PUSH! Klima-dom skubber grænsen for vold

Et år efter Klimatopmødet i København er der faldet dom i sagen mod talspersonerne for demonstrationen ”Reclaim Power Push for Climate Justice”, Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen. De to klimaaktivister blev dømt i en sag, der handler om retssikkerhed, definitioner af vold, retten til at protestere og civilulydighed. Og det er en dom, der kan få konsekvenser for fremtidigt politisk arbejde.

Kirstine Mose

Push!. Sådan lød råbet fra ladet af en højtalervogn foran Bella Centeret d. 16. december 2009. Et råb, som kom til at markere starten på et langstrakt retsligt forløb, som foreløbigt sluttede knap et år senere, den 25. november 2010. Der blev sat et midlertidigt punktum i sagen, da de to talspersoner for det globale klimanetværk Climate Justice Action (CJA) blev idømt en betinget fængselsstraf på fire måneder hver.

De brænder byen ned

For at forstå sagen og dommen er det nødvendigt at træde et skridt tilbage i historien. Forløbet startede nemlig længe inden Klimatopmødet i København (COP15). Det danske politi skulle i forbindelse med COP15 løse det, der er blevet betegnet som dets største opgave nogensinde. Det blev understreget af en tillægsbevilling for 2009 på 637 mio. kr. til politiet. I offentligheden blev der tegnet et billede af voldelige, udenlandske aktivister, der ville indtage København og brænde byen ned. Alt blev kørt i stilling for at kunne sætte hårdt ind overfor de formodede voldelige demonstranter. Der blev lånt og indkøbt udstyr i stor stil. Politiet skulle vise, at de havde kontrol. Kontrol over topmødet, protesterne og byen.

Men intet skete. Der kom intet ud af topmødet i Bella Centeret. Demonstrationerne forløb fredeligt. Byen stod ikke i brand. Politiet blev både nationalt og internationalt kritiseret for deres intensive brug af præventive anholdelser og voldsomme adfærd overfor demonstranter. Efter, at masseanholdelserne blev kritiseret i Amnestys internationale årsrapport, stod politiet tilbage med et negativt image. De havde derfor brug for at retfærdiggøre de mange forberedelser, deres voldsomme fremfærd og hundredevis af anholdelser og det generelle skræmmebillede, der var blevet skabt omkring topmødet.

Den fladmaste kuglepen

Det bringer os tilbage til det famøse ”Push!”, der blev råbt fra lydvognen den 16. december. Og i den kontekst bliver talspersonerne for den annoncerede store civil ulydigheds-demonstration, Reclaim Power Push for Climate Justice, vigtige. De var synlige og udtalte sig åbent om planlagte aktioner og kritik af COP15 processen og dens grundlag. Tusindvis af mennesker deltog i demonstrationen d. 16. december i forsøget på at kritisere og skabe et alternativ til forhandlingerne i Bella Centeret. Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen var de danske ansigter på en global klimabevægelse. Det var dem, politiet havde lettest ved at identificere og finde. For politiet havde siddet til møder med de selvsamme aktivister inden COP15, hvor den ikke-voldelige civil ulydigheds-strategi blev fremlagt og gennemgået.

Thorkild Høyer, advokat for Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe, mener, at det mest kendetegnende for hele forløbet er, at det overhovedet har fundet sted: ”Retssagen skulle slet ikke have fundet sted. For der skete jo ikke noget. Demonstrationen var karakteriseret ved åbenhed og ved at være fuldstændig fredelig,” fortæller Thorkild Høyer.

I stedet mener Thorkild Høyer, at forløbet har været kendetegnet af absurditeter. Han peger blandt andet på de manglende beviser, der løbende blev trukket frem i sagen. Blandt disse var den fladmaste kuglepen, som flere af de politibetjente, der vidnede, mente at have set. Kuglepennen havde, ifølge politibetjentene, været i forlommen på en af deres kollegaer. Efter demonstrationen den 16. december havde den været så fladmast, at den ifølge politiet var et klart bevis for det pres, betjentene havde været udsat for. Kuglepennen blev dog aldrig fremlagt i retten.

