Osama Bin Laden og CIA-forbindelsen

Af Michel Chossudovsky, Professor i Økonomi. Center for forskning i globalisering. Universitetet i Ottawa.

Få timer efter terroristangrebet på World Trade Center og Pentagon, konkluderede Bush administrationen uden at have nogen beviser, at støtte sig til, at Ousamane bin Laden og hans al-Qaeda organisation var de hovedmistænkte. CIA direktøren George Tenet erklærede at bin Laden have resurserne til at planlægge "en kæde af angreb med sporadisk eller ingen advarsel".

Udenrigsminister Colin Powel kalde angrebet "en krigshandling", og Præsident Bush bekræftede i en tv-transmitteret henvendelse til nationen, at han "ikke ville skelne mellem de terrorister, der udførte handlingerne, og dem der gav dem husly". Tidligere CIA direktør James Woolsey pegede på, at der måtte have været en "stats understøttelse", der forudsatte en eller flere fremmede staters medskyld. Med Lawrence Eagelburgers ord - tidligere rådgiver for Det Nationale Sikkerhedsråd: "Jeg tror, at når vi bliver angrebet på sådan en måde, vil vi vise, at vi er forfærdende i vores styrke og i vores gengældelse".

Mens de plapre efter de officielle erklæringer, bifalder de vestlige medieguruer, at der rettes "straffeaktioner" mod civile mål i Mellemøsten. Med William Safires ord i The New York Times: "Når vi med rimelig sikkerhed har lokaliseret vore angriberes baser og lejre, må vi pulverisere dem - men vi vil forsøge at begrænse risikoen for følgeskader - og handle åbent eller skjult for at destabilisere terrorens nationale vært".

Den følgende tekst opridser Ousaman bin Ladens historie, forbindelserne til den Islamiske "Jihad" og til formuleringen af USA’s udenrigspolitik under og efter den kolde krig.

Den hovedmistænkte for terrorisangrebet i New York og Washington, stemplet af FBI som en "international terrorist" for han rolle i bombesprængningerne i afrikanske USA ambassader, den saudisk fødte Ousaman bin Laden blev rekrutteret under Den Sovjetisk - Afghanske krig "ironisk nok under CIAs vinger, for at bekæmpe den sovjetiske invasion".

I 1979 blev" den største hemmelige operation i CIAs historie" sat i værk, som svar på den sovjetiske invasion af Afghanistan, der skulle støtte Babarak Kamals prokommunistiske regering.

Aktivt opmuntret af CIA og Pakistans ISI (Inter Services Intelligence), der ønskede at ændre den afghanske Jihad til en global krig med alle muslimske stater mod Sovjet Unionen, sluttede cirka 35.000 muslimske radikale fra 40 islamiske lande, sig til Afghanistans kamp mellem 1982 og 1992. Titusinder kom for at studere på de pakistanske madrassah’er (uddannelsescentre for mullaher m.fl. o.a.) Alt i alt blev mere end 100.000 fremmede muslimske radikale direkte påvirket af den afghanske Jihad. Den islamiske "Jihad" blev støttet af De Forenede stater og Saudi Arabien med en stor del af de midler, der stammede fra narkotikahandlen fra Den Gyldne Halvmåne (opiumsmarkerne i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan, o.a.)

I marts 1985 underskrev præsident Regan National Security Decision Direktive 166,.. der autoriserede optrappet hemmelig støtte til mujahidinerne, og gjorde det klart, at den hemmelige krig i Afghanistan have et nyt mål: at tilføje de sovjetiske tropper i Afghanistan nederlag gennem hemmelige aktioner, og at opmuntre til sovjetisk tilbagetrækning. Den nye hemmelige amerikanske støtte begyndte med en dramatisk forøgelse i våbenforsyninger — en fast forøgelse til 65.000 tons årligt fra 1987,.. så vel som en "grænseløs strøm" af specialister fra CIA og Pentagon. De rejste til ISI’s hemmelige hovedkvarter på hovedvejen nær Rawalpindi i Pakistan. Der mødes CIA-specialisterne med pakistanske efterretnings officerer for at hjælpe med at planlægge operationer for de afghanske oprører". CIA spillede - ved at bruge Pakistans Inter-Service Intelligence(ISI) - en nøglerolle i træningen af Mujahdinerne. Til gengæld blev den CIA-støttede guerilla træning integreret i oplæringen i Islam: "De altdominerende emner var, at Islam var en sammenhængende socio-politisk ideologi, at det hellige Islam var blevet krænket af ateistiske sovjetiske tropper, og at Afghanistans islamiske befolkning skulle genvinde deres uafhængighed ved af styrte det venstreorienterede afghanske regime, der kun blev holdt oppe af Moskva"

