Penge vokser på træerne

af Mads Lundwall

TRIPS eller "Treaty on Trade Related Intellectual Property Rights" er en underaftale under WTO. Den beskæftiger sig med patenter men også med ophavsret, det vil sige rettigheder til værker af kunstnerisk karakter, varemærker, geografiske betegnelser, industrielle mønstre - design og lignende, layout af elektroniske kredsløb og beskyttelse af fortrolige oplysninger. Dette er en ganske stor mundfuld. I det følgende vil der blive fokuseret på patentrettigheder med særlig vægt på mulighederne for at patentere levende organismer og gener

Oprindeligt er patentlovgivningen blevet indført som en del af den kapitalistiske nationalstat. Internationale aftaler har efterfølgende langsomt vundet indpas i takt med verdenshandlens stigende betydning. Den første verdensomspændende aftale på området er Paris Konventionen der blev indgået i 1883. Den gang var verden endnu delt op i kolonier og disse landes værdier tilfaldt automatisk deres ’ejere’. Ingen kunne forestille sig at kolonierne skulle have værdier som man ikke bare kunne tage med hjem. Siden er kolonierne blevet til udviklingslande og nu skal der international lovgivning til for at kunne tage for sig af retterne.

Hvem ejer Diascora-lianen?

"Intellectual Property" - Ejendomsret til intellektuelt frembragte værdier er i sagens natur en særdeles abstrakt ting - som ejendomsret i det hele taget. Men i dette tilfælde er både selve relationen og det der ejes abstrakt. I visse situationer kan det være særdeles svært at afgrænse - og ikke mindst bestemme - ejerforholdet til en intellektuel frembringelse. I TRIPS går sagen et skridt videre, idet ting der kun med god vilje kan kaldes for intellektuelle frembringelser - såsom gener - behandles som en hvilken som helst andet frembringelse, det vil sige den der kommer først til mølle får først malet.

En konsekvens af denne indstilling kan illustreres med et eksempel. Vi forestiller os at en shaman i Mexico anbefaler at indtage afkog fra en bestemt lian som prævention. Et udenlandsk selskab hører om det og finder ud af at dette afkog faktisk er virkningsfuldt, hvorefter de udvikler P-pillen. Hvis en debat om rettigheder i denne forbindelse skulle opstå, vil det være den der først har indleveret patentansøgning der besidder rettighederne. Eksemplet er i øvrigt reelt nok, og udtræk fra lianen diascora dannede grundlag for den første p-pille. Ifølge TRIPS skal mexicanske forbrugere betale afgifter til patentindehaverne som en del af prisen for præventionsmidlet. Da en ikke uvæsentlig del af al medicin - ca. en fjerdedel - stammer fra tropiske planter, er den del af TRIPS-aftalen der vil komme til at berøre gener særdeles betydningsfuld i forhold til beskyttelse af u-landenes interesser. I Mexicos tilfælde er tilsvarende regler dog for længst gældende via det nordamerikanske handelssamarbejde NAFTA.

Hvis nu vi forestiller os, at den tredje verdens lande havde en stærk biologisk / kemisk / medicinsk forskning, så var det ensbetydende med guld der lå og flød på jorden og penge der voksede på træerne. Da dette ikke kan siges af være tilfældet, vil de lokale forskningsinstitutioner som oftest komme ind på en ærefuld sidsteplads i kapløbet til patentbureauerne. Penge vokser skam på træerne og u-landenes befolkning får sikkert lov til at plukke dem men ikke til at bruge dem.

Grænseløse patenter

I 1994 udtog firmaet Agracetus europæisk patient nr. 301749 på en genmodificeret soyabønne. Formuleringen i patentet er dog sådan, at det dækker alle former for modificering af soyabønner overhovedet og ikke blot den specielle modifikation som patentet oprindeligt udsprang fra. Soyabønnen kan lyde som et forholdsvis ligegyldig vare - hvem spiser nogensinde soyabønner? I virkeligheden indgår soyaproteiner dog i alle mulige varer fra tryksværte til ketchup og fyld i mange kødprodukter. Det er derfor en ganske væsentlig råvare.

Et konkurrerende firma, Monsanto, det største firma indenfor genmodificerede landbrugsprodukter overhovedet, følte sig gået ret nær ved at et sådant grænseløst patent kunne udtages og opponerede voldsomt. Noget senere valgte Monsanto en anden løsning og opkøbte i stedet hele Agracetus inklusiv det famøse patent.

