Papirløse organiserer sig i Stockholm

Svensk LO kalder de papirløse arbejdere for en af fagbevægelsens største udfordringer. Trods dette kommer initiativet til organiseringen af de papirløse arbejdere ikke fra forbund under LO, men fra den lille syndikalistiske fagforening SAC, Sveriges Arbetares Centralorganisation, der har stor succes med at organisere de udokumenterede migranter der arbejder sort i Stockholms forstæder. GAIA har talt med de papirløses tillidsrepræsentant, Ruben Tastas Duque.

Af Anna Storr-Hansen

Gennem de sidste to årtier har kampen mod udokumenteret migration fået topprioritet på de europæiske topmøder. Styrkelse af grænsekontrollen ved EUs ydre grænser og standardisering af deportationsprocedure har været på dagsordenen hver gang europæiske ledere har mødtes for at diskutere EUs fremtid, og der er blevet afsat milliardbeløb til disse formål. Kontrollen med EUs ydre grænser er blevet et fælles europæisk anliggende og er gået hånd i hånd med fjernelsen af de indre grænser.

I denne forbindelse har indvandrernes sociale og økonomiske situation i EU landene gennemgået store forandringer. Grupper som asylansøgere og såkaldte illegale indvandrere - de papirløse - befinder sig i udkanten af de offentlige velfærdssystemer, og har ikke del i de socioøkonomiske rettigheder der tilfalder EU-landenes egne statsborgere. Det anslås at der befinder sig mellem fem og otte millioner indvandrere uden papirer i hele EU.

Migrationskontrollens forskellige former

Trods EUs bestræbelser på harmonisering af migrationskontrollen er der store forskelle på håndteringen af udokumenteret arbejdskraft internt i EU. I Spanien, hvor der er omkring 1,2 mio. udokumenterede migranter, indtager myndighederne en åbenlys hyklerisk position. Her udgør den sorte økonomi, der bygger på udnyttelsen af billig arbejdskraft fra især Afrika og Latinamerika i landbruget og byggeriet, omkring 23% af bruttonationalproduktet. Den billige arbejdskraft værdsættes, men de papirløse får ikke del i de rettigheder som tilfalder resten af befolkningen.

Til sammenligning er den svenske regerings holdning til spørgsmålet mere entydig og streng: Det er ikke tilladt at arbejde i Sverige uden tilladelse, og hvis man pågribes, udvises man. Der er ingen eksempler på, at papirløse har fået permanent arbejdstilladelse i Sverige, medmindre de har fået tilkendt asyl. Dermed er papirløse arbejdere i Sverige henvist til den totale retsløshed.

Titusinder papirløse

Antallet af papirløse i Sverige anslås af både svensk LO og migrationsmyndighederne til at være mellem 10.000 og 50.000. De papirløse er en meget forskelligartet gruppe og overordnet kan man tale om fire grupper af papirløse i Sverige; Det kan være asylansøgere, som endnu venter på svar om opholdstilladelse fra myndighederne. Det kan være asylansøgere, der har fået afslag, men som ikke har forladt landet, folk med midlertidig arbejdstilladelse eller folk helt uden hverken opholds- eller arbejdstilladelse, der fx er kommet til Sverige på et turistvisum.

Fælles for de papirløse arbejdere er, at de arbejder sort og befinder sig illegalt i landet. Dermed er de både udelukket fra den arbejdsretslige og overenskomstmæssige beskyttelse og det sociale sikkerhedsnet.

SAC tager de første skridt

I foråret 2004 tog SAC de første skridt til organiseringen af de papirløse, med inspiration fra de spanske syndikalister i CGT, der har organiseret papirløse arbejdere i Spanien siden slutningen af 1990’erne.