Thorkild Høyer mener, at dommen over de to klimaaktivister er usædvanlig hård, set i lyset af tidligere demonstrationer: ”Dommen er meget hård. Der er tale om begivenheder, som for få år siden ikke ville have fået politiet til at rynke øjenbrynene. Sagen indeholder ikke en fis. Hvis de havde opfordret til vold, ville det have været en anden sag, men der skete jo ingenting”, siger Thorkild Høyer.

Anklageren i sagen, Jakob Buch-Jepsen, fortæller, at det var af afgørende betydning, at Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe var til stede under demonstrationen d. 16. december 2009. Det var både de forudgående udtalelser og tilstedeværelsen, der blev lagt til grund i dommen:

”Der er ingen tvivl om at ved, at de er der på selve demonstrationsdagen, hvor de opildner og opfodrer menneskemængden – det har været en af de afgørende forudsætninger for, at vi har rejst tiltale mod dem,” siger Jakob Buch-Jepsen.

Københavns Politi mener samtidigt ikke, at man kan tale om talspersoner, men om anstiftere. Så snart en person har opfordret til en given handling, vil denne være anstifter, også hvis det er som talsperson i medierne:

”Jeg mener, at når man som talsperson opfordrer til vold mod politiet, så er man ikke længere talsperson, så er man anstifter. Det afgørende er, om man opfordrer til en strafbar handling, allerede i det øjeblik man kommer med opfordringen. Og der er intet som helst nyt i, at vi så helst forfølger anstifteren frem for gerningsmanden, da det er anstifteren, der ses strengest på,” siger Politidirektør for København, Johan Reimann.

Et klart politisk signal

Under den afsluttende procedure i retssagen sagde politiets anklager, Jakob Buch-Jepsen, at man skulle sende et klart signal til aktivistkredse om, at det, de to aktivister var anklaget for, var vold: ”Man havde på forhånd sagt, at det var en ikke-voldelig demonstration, og samtidigt sagt, at man ville skubbe sig gennem politiets afspærringer. Det er efter min opfattelse vold, og derfor var det vigtigt at sende et signal om, at det her er vold. I forbindelse med denne her sag var det derfor et klart signal, som var nødvendigt at sende,” uddyber Jakob Buch-Jepsen.

Også aktivisternes forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, mener, at signalværdien i dommen er klar: ”Det handler jo om at vise, at demonstrationer, som hattedamen fra Hellerup går til, det er helt fint, for de er pæne, mens andre metoder, hvor der kan være lidt puffen frem og tilbage, det tolereres ikke. Men et demokratisk samfund skal kunne rumme lidt puffen, og der skal være plads til begge dele.”

Og det signal, der sendes med dommen, kan få konsekvenser for fremtidigt politisk arbejde og retten til at demonstrere.

Konsekvenser af dommen

Der var ingen personskade hos politiet, og der findes ingen dokumentation for materielle skader i forbindelse med Reclaim Power-demonstrationen. Alligevel har diskursen omkring, hvad vold er, ændret sig efter dommen, og det kan have konsekvenser for politiets adfærd overfor fremtidige demonstrationer. Det mener Thorkild Høyer, som frygter for, hvordan politiet i fremtiden vil bruge dommen: ”Sagen kan få principiel betydning, da man kan frygte, at politiet med den her afgørelse i stigende grad vil gribe ind overfor den her type demonstrationer, som ikke er de pæne hattedamedemonstrationer.”

Thorkild Høyer mener samtidigt, at der er tale om en ny praksis i forhold til politiets tidligere fremgangsmåde og definition af voldsbegrebet: ”Det er klart en udvidelse af politiets forståelse af, hvad vold er, og en ny praksis på området. Der er ingen fast definition på området. Det er svært at forestille sig demonstrationer, hvor der ikke er lidt skubben. Demonstrationer er jo ofte en styrkeprøve mellem politiet og demonstranter.”