PAKISTANS EFTERRETNINGSAPPARAT

Pakistans ISI blev brugt som "mellemmand". CIA’s hemmelige støtte til "Jihad" opererede indirekte gennem det pakistanske ISI. Det vil sige, at CIA ikke kanaliserede sin støtte direkte til Mujahidin. For at disse hemmelige operationer skulle "lykkes", var Washington, med andre ord omhyggelige med ikke at afsløre det egentlige formål med "jihad’en, som var ødelæggelsen af Sovjetunionen. Med CIA’s Milton Beardmans ord. "Vi trænede ikke araber". Men ifølge Abdel Monam Saidali, fra Al-aram Centeret for Strategiske studier i Kairo, havde bin Laden og "de afghanske arabere" fået "meget sofistikerede former for træning, leveret af CIA."

CIAs Beardman bekræftede, at Ousmane bin Laden ikke var klar over den rolle han skulle spille på Washingtons vegne. Med bin Ladens ord (citeret af Beardman): "Hverken jeg eller mine brødre så beviser på Amerikas hjælp". Optændte af nationalisme og religiøs feber, var de islamiske krigere uvidende om, at de bekæmpede den Sovjetiske hær på vegne af Onkel Sam. Mens de ledende lag af efterretnings-hirakierne havde kontakt med hinanden, havde de islamiske oprørsledere i spillet ingen kontakt med Washington eller CIA.

Med CIAs støtte og med tilførsler af massive mængder amerikansk militærhjælp, havde det pakistanske ISI udviklet sig til en "parallel struktur der udøvede enorm magt over alle aspekter af regeringen". ISI havde en stab, sammensat af militære og efterretningsofficerer, burokrater, hemmelige agenter og meddelere, på i alt cirka 150.000 mand. Samtidig havde CIAs operationer også forstærket det pakistanske militærregime, ledet af General Zia Ul Haq. "Forbindelserne mellem CIA og ISI var blevet stadig varmere efter General Zia’s fordrivelse af Bhutto og militærstyrets tiltrædelse,.. Gennem det meste af den Afghanske krig, var Pakistan mere aggressivt antisovjetisk end selv USA. Kort tid efter den sovjetiske militære invasion af Afghanistan i 1980, sendte Zia ul Haq sin ISI chef af sted for at destabilisere de sovjetiske centralasiatiske stater. CIA godkendte først planen i oktober 1984. CIA var mere forsigtig end pakistanerne. Både Pakistan og USA indtog den bedrageriske attitude offentligt at foregive at ville støtte en forhandlet aftale, mens de privat var enige om, at dem militære optrapning var retningen".

DEN GYLDNE HALVMÅNES NARKOTIKATREKANT

Historien om narkotikahandelen i Centralasien er tæt knyttet til CIAs hemmelige operationer. Inden den Sovjetisk-Afghanske krig, var opiumsproduktionen i Afghanistan og Pakistan rettet mod små regionale markeder. Der var ingen produktion af heroin lokalt. Alfred MCCoys studier bekræfter, at indenfor to år efter starten på CIAs operationer i Afghanistan, "blev det afghanske-pakistanske grænseland verdens største heroinproducent. Den dækkede 60 % af USAs behov. I Pakistan steg den heroinafhængige del af befolkningen fra næsten nul i 1979.. til 1,2 million i 1985 — en meget voldsommere stigning end noget andet land." CIAs håndlangere kontrollerede denne heroinhandel. Efterhånden som Mujahidin guerillaerne etablerede sig på et territorium indenfor Afghanistan, beordrede de bønderne til at plante opium som en revolutionær skat. Over grænsen inde i Pakistan, drev afghanske ledere og lokale syndikater under beskyttelse af den pakistanske efterretningstjeneste hundrede af heroinlaboratorier. I løbet af dette tiår med åbenlys narkotikahandel, undlod US Drug Enforcement Agency. (USAs narkobekæmpelseskontor, o.a.) i Islamabad at foretage større arrestationskampagner. Amerikanske embedsmænd havde afslået at efterforske anklager om heroinhandler blandt dets afghanske allierede: "fordi USAs narkotikapolitik i Afghanistan var underordnet hensynet til krigen mod Sovjetunionens indflydelse der". I 1995 indrømmede den tidligere CIA direktør for Afghanistan-operationerne, Charles Cogan, at CIA i virkeligheden havde ofret narkokrigen for at udkæmpe Den Kolde Krig. "Vores hovedopgave var at gøre så meget skade som muligt for Sovjetrusserne. Vi havde hverken rigtig kræfter eller tid til en undersøgelse af narkohandlen." "Jeg tror ikke, at vi behøver at undskylde for det. Alle situationer har sine bivirkninger. Der var bivirkninger i form af narkotika ja, men hovedformålet blev nået: Russerne forlod Afghanistan."