”Vi begyndte med at organisere papirløse for ca. to år siden. Og da var det bare nogle stykker. Da vi havde fremgang i flere sammenhænge, fik vi åbnet op. Vi fik især opmærksomhed i forbindelse med en offentlig udhængning af en arbejdskøber som ikke udbetalte løn, og det betød at flere tilsluttede sig. Efterfølgende havde vi en strid, hvor vi truede med blokade af et stort luksushotel i Stockholm, og der lykkedes det os at få en lønaftale for hele det papirløse personale. Herefter var der selvfølgelig vældig mange som tilsluttede sig,” siger Ruben Tastas Duque, der er tillidsrepræsentant i Västerorts LS og Skärholmens LS omkring Stockholm, hvor mange af de papirløse er organiseret.

Udhængningen af arbejdsgiveren foregik i foråret 2006 i forbindelse med at en 46-årig papirløs boliviansk kvinde havde arbejdet tre måneder hjemme hos en familie uden at få udbetalt løn.

Den anden store sejr på luksushotellet i Stockholm blev vundet efter at det papirløse rengøringspersonale truede med strejker og blokader af personaleindgangene, hvorefter rengøringsfirmaet indvilligede i at forhandle. Dette resulterede i at hele det papirløse personale fra da af fik løn og arbejdsforhold i overensstemmelse med Hotel- og restaurantbranchens overenskomst.

Allerhelst så SAC, at alle papirløse arbejdere fik arbejdstilladelse og ret til at opholde sig i Sverige på lige vilkår, men dette krav anses ikke som realistisk på kort sigt. Derfor, mener SAC, at det er nødvendigt at indse og acceptere, at nogle mennesker er tvunget til at arbejde sort, mens de kæmper for ”hvide” ansættelser og bedre arbejdsforhold. Organiseringen må altså tage udgangspunkt i de papirløses egen situation. Men det forudsætter først og fremmest at papirløse betragtes som en del af samfundet.

Dilemma for fagbevægelsen

De papirløse udgør et dilemma for fagbevægelsen. Der er enighed om at et delt arbejdsmarked, hvor nogle grupper udbyttes grovere ikke er ønskeligt, fordi det lægger et pres på alle arbejderes vilkår. Når denne situation alligevel er en realitet, kan det takles på flere forskellige måder. LOs forbund angriber det først og fremmest ved at gå rettens vej, hvilket for de papirløse betyder, at de mister arbejdet og risikerer at blive udvist af Sverige. Da det blev opdaget, at firmaet Connex brugte papirløse rengøringsarbejdere i Stockholms metro, krævede LO forbundet, Facket för service och kommunikation, SEKO, at Connex skulle tage affære. Resultatet var, at der blev igangsat en intern udredning, underleverandøren blev politianmeldt og den indblandede afdelingsleder for Connex måtte gå af. Efter forhandlinger mellem Connex og SEKO, udføres en større del af rengøringen nu i Connex regi, frem for at ligge hos underleverandører.

Ruben Tastas Duque mener hverken, at LO eller de tilknyttede forbund hjælper til at forbedre vilkårene for de papirløse arbejdere.

”LO siger hele tiden, at de har tænkt sig at organisere papirløse på en eller anden måde, men de gør det aldrig. Tværtimod, hænder det tit at deres repræsentanter informerer myndighederne om en papirløs arbejder, så de kan hente politiet og udvise personen,” siger han.

Talsperson for LO og medlem af socialdemokratiets partistyrelse Wanja Lundby-Wedin, udtalte allerede i 2003, at det netop er en af fagbevægelsens største udfordringer at inkludere de såkaldte illegale indvandrere i det faglige fællesskab.

LOs fokus er dog, med deres egne ord, primært rettet mod at forebygge efterspørgslen efter papirløs arbejdskraft og straffe arbejdsgiverne, der udnytter papirløse. I LOs retorik, fremstilles papirløse arbejdere primært som ofre for menneskehandel eller for svenske arbejdsgivere, der har lokket dem til at komme til Sverige og arbejde.

LO stillede sidste år et forslag om, at arbejdsgivere, der havde ansat papirløse arbejdere, skulle straffes hårdere og betale den pågældende arbejder en ”hvid” løn samt en erstatning. Hverken arbejds- eller opholdstilladelse til de papirløse eller initiativ til faglig organisering af dem var en del af forslaget.