At der skulle være tale om en ny praksis eller udvidelse af voldsbegrebet, afviser politidirektør Johan Reimann på det kraftigste. Han forklarer, at det er klart fastlagt i dansk ret, at

demonstrationer som Reclaim Power er vold. I stedet er grunden til, at arrangører af tidligere civil ulydighedsaktioner ikke er blevet sigtet, et spørgsmål om prioritering: ”Der er mange grunde til, at folk ikke pågribes. Det kan dels skyldes, at vi ikke når at få fat på dem, og dels, at vi har travlt med andre ting.” Hos Københavns Politi ligger man dog ikke skjul på, at man med dommen håber på at ændre opfattelsen af civil ulydighed: ”Jeg håber da, det har den konsekvens, at der nu ikke kan være tvivl om, at det nogen kalder civil ulydighed, hvor man forsøger at skubbe sig gennem politiets kæder, altså ikke har noget med civil ulydighed at gøre,” siger Johan Reimann.

Thorkild Høyer understreger, at det endnu ikke er muligt at vide, hvilke præcise konsekvenser sagen vil få, og om den vil skabe præcedens på området: ”Som byretsdom vil den have mindre effekt, og der kan også ske det, at politiet evaluerer situationen og finder ud af, at deres indgriben i forhold til topmødet var for overdrevet. Samtidigt er det svært at vide, om det her er udtryk for en ny linje fra politiets side, eller om det var en enkelt sag.”

Han understreger samtidigt, at politiets adfærd ikke skal afholde folk fra at protestere: ”Hvis folk skulle lave en lignende aktion, så ville det være strafbart, men det betyder jo ikke, at man ikke skal protestere. Demonstrationer er livsvigtige for at et demokrati kan fungere, og derfor er det meget problematisk med domme, der skræmmer befolkningen fra at demonstrere. Dommen betyder, at man kun kan lave denne her type aktioner, hvis man går under jorden eller bryder maskeforbuddet. Så det vil ikke længere være mærkeligt med anonyme talspersoner. Og det kan være problematisk for demokratiet,” fortæller Thorkild Høyer.

Kirstine Mose er med i GAIA redaktionen Billederne er taget af Synne Tonidas og udgivet under Creative Commons

Fakta: Reclaim power

Climate Justice Action (CJA), et globalt netværk af sociale bevægelser og grupper, mobiliserede og opfordrede til protester under Klimatopmødet i december sidste år, for at udfordre de politiske forhandlinger i Bella Centret og kræve retfærdige løsninger på klimaproblemerne. Den 16. december organiserede CJA demonstrationen Reclaim Power Push for Climate Justice for at give en stemme til de folk, der er mest berørt af klimaforandringerne, men som ikke blev hørt indenfor i Bella Centeret. Ved hjælpe af ikke-voldelig civil ulydighed, ville man på kreative måder skabe sig vej til parkeringspladsen foran Bella Centeret og mødes med delegerede, der kom indefra. Her ville man sammen holde et folkemøde, som ville komme med andre løsninger på klimaproblemerne. Reclaim Power Push for Climate Justice! brugte samme ikke-voldelige civil ulydighedsmetoder, som er kendt fra tidligere masseaktioner som Luk Lejren og G13.

Fakta: Dommen

Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe blev begge dømt 4 måneders betinget fængsel med prøveperiode på 1 år. De blev dømt for planlægning og afvikling af blandt andet demonstrationen d. 16. december, herunder at have givet anvisninger til deltagerne i demonstrationen fra en højtalervogn. I dommen gøres det gældende, at skub af en vis styrke er vold, og det var ifølge et flertal i byretten tilfældet. Dommen blev ikke afsagt i enighed, og et medlem af retten (ud af tre: en dommer og to domsmænd) mente, at de to tiltalte var talspersoner og ikke havde forsæt til udøvelse af vold mod politiet. Politiet har efter redaktionens afslutning, anket dommen til landsretten, og forløbet er derfor endnu ikke afsluttet.