Omskæring - en krig mod kvinder

Omskæring

En 6-årig pige vækkes i den søde nattesøvn. En kvinde holder hende i et stramt greb, så hun ikke kan røre sig, og en anden spreder hendes ben med magt. En tredje kvinde med et barberblad i hånden skærer pigen clitoris af og dernæst en del af de ydre kønslæber, mens pigen og vånder sig i smerte. Såret sys nu sammen, og pigen bliver indsvøbt fra halsen og nedefter. Nu skal hun ligge stille en måned, så såret kan heles......

Af Irene Clausen

Dette er et billede at den tradition, der kaldes kvindelig omskæring. Kvindelig Omskæring kaldes af sine modstandere for lemlæstelse af de Kvindelige Kønsorganer (FGM = Female Genital Mutilation).

Den mindste, den lille og den store omskæring

Sunni: Den 'mindst skadelige' form hedder sunni (arabisk) og består i, at forhuden rundt om klitoris skæres væk.

Excision: Den 'lille udgave': Klitoris omskæring (clitoris dectomi) består i fjernelse af hele klitoris og dele af de indre kønslæbe.

Infibulation: Den 'store udgave': faraonisk omskæring består i fjernelse af klitoris, de små kønslæber og det meste af de store kønslæber og noget af Venusbjerget. Derefter sys resterne af de ydre kønslæber sam men over indgangen til vagina - efterladende en åbning på størrelse med en blyant til passage af tis og mensesblod. Faraonisk omskæring foregår fortrinsvis i Somalia og Sudan.

Der gives ikke bedøvelse under 'indgrebet' - højst noget alkohol til sløvning af pigen, eller is til nedkøling af kønsorganerne.

Ofte følges omskæringen af blødninger, tissebesvær, infektioner, psykisk chok og traumer og sandsynligvis seksuelle problemer hele livet. I værste fald døden.

Ældgammel tradition

Omskæring hænger ikke - som nogen tror - sammen med en bestemt religion. Omskæring finder derimodsted i et bestemt geografisk område, i det såkaldte Omskæringsbælte som strækker sig fra Vestafrika i nord hen over visse lande i Nordafrika og over Østafrika til dele af Mellemøsten.

Omskæring ses i sammenhæng med såvel kristendom, jødedom, islam, kopter, animister osv. Der går måske 100 mio omskårne kvinder rundt i verden, nogen siger 120 mio. Ca. 2 mio. pige omskæres om året.

Ingen ved med sikkerhed, hvor langt omskæringstraditionen går tilbage i tiden, og hvad der er dens baggrund. Men sandsynligvis blev omskæringen til som en religiøs handling eller som et indvielsesritual i det gamle Ægypten og hos arabiske folkeslag i før-islamisk tid. Altså for to eller flere tusinde år siden.

Man kan høre forskellige forklaringer på omskæringstraditionen. En af dem lyder, at omskæringen skal ses som et ritual, der gør den lille pige til rigtig kvinde. Ifølge denne forestilling opfattes klitoris som det mandlige element hos kvinden (kvindens pik). Man skærer den af for at gøre kvinder til rigtigt kvinder. Men omskæringen tillægges også et renselsesperspektiv. Det er nemmere at holde sig ren efter omskær ingen, lyder skrønen. Det forholder sig tværtimod sådan, at omskæring kan være forbundet med store farer for infektion og andre sundbedsrisici.

I Europa har man også tidligere praktiseret klitoris-dectomi over for kvinder som menstruerede "for kraftigt". Man mente, de havde en for stor klitoris og fjernede denne for at undgå, de blev nymfomaner eller lesbiske!

Omskæring - et instrument for patriarkatet

Omskæring hænger sammen med samfundets økonomiske udviklingsniveau og kvindesyn. I de lande, hvor omskæring finder sted, har kvinderne først og fremmest værdi som hustru og mor. Manden er alene i kraft af sit køn samfundets "magtcentrum", og kvinden får først værdi i det øjeblik, hun tilhører en mand. Hun er et investerings-objekt, og investering i en hustru er den vigtigste investering, manden foretager i hele sit liv. Gennem omskæringen kan manden sikre sig kontrol med kvindens krop og seksualitet. Og dermed sikre sig, at han er faderen til de børn kvinden føder. Ejendoms retten til kvindens krop og til børnene er forudsætning en for, at det mandlige magthierarki kan fortsætte.