For nogle år siden opstod en livlig debat i Sverige om fagbevægelsens holdning til såkaldt illegal arbejdskraft, efter at repræsentanter for Byggnadsarbetarförbundet, der organiserer arbejdere indenfor byggeriet, under et besøg på en skånsk byggeplads udførte paskontrol af polske bygningsarbejdere. Det er også et velkendt dilemma for flere danske forbund, at den dobbelte rolle som fagforening og kontrolinstans er med til at blokere for organiseringen af fx østeuropæiske arbejdere som arbejder i Danmark under Østaftalen.

Kritikere anklagede Byggnadsarbetarförbundet for at være protektionistisk og for at udelukke polakkerne fra det faglige fællesskab, og mente at forbundet i stedet for at kontrollere arbejdernes papirer, burde koncentrere sig om at organisere dem. En protektionistisk strategi kan, ifølge kritikerne, ikke stoppe migrationen. I stedet er den med til at kriminalisere den og gøre den mere risikabel for migranterne.

100 år gammel metode tages i brug

Frem for LOs eksklusionsstrategi, forsøger SAC altså at angribe problemet fra den anden side - at hjælpe papirløse arbejdere til at forbedre deres vilkår gennem selvorganisering og kamp.

Organiseringen af de papirløse er koncentreret omkring Stockholms forstæder.

”Nu er der ca. 250 papirløse, der er med i Västerorts og Skärholmens LS. De omfatter områder med en majoritet af folk med andet end europæisk baggrund,” fortæller Ruben Tastas Duque.

Fremgangen har den seneste tid været så stor at Ruben Tastas Duque regner med at SAC om et par år organiserer et par tusind papirløse, og kan tage en metode ved navn ”registret” op. Registret er en metode SAC især brugte i 1910’erne. Metoden gik ud på at arbejderne, i stedet for at lave kollektive aftaler med arbejdsgiverne, sluttede sig sammen i brancher, hvor de selv bestemte prisen på deres arbejde. På denne måde kunne de tvinge arbejdsgiverne til at udbetale den løn de selv havde vedtaget. Ideen var også, at de Lokale Samorganisationer skulle administrere hvem der skulle have arbejde, og efter solidariske principper udvalgte dem, der havde været arbejdsløse i længst tid, eller behøvede pengene mest. Ruben Tastas Duque er optimistisk overfor igen at bruge registret som lønregulering, men er samtidigt klar over at situationen er anderledes i dag end for 100 år siden.

”Det var andre tider - nu ville vi nok ikke kunne gå lige så langt med at bestemme hvem der skal arbejde, men vi begynder i hvert fald med at bestemme den mindste løn vi kan acceptere. Vi har allerede et niveau nu som vi tilstræber, hvilket pt. er 75 kr. i timen for ufaglært arbejde og 100 kr. for job, der kræver mere specifikke kvalifikationer,” fortæller Ruben Tastas Duque.

Det anslås at papirløse arbejdere gennemsnitligt tjener mellem 20 og 70 svenske kroner i timen. Ruben Tastas Duque fortæller at flere restauranter er blevet presset til at forhøje lønnen til alle ansatte, gennem trusler om blokade, uden det er blevet afsløret hvem af de ansatte der ikke har papirer.

Mobilisering gennem netværk

Det er først og fremmest gennem de papirløses sociale netværk, at budskabet om mulighederne for, som papirløs, at organisere sig i SAC spredes. Herudover spredes det gennem den spansksprogede lokalradiostation Radio Andina.

”Lige nu spreder medlemskabet sig blandt latinamerikanere, mest fra Bolivia, men også El Salvador og Ecuador. Eftersom det spreder sig via mund til mund metoden, er det næsten kun latinamerikanere, og mest bolivianere. Men der begynder at komme nogle folk ind fra andre verdensdele, og hvis vi får fremgang i forhold til dem, så vil det også sprede sig inden for disse grupper,” fortæller Ruben Tastas Duque.

