Stemmer fra Prags gader

I slutningen af september var gaderne i Prag scene for en lang række forskellige protester imod Verdensbanken og IMFs årlige møde. De voldsomme gadekampe og 859 anholdte fangede den internationale presses opmærksomhed, mens diskussionen om modstandsformer fik nyt liv blandt aktivister fra hele verden. Gaia har set tilbage på efteråret i Prag - på forberedelserne og begivenhedernes efterspil

Af Aktivister fra Prag-initiativet

Aktivister fra hele verden indtog Prags gader i slutningen af september 2000. De var der alle sammen: miljøaktivisterne, fagforeningerne, solidaritetsbevægelserne, anarkisterne, NGOerne, studenterne, venstrefløjen og de autonome. Deres fælles mål var at yde Verdensbanken og Den Internationale Valutafond modstand, nu hvor deres fornemmeste repræsentanter var samlet til det årlige møde. Allerede i løbet af sommeren, begyndte forberedelserne til modstanden mod mødet i Prag.

En række partier og bevægelser i Tjekkiet dannede en fælles alliance, INPEG, som skulle stå for de praktiske og politiske forberedelser forud for protesterne. I andre europæiske lande dannedes lignende initiativer, der skulle gøre det muligt for tusindvis af europæere at deltage i protesterne. Men mobiliseringen foregik også i resten af verden. Dem der ikke havde mulighed for at rejse til Prag forberedte protester i deres respektive lande i dagene omkring mødet.

Civil ulydighed

Forberedelserne var omfattende. Ud over at organisere selve protesterne, stod en forholdsvis ’ung’ tjekkisk bevægelse med ansvaret for praktiske opgaver som indkvartering, retshjælp, lægehjælp, kommunikation, opreklamering, presse for at blot nævne de vigtigste. På den baggrund må man sige at forberedelserne var imponerende. INPEG var stærkt inspireret af den modstandsmodel, som var blevet anvendt i Seattle. Nøgleordet var ikke voldelig civil ulydighed. INPEG forberedte i denne ånd at Verdensbanken og IMFs møde skulle udsættes for en blokade.

Organiseringen og koordineringen af protesterne var ligeledes inspireret af protesterne i Seattle. Den såkaldte "Seattle-model" er en basisdemokratisk, konsensus-orienteret organisationsform. Kernen er de såkaldte "affinity-groups", grupper på cirka ti personer, der igen er forbundet med andre grupper i "klynger". Alle beslutninger tages af repræsentanter fra grupperne som samles til stormøder. Her skal alt afgøres ved konsensus. I en stor nedlagt fabrikshal ikke langt fra Prags centrum praktiseredes basisdemokratiet. Dette aktivist-område, var centrum for både stormøder, og en lang række gruppemøder og kurser i alt fra civil ulydighed til førstehjælp. Hallen var en myretue af aktivister i dagene op til mødet. Den summede af et utal forskellige sprog og organiseringen forekom ret kaotisk. Den basisdemokratiske beslutningsform var heller ikke let at praktisere, specielt fordi de fleste aktivister først ankom til Prag få dage før mødet. Det var svært at få besked om noget som helst og finde ud af hvem der repræsenterede INPEG. INPEG var os alle.

26. september

Den 26. September var den centrale dato. Her skulle Verdensbanken og IMF indlede deres møde. Kl. 11.00 samledes omkring 10.000 demonstranter på byens centrale plads. Efter taler og musik begyndte demonstrationen at gå i retning mod kongrescenteret, selvom myndighederne havde nedlagt forbud mod marchen. Undervejs delte demonstrationen sig i 4-5 grupper med hver sin farve. Ideen var at hver gruppe skulle blokere forskellige indfaldsveje til kongrescenteret og dermed forhindre de delegerede i at forlade bygningen og fortsætte deres aftenprogram, som blandt andet omfattede en gallamiddag og teaterbesøg.

Det lykkedes mod forventning alle grupperne at nå næsten frem til kongrescenteret, og mere eller mindre effektivt at blokere for alle udveje. Men blokaderne fik meget forskellige udtryk. I den ’blå gruppe’, som de fleste danskere gik i, kom det til voldsomme gadekampe. Demonstranterne smed med sten, og molotovcocktails og politiet brugte vandkanoner, tåregas, og chokgranater. Slaget bølger frem og tilbage til tonerne af musikken fra et tamburorkester, der i dagens anledning har iført sig gasmasker. Langt fra alle fra blå gruppe deltager i konfrontationerne. Mange kigger på og andre går, fordi de er uenige eller bange for det der foregår. Da politiet efter et par timer rykker ind og opløser blå gruppe bliver mange bliver anholdt.

Andre steder forløb blokaden mere fredeligt. Det lykkedes lyserød gruppe at blokere vejene gennem sit-downaktioner, mens et større samba-orkester holdt gejsten og stemningen oppe hos demonstranterne. Denne del af protesten fik desværre ikke mediernes opmærksomhed.

IMF tager metroen

Uanset modstandens forskellige udtryk opnåede aktivisterne målet: De delegerede blev lukket inde på kongrescenteret og kunne ikke komme ud i adskillige timer. En mødedeltager har siden anonymt fortalt: "Vi kunne ikke forlade bygningen. Og vi fik at vide at en japansk delegeret, der havde forsøgt at forlade centret, var blevet jagtet af demonstranterne. Vi blev advaret mod at prøve at forlade bygningen. Jeg så en tidligere præsident for Verdensbanken, som gik rundt og ikke vidste hvad han skulle gøre. Da jeg fortalte ham om protesterne, blev han helt desorienteret".