Den økonomiske tilbageståenhed i omskæringslandene, som den rige verden er ansvarlig for, er forklaringen på, at omskæring stadig kan finde sted. Det er økonomisk og uddannelsesmæssig tilbageståenhed, der muliggør myters og overtros og religiøs fanatismes overlevelse.

Ifølge traditionen betragtes en kvinde, som ikke er omskåret, som en hore eller et barn. Hun bliver sat uden for det sociale og kulturelle kvindefællesskab. Omskæring betragtes som en forudsætning for at få sig en mand og få mange og sunde børn.

Med den stigende indvandring fra Omskæringsbæltet, især fra Somalia, har vi her i den vestlige verden fået omskæringsproblemet ind på livet. Måske derved at somaliske mødre forventer at kunne omskære deres døtre her i Skandinavien eller måske forventer at blive syet sammen igen, når de har født på hospitalet.

Hvordan har kvinde-organisationer og feminister så forholdt sig til dette spørgsmål? Den franske kvindeorganisation SOS-Femmes gjorde i starten af 80-erne kampen imod omskæring til deres hovedprojekt og gik ind for fængselsstraf som den bedste forebyggelse mod kvindelig omskæring. Et par år senere (1984) vedtog det franske parlament en lov, der forbød kvindelig omskæring.

Da en afrikansk kvinde blev idømt 5 års fængsel for at have ladet sin datter omskære, udløste det stort postyr. SOS-Femmes syntes det var helt fedt, det var en sejr for deres politik.

Men SOS-Femmes' holdning er udtryk for en kulturimperialistisk holdning. Lovgivning, der kriminaliserer noget, som i ens hjemland er helt naturligt, og som er en betingelse for social accept blandt ens landsmænd og -kvinder, skal man naturligvis ikke kriminalisere. Dels får det den enkelte kvinde til at føle sig endnu mere 'fremmed' og 'mærkelig' i indvandringslandet, dels blokerer det for hendes åbenhed over for nye og kvinde-progressive tanker. Men hvad værre er: En sådan fængselsstraf kan medføre, at en mor ikke i fremtiden vil ringe til lægen, hvis hendes datter under omskæringen er ved at forbløde.

Kulturrelativisme - kvindesolidaritet

Omskæring
Omskærersken bruger det samme barberblad til alle pigerne. Der drysses majsmel på såret for at standse blødningen.

Når omskæring er del af en tradition, så er det også del af en proces og kan forandres.

Hvis vi kvinder fra de rige lande skal få en dialog igang med kvinder fra den 3. verden, så skal det være en dialog på ligeværdige præmisser. I stedet for løftede pegefingre som "Hvordan finder I jer dog i det?", så skal vi gøre kampen mod lemlæstelsen af de kvindelige kønsorganer til en fælles kamp for retten til at bestemme over vores egen krop. Det kan vi bl.a. gøre ved at inddrage den undertrykkelse, vi selv er underlagt når det gælder forholdet til vores egen krop, f.eks. når vi får lavet plastikoperationer for at "se godt ud".

Nogle kvinder mener imidlertid, det er helt forkasteligt at sammenligne lemlæstelse af de kvindelige kønsorganer hos små piger med de operative plast i kindgreb, som specielt kvinder i USA underkaster sig: Sidstnævnte er voksne, der gør det frivilligt og der er tale om et langt mildere indgreb. Nogle mener at det er helt forkert at vise overbærenhed over for kvindelig omskæring. De kalder det misforstået tolerance og taler foragteligt om "kulturrelativisme", det vil sige: at forsøge på at forstå kulturelle træk i den sammenhæng de er opstået.

En sådan diskussion om omskæring og kulturrelativisme rasede i 1993 i dagbladets Informations spalter. Journalist Karen Syberg blev beskyldt for "omklamrende kulturrelativisme", idet hun netop sammenlignede "vores" plastikoperationer med kvindelig omskæring og iøvrigt gjorde Vesten medansvar lig for den økonomiske undertrykkelse, der muliggør traditionernes sejlivethed i den 3. verden.

Men Karen Syberg havde fat i den lange ende. Hun