af terror vil faktisk betyde, at enhver gruppe, som sætter sig op i mod et eksisterende regime, uanset dette regimes karakter, graden af demokrati etc., vil betragtes som terrorister.

Endvidere fastslår loven at, "den som direkte eller indirekte yder økonomisk støtte eller direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler" til en gruppe som er omfattet af den foregående paragraf, kan straffes med fængsel i indtil 10 år.

En sådan formulering ville i praksis betyde, at IF og en lang række andre danske NGOers arbejde vil kunne kriminaliseres.

På den baggrund besluttede IF at gå i offensiven overfor regeringen og tog initiativ til, at gå sammen med andre danske NGOer om at afkræve justitsminiteren og de retspolitiske ordførere et svar på, om de virkelig mente, at organisationer, som støtter befrielsesbevægelser, der kæmper for frihed og social retfærdighed rundt omkring i verden, er kriminelle.

Under udarbejdelsen af et åbent brev til ministeren og Folketingets partier fik Danmark en ny regering, men da de borgerlige partier tidligere havde udtrykt støtte til terrorloven og i øvrigt ville bygge videre på den gamle regerings udkast, betød det blot at brevet fik ny adresse.

Åbent brev

I brevet til justitsminister Lene Espersen og de retspolitiske ordførere lød det:

"Vi, en bred vifte af danske NGOer, ser med dyb bekymring på den forhenværende regerings udspil til bekæmpelse af terror - et udspil der blev bakket op af de nuværende regeringspartier. I lovpakken defineres terror på en måde, der betyder, at en lang række af de sociale og folkelige bevægelser, som vi tidligere har støttet, eller som vi i dag arbejder sammen med eller støtter, kan blive betragtet som terrorister, hvis loven vedtages. I udspillet fremgår det bl.a., at:

"Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 b, deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år." (§ 114 c.).

Flere af vores samarbejdsorganisationer har opereret eller opererer i dag i lande, hvor demokrati ikke eksisterer eller er i sin dannelse, og hvor legalt politisk arbejde umuliggøres af politisk forfølgelse fra statens eller andre magthaveres side. I sådanne lande kan militærkup eller lignende indgreb i borgernes menneskerettigheder tvinge legale organisationer til at fortsætte deres kamp for demokrati ved hjælp af udenomsparlamentariske midler og det, der efter "Terrorpakkens" formuleringer betegnes som magtanvendelse eller forstyrrelse af samfundsordenen.

Det bekymrer os, at organisationer, der overholder menneskerettighederne og arbejder for legitime krav som demokrati, retfærdighed og social udvikling, anses som kriminelle ifølge "Terrorpakken". Og at danske organisationer, som samarbejder med denne slags sociale og folkelige bevægelser, i fremtiden kan tænkes straffet for dette samarbejde.

Vi forventer nu, at den nye regering snarest melder klart ud, om den har tænkt sig at fastholde den nuværende definition af terror i udkastet til loven. Og videre, om den kan bekræfte, at en eventuel vedtagelse af loven vil betyde, at dele af vore organisationers arbejde bliver betragtet som kriminelt arbejde. Vi opfordrer samtidig Folketingets øvrige partier til at komme med en klar udmelding på samme spørgsmål."

Voldsom kritik

Brevet var underskrevet af U-landsforeningen Svalerne, Sydafrika-Kontakt, Kvindernes U-landsudvalg - KULU, Internationalt Forum, International Børnesolidaritet, TINKU, Dansk Vietnamesisk Forening, Art In Defence Of Humanism - AIDOH og Mellemamerika Komiteen. Men det var imidlertid ikke kun de danske NGOer, der råbte vagt i gevær. Både organisationer som Landsforeningen af beskikkede advokater, Advokatrådet, Amnesty International og Det Danske Center for Menneskerettigheder kritiserede i skarpe vendinger lovudkastet.

Det Danske Center for Menneskerettigheder skriver blandt andet i deres høringssvar, at "Centret frygter, at en vedtagelse af forslaget kan bidrage til at skabe usikkerhed i befolkningen om lovligheden af indsamlingsformål - en usikkerhed, som kan blive skæbnesvanger for humanitære organisationer, for hvis arbejde indsamlinger er af afgørende betydning."

Lige som Amnesty International, kritiserer advokat-organisationerne først og fremmest definitionen af terror - eller manglen på samme.

"Som det så mange gange har været fremme i debatten - det, der i et land bedømmes som en terrorhandling, kan udmærket andre steder blive opfattet som en persons grundlæggende ret til at udøve sine frihedsrettigheder," lød det i de beskikkede advokaters høringssvar. Advokatrådet finder definitionen af terror i udkastet for "vidtgående" "idet definitionen således vil omfatte handlinger, som man fra danske side hidtil har bedømt som udtryk for en persons legitime udøvelse af modstand mod et diktatorisk og undertrykkende styre."

Svar på tiltale

Der er desværre ikke meget, der tyder på, at regeringen tager kritikken alvorligt. Repræsentanter fra Internationalt Forum var til stede ved den åbne høringsrunde og der var ikke meget forståelse at hente hos regeringens politikere. Den typiske holdning fra de ansvarlige politikere var, at lovens formål jo kun var at ramme de "virkelige terrorister", at den ville blive brugt meget sjældent og at der derfor ikke var nogen grund til overdreven bekymring. Samme holdning fremgår af Justitsministerens svar på IF og de øvrige NGOers brev. Her skriver Lene Espersen at "den nye strafbestemmelse om terrorister retter sig alene mod dem, der begår terrorhandlinger, og dem, der yder støtte til personer eller organisationer (...) der begår terrohandlinger."

Ministeren forholder sig således slet ikke til kritikken af lovens alt for brede definition af, hvad terrorhandlinger er.

Hvis regeringen, som alt tyder på, vedtager loven i dens nuværende form, vil resultatet være, at det bliver domstolene, der kommer til at afgøre, om denne eller hin organisation skal betragtes som frihedskæmpere eller terrorister.

Vedtagelsen af loven vil selvfølgelig ikke afholde Internationalt Forum og Solidaritetsfonden fra at fortsætte sit solidaritetsarbejde med sociale bevægelsers kamp for frihed og retfærdighed, uanset om denne kamp sker i lande, der tillader legal opposition, eller om den sker i lande, hvor væbnet kamp er den sidste og eneste mulighed.