Det lykkedes imidlertid de tjekkiske myndigheder at få de delegerede smuglet ud ved hjælp af Prags metrosystem. Et specialtog blev stillet til rådighed og de delegerede blev kørt til endestationen, hvorfra de i busser blev kørt til en udstillingshal. Her ventede demonstranterne, der var marcheret mod Prags bymidte. Aftenens program blev aflyst og de delegerede blev eskorteret til deres hoteller. Imens begyndte aktivister at angribe multinationale selskaber på Prags hovedstrøg. McDonalds, Kentucky Fried Chicken og Capitol Bank, fik ruderne smadret. Igen kom det til gadekampe. Omkring kl 24.00 begyndte roen igen at sænke sig over Prags gader.

Saldo: 123 politifolk og 142 demonstranter måtte søge lægehjælp. Flere hundrede andre demonstranter modtog i løbet af dagen lægehjælp fra førstehjælpsgrupper i demonstrationen. 859 blev anholdt, heraf en tredjedel tjekker. Mange af de anholdte blev udsat for brutale overgreb fra politiets side (se nederst: Tæv og trusler).

Mødet indstillet

Dagen efter indkaldte Verdensbanken og IMF til et pressemøde hvor de meddelte at mødet ville blive indstillet. Årsagen var ifølge talsmanden, at man havde nået hvad man skulle. Den føromtalte kilde i Verdensbanken, indrømmede til gengæld at protesterne var den egentlige årsag: "Den følgende dag, tog meget få personer til kongrescenteret. De fleste blev på deres hoteller, for de ønskede ikke at gå ud."

IMF og Verdensbanken overvejer nu helt at droppe det årlige møde og lade det foregå gennem virtuel kontakt. Det er svært at sige om dette ville være en fordel eller ulempe for den videre modstand. På den ene side vil det fratage Verdensbanken og IMF deres sidste skær af demokratisk kontrol og kontakt til befolkningen. På den anden side vil deres indflydelse blive mere usynlig og protester mod møderne umuliggjort.

Efterspillet

Reaktionerne fra internationale myndigheder og presse har været forudsigelige. De voldelige sammenstød er blevet overeksponeret og aktivisterne er udelukkende blevet betegnet som ballademagere og anarkister. I Tjekkiet har pressedækningen udviklet sig til det rene hysteri. En tjekkisk avis beskriver INPEG som "en terroristisk, militær organisation, hvis medlemmer er forkælede unge fra rige familier som burde kriminaliseres. De er vilde dyr, der kommer for at slås, og ødelægge alt."

De politiske reaktioner har også været voldsomme. Et parlamentsmedlem fra Vacláv Klaus højreparti har foreslået at politiet i fremtiden skal svare lignende protester igen med skarp ammunition. "En kræftsvulst skal fjernes i tide", skrev han på sin hjemmeside, hvor han også foreslår at Prags befolkning opretter en frivillig nationalgarde, der kan "give de vilde dyr i gaderne en lektie".

Debat blandt aktivister

De voldelige konfrontationer har også været heftigt debatteret blandt deltagerne i demonstrationerne. INPEG tog afstand fra volden dagen efter demonstrationen. Siden har INPEGs mailingliste glødet af indlæg for og imod denne afstandstagen. Også selve måden at organisere protesterne på er blevet kritiseret. Den var for individualistisk og anarkistisk mener nogle, mens andre der støtter den basisdemokratiske organisationsform, blot mener at der skal rettes op på en række praktiske problemer. På tværs af uenigheden opfatter de fleste dog protesterne i Prag som en succes. Det lykkedes aktivisterne at forstyrre og forhindre 14.000 bankfolk og bureaukrater fra 182 lande i at gennemføre deres forhandlinger. En engelsk deltager kalder protesterne "de første virkelige paneuropæisk militante antikapitalistiske protester."

Tæv og trusler 

Politiets behandling af anholdte demonstranter under protesterne skriver et uhyggeligt kapitel i Tjekkiets historie. Mange anholdte kan fortælle enslydende historier: De blev anholdt tilfældigt under eller i nærheden af demonstrationen. Både under anholdelserne og på politistationerne blev de tævet. Mange fik brækket næsen eller kæben, trykket ribbenene eller fik blå øjne. Efterfølgende blev mange fængslet og enkelte har, som den danske Mads, siddet fængslet i op til tre måneder under inhumane forhold. Udover tæv, trusler og verbale ydmygelser er der også mange eksempler på seksuel chikane. En amerikansk pige blev afklædt af flere mandlige betjente og truet med voldtægt. Hun sprang ud af vinduet fra 2. sal og brækkede ben og ankler. Overgrebene var også præget af racisme og antisemitisme. Flere fængslede kan således berette, hvorledes mishandlingen fik en ekstra skrue, når det gjaldt farvede og israelere. Flere hundrede løsladte har aflagt skriftligt vidnesbyrd om mishandlingen til INPEG og retsgruppen OPH. På trods af dette har den tjekkiske indenrigsminister afvist alle anklager, som han i bedste sovjetstil kalder: "En smæde-kampagne mod den tjekkiske stat og dens politistyrke, sat i gang af internationale organisationer". De løsladte forsøger nu at koordinere klagerne over mishandlingerne og er parate til at føre sagen til den europæiske menneskerettighedsdomstol.