Frankenstein cirkulæret

Det såkaldte "Frankenstein cirkulære" (der ikke er et cirkulære men et lovforslag) er et lokalt dansk resultat af TRIPS. Det er kommet til verden fordi EU landende har tilsluttet sig TRIPS og EU kommissionen derefter har udarbejdet nogle mindstekrav til de nationale lovgivninger. Den danske regering var bundet af en dagsorden fra 1991, hvorfor man stemte imod kommissionens oprindelige forslag bla. på grund af indsigelser fra Det Etiske Råd. Kommissionen imødekom delvis de danske krav, og for at konfirmere det afsluttende kompromis kom regeringen med Frankenstein-cirkulæret den 27 oktober 1999. Erhvervsministeriet reklamerer for lovforslaget i et papir hvoraf det fremgår at "...bioteknologiske opfindelser skal således opfylde de sædvanlige betingelser for patenterbarhed". Dette turde på det gentekniske område siges at være en tilsnigelse. Her finder man også en slet skjult stolthed over, at en serie danske krav er blevet opfyldt i det afsluttende EU-papir. En af de punkter der fremhæves er at u-landenes interesser tilgodeses. Her tænkes på nogle formuleringer i forbindelse med en ligelig fordeling af fortjenester der fremkommer ved anvendelse af genetiske ressourcer fra udviklingslande. Disse bestemmelser er dog stadigt særdeles uklare hvortil kommer, at de ikke kan sikres da det ikke er gjort til et krav i forbindelse med patenteringen at der opgives oprindelsessted for det genetiske materiale.

Den videre behandlingen af lovforslaget er nu sat i bero på grund af flere indsigelser. Blandt meget andet mener indsigerne, at det ikke er rimeligt hvis visse præventive kræftundersøgelser må indstilles af budgethensyn hvis der skal betales patentafgifter til opfinderne af metoderne - et rent dansk argument.

$1500 og en ko

Sangre de Drago (Drageblod) er en amazon-plante der kan benyttes i forbindelse med bekæmpelse af visse virusinfektioner. Den har været et kendt lægemiddel af regnskovens indianere i umindelige tider, men fik først legal beskyttelse med patentet US 5.211.944. Det amerikanske firma laver nu præparater mod herpes og visse former for diarré på basis af planten.

Formuleringerne fra TRIPS om tilbageførelse af værdier til den oprindelige kilde har åbenbart påvirket patentindehaverne. Da stort set alle regnskovsindianere kender planten og dens virkninger, har det velsagtens forekommet for uoverskueligt at tilbageføre værdier til så mange mennesker. I stedet valgte man at belønne den landsby hvor den patenterede prøve var hentet fra, og udover at give en ko, som i øvrigt blev spist i fællesskab med firmaets forskere, skænkede man $1500 til udbedring af den lokale landingsbane. På den måde sikres det, at den oprindelige befolkning også får glæde af forskningens resultater.

HUGO

HUGO, eller HUman Genome Organization har brugt de sidste mange år på at samle informationer om det menneskelige DNA. Denne kortlægning af menneskets arvemateriale er et enormt projekt. I øjeblikket seriefremstilles patentansøgninger for hver eneste stump, ganske uafhængigt af hvad denne stump ’betyder’ i genetisk forstand. Om det drejer sig om anlæg for mørke øjne, klumpfod eller penicillin-overfølsomhed er ganske underordnet, alt skal patenteres blot for at komme først og uden at nogen har den fjerneste idé om betydningen. De fleste af disse patenter er til og med patenter på gener der slet ikke har nogen betydning, da kun omkring tre procent af det menneskelige DNA faktisk er direkte genetisk kode.

Hvad disse patenter i virkeligheden kommer til at betyde, er ikke til at sige. I det danske lovforslag siges det: "Det menneskelige legeme ... og den blotte opdagelse af en del af det, herunder en sekvens eller delsekvens af et gen kan ikke udgøre patentbare opfindelser" Men samtidigt står der også at "En del af det menneskelige legeme der er isoleret herfra eller på anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en sekvens eller en delsekvens af et gen, kan udgøre en patentbar opfindelse, selvom den er identisk med opbygningen i et naturligt forekommende del"

Tankevarer

Alle disse eksempler på genetisk lommetyveri forandrer ikke, at TRIPS i sidste ende er et ideologisk projekt. Det er snævert forbundet med WTO’s øvrige aftaler og ideologi, det vil sige i sit grundlag en del af det globale, neoliberale projekt. I TRIPS’ tilfælde er det nye i det liberale, at bringe den internationale handel med Intellektuelle værdier under kontrol så de ender i trygge hænder dvs. hos de multinationale. Ved samme lejlighed sikres det, at værdierne ikke falder i kløerne på u-landene eller deres befolkninger.

Et patent er en beskyttelse af en opfindelse. For at opnå patent skal flere betingelser være opfyldt, blandt andet skal opfindelsen være ny, den skal kunne beskrives præcist og den skal i væsentlig grad være opfinderens værk. I Danmark kan man få udstedt patent via Patentdirektoratet. Siden 1989 er det også blevet muligt at udtage patent i en serie europæiske lande via organisationen EPO, ligesom der kan udtages patent i alle amerikanske stater på en gang. Et ukompliceret patent i EPO koster omkring 200.000 kr. hvor til skal lægges en mindre årlig afgift i de maximalt tyve år et patent kan løbe.

Som nævnt i definitionen skal den patenterede opfindelse i væsentlig grad være opfinderens værk dvs. det skal kunne vises at opfindelsen ikke ville have set dagens lys uden opfinderens medvirken. Det stiller sig anderledes med gener, for hvem er opfinderen af et gen? Ifølge den gængse definition, kan det kun være Den Almægtige, der med rette vil kunne indsende en patentansøgning. Faktisk kan gener ikke patenteres uden en ret frisk udvidelse af definitionen af ’en intellektuel frembringelse’. Dette er et af TRIPS projekter.