EFTER DEN KOLDE KRIG

I efterdøningerne efter den kolde krig har den centralasiatiske region ikke kun strategisk betydning gennem sine store oljereserver. Man står også for en fjerdedel af verdens opium, med fortjenester på mange milliarder dollars til bl.a. efterretningstjenester og den organiserede kriminalitet. Den årlige fremgang i narkohandelen i Den Gyldne Halvmåne (100 til 200 milliarder dollars) udgør cirka en tredjedel af Verdens årlige omsætning, anslået af FN til 500 Mia dollars. Efter Sovjetunionen sammenbrud rejste der sig en ny bølge i opiumsproduktionen. Magtfulde handelssyndikater i det tidligere Sovjet og organiserede kriminelle konkurrer om den strategiske kontrol med heroinruterne.

ISI’s omfattende efterretnings- og militære netværk blev ikke afmonteret efter den kolde krigs afslutning. CIA fortsatte med at støtte Islamisk "Jihad" med udgangspunkt i Pakistan, og der blev sat nye hemmelige aktioner i værk i Centralasien, i Kaukasus og på Balkan.. Pakistans militær og efterretningsapparater tjente især " som katalysatore for opløsningen af Sovjetunionen og oprettelsen af seks muslimske republikker i Centralasien."

Samtidig havde Islamiske missionærer fra Wahhabi sekten fra Saudi Arabien etableret sig både i de muslimske republikker og inde i selve Den Russiske Føderation og havde trængt sig ind på den verdslige stats institutioner. På trods af sin antiamerikanske ideologi, tjente den islamiske fundamentalisme hovedsagelig Washingtons strategiske interesser i det tidligere Sovjetunionen.

Borgerkrigen i Afghanistan fortsatte usvækket selv efter at de sovjetiske tropper var trukket ud. Talibanerne blev støttet af de pakistanske Deobandier og deres politiske parti Jamiat-ul-Ulema-e-Islam(JUL). I 1993 trådte JUL ind i statsminister Benazzir Bhuttos koalitionsregering. Så blev båndene mellem JUL, hæren og ISI etableret. I 1995, da Hezb-I-Islami Hektmatyars regering faldt i Kabul, indsatte Talibanerne ikke bare et hårdhændet islamisk styre. De overgav også kontrollen med træningslejrene i Afghanistan til afdelinger af JUL.."

Og JUL spillede - støttet af den saudiske Wahhabi bevægelse - en nøglerolle i rekrutteringen af frivillige til at kæmpe på Balkan og i det tidligere Sovjet.

Janes Defense Weekly bekræfter, at halvdelen af Talebans mandskab og udstyr stammer fra Pakistan og ISI. Det fremgår faktisk, at efter Sovjets tilbagetrækning, fortsatte begge sider i den afghanske borgerkrig med at modtage hemmelig støtte gennem Pakistans ISI.

Med andre ord, tjente Tallibans islamiske stat i store træk Amerikas verdenspolitiske interesser, støttet af Pakistans militære efterretningstjeneste (ISI), der så igen var kontrolleret af CIA. Den Gyldne halvmånes narkotikahandel blev også brugt til at finansere og udruste den Bosniske Muslimske Hær (der begyndte først i 1990’erne) og Kosovos Befrielseshær (KLA). De seneste måneder er der kommet beviser på, at Mujahidin lejesoldater kæmper i KLA-NLA terroristernes geledder, i angrebene på Makedonien. Der er ingen tvivl om, at det forklarer, hvorfor Washington har lukket øjnene for Talibans terrorregime, inklusiv den oprørene undertrykkelse af kvindernes rettigheder, lukning af skoler for kvinder, fyring af kvindelige ansatte fra regeringskontorer og indførelsen af Sharia lovens straffesystem.

KRIGEN I TJETJENIEN

Med hensyn til Tjetjenien, så er hovedoprørslederne Shamil Basayev og Al Khattab begge blevet trænet og indoktrineret i CIA sponsorerede lejre i Afghanistan og Pakistan. I følge Yossef Bodansky, direktør for den amerikanske kongres’ specialgruppe om terrorisme og ukonventionel krigsførelse, var krigen i Tjetjenien blevet planlagt ved et hemmeligt møde for Hizb-Allah-International i 1996 i Mogadishu i Somalia. Både Osama bin Laden og højtstående efterretnigsofficerer fra Pakistan og Iran deltog. Derudfra er indblandingen af det pakistanske ISI i Tjetjenien" langt dybere end at forsyne tjetjenerne med våben og ekspertise: ISI og dets radikale Islamiske stedfortrædere deltager aktivt i kampene i denne krig.

De to vigtigste tjetjenske oprørshære på ca. 35.000 mand (ledet af kommandant Shamil Basayev og Emir Khattab) blev støttet af Pakistans ISI, som også spillede en nøglerolle i organisering og træning af den tjetjenske oprørshær.

"Den pakistanske Inter Service Intelligence sørgede for at Basayev og hans betroede løjtnanter fik intensiv Islamisk indoktrinering og træning i guerilla krigsførelse i Khost provinsen i Afghanistan i Amir Muawia lejren, der blev etableret først i 1980’erne af CIA og ISI, og som blev drevet af den berømte afghanske krigsherre Gulbuddin Hekmatyar. I juli 1994 blev Basayev, efter af være færdiguddannet i Amir Muawia, overført til Markaz-i-Dawar lejren i Pakistan for at gennemgå træning i avanceret guerilla taktik. i Pakistan mødte Basayev de højstrangerende pakistanske militære og efterretningsofficerer:

Forsvarsminister General Aftab Shahban Mirani, Indenrigsminister General Naserullah Barar, og chefen for ISI’s afdelingen for støtte til Islam, General Javed Ashraf (alle nu pensionerede). De højtrangerende forbindelser viste sig hurtigt meget nyttige for Basayev. Som følge af hans trænings- og inddoktrineringsarbejde blev Basayev udnævnt til at lede angrebet på de russiske forbundstropper i den første Tjetjenienkrig i 1995. Hans organisation havde også udviklet brede forbindelser til de kriminelle syndikater i Moskva, så vel som forbindelser til Albanske organiserede kriminelle og til Kosovos Befrielseshær(KLA). I 1997 - 98 var de tjetjenske krigsherre, ifølge Ruslands Forbundssikkerhedstjeneste(FSB) begyndt at købe ejendomme op i Kosovo.. via adskillige ejendomsfirmaer registreret under dække i Jugoslavien. Basayevs organisation var også involveret i en lang række lyssky virksomheder, inklusive narkotikahandel, illegal tapning og sabotage af russiske olieledninger, kidnapning, prostitution, dollarhandel og smugling af nuklear materiale.

Gennem sin træning i Afghanistan havde Shamil Basayev knyttet forbindelser til den saudisk fødte veteran Mujahidin kommandant "Al Khattab" som havde kæmpet som frivillig i Afghanistan. Kun få måneder efter at Basayev var vendt tilbage til Grozny, blev Khattab inviteret(først i 1995) for at oprette en militærbase i Tjetjenien til træning af Mujahidin kæmpere. Ifølge BBC, var Khattabs placering i Tjetjenien blevet arrangeret gennem den Saudi Arabisk baserede [Internationale] Islamiske Hjælpeorganisation, en militant religiøs organisation, sponsoreret af moskeer og rige privatpersoner, der kanaliserede midlerne ind i Tjetjenien.

KONKLUDERENDE BEMãRKNINGER

Siden den kolde krigs tid har Washington bevidst støttet Ousamane bin Laden, mens FBI på samme tid har placeret ham på listen over de mest eftersøgte, som hele verdens største terrorist.

Mens Mujahedinerne har travlt med at udkæmpe amerikanernes krig på Balkan og i det tidligere Sovjet, udkæmper FBI en hjemlig kamp mod terrorisme, og i et vist omfang uafhængigt af CIA, som siden den Sovjetisk-afghanske krig - har støttet international terrorisme gennem sine hemmelige oprationer. Det er blodig ironi, at mens Islamisk Jihad - beskrevet af Bush administrationen som" en trussel mod Amerika" skyldes for terroristangrebet på World Trade Centeret og Pentagon, udgør disse samme Islamiske organisationer et nøgleinstrument i USA’s efterretningsoperationer på Balkan og i det tidligere Sovjet.

Efter terroristangrebet i New York og Washington må sandheden forhindre Bush administrationen samen med sine NATO-partnerne fra at begive sig ind i et militært eventyr, der truer menneskehedens fremtid.

Oversat af Martin Mørch.sept.2001