Herudover har Skärholmens LS informationsmateriale på spansk og tyrkisk og har planer om at kontakte flere radiostationer og lave en arabisk version af deres hjemmeside for at nå ud til andre store grupper papirløse.

De papirløse, som er organiseret i SAC, hører for de flestes vedkommende til den gruppe, der arbejder uden arbejdstilladelse og er kommet til Sverige på turistvisum.

Papirløse er jo også arbejdere

Adspurgt om hvorfor Ruben Tastas Duque hjælper papirløse til at organisere sig understreger han vigtigheden i at organiseringen netop kommer fra de papirløse selv, og svarer ganske simpelt:

”Jeg hjælper til med at organisere alle arbejdere, og det er jo klart at papirløse også er arbejdere. Befinder man sig længst nede i samfundsstrukturerne, som man gør når man er papirløs, så har man desto større grund til at kæmpe.”

Denne pointe kan synes banal, men er ikke desto mindre en vigtig pointe, der slår hovedet på sømmet, når man diskuterer fagbevægelsens valg af inkluderende eller ekskluderende strategier i forhold til udenlandske arbejdere. Hvis en fagforening skal organisere alle arbejdere, kræver det, i følge Ruben Tastas Duque, viljen til inklusion.

Han mener, at de papirløses praksis samtidigt kan fungere som en enorm inspirationskilde og bidrage med meget til arbejdskampen i Sverige.

”Mange af de papirløse kommer fra virkeligheder med store sociale kampe. De er vant til at blive angrebet af statsmagten og af arbejdskøberne. Her er deres erfaringer værdifulde. Herudover har de kamptraditioner, som står frisk i deres erindring, som de kan tilføre kampen her,” fortæller han.

Protektionisme eller internationalisme

I kampen for papirløses rettigheder, positionerer SAC sig dels i mod den protektionistiske frygt for ”de fremmede” og fordømmelsen af dem, der arbejder sort uanset deres valgmuligheder. Dels mod de nyliberale ideologer der hilser billig arbejdskraft velkommen og synes at arbejdsret er et fortidslevn.

SACs strategi adskiller sig markant fra den resterende fagbevægelse, i det de med organiseringen af de papirløse forsøger at genoplive arbejderbevægelsens internationalistiske rødder, frem for at bruge migrationslovgivningen som begrundelse for at ignorere dem.

Holdningen om at migrationskontrol hverken kan eller skal forsøge at stoppe menneskers søgen efter et bedre liv, samt udgangspunktet i de papirløses egen situation og viljen til inklusion er alle komponenter, der har haft afgørende betydning for den høje grad af succes, som organiseringen af papirløse har haft indenfor SAC.

SAC er en syndikalistisk fagforening, der blev dannet i 1910 som et alternativ til den eksisterende fagbevægelse, der blev kritiseret for at have for tætte bånd til det Socialdemokratiske Parti.

Organisationen blev bygget op omkring en flad og decentral organisationsstruktur, der placerer størst mulig autonomi hos de Lokale Samorganisationer (LS), som er SACs by- eller bydelsstruktur. Principperne om samfundsforandring gennem selvorganisering lokalt og basisdemokrati på arbejdspladsen i fx fabriksråd eller kooperativer, har stor indflydelse på vægtningen af selvorganisering og frivillig aktivisme i SAC. Desuden bygger SAC på princippet om at organisere alle arbejdere i den samme organisation uanset faglig baggrund eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

SAC stod stærkest i 1920’erne, hvor organisationen konkurrerede med LO om organiseringen af skovarbejdere og arbejdere indenfor byggeriet. I lighed med alle andre syndikalistiske organisationer, dalede medlemstallet siden og i dag ligger det mellem 7.000-10.000. SAC er stadig organiseret ud fra decentrale principper, med LS strukturen som central komponent, hvori brancheopdelte strukturer eksisterer ved siden af strukturer der ikke er decideret faglige, fx feministiske grupper. SACs praksisser relateres til begrebet om direkte aktion lokalt på arbejdspladsen og omfatter en relativt hyppig brug af strejker, fysiske blokader, aktioner og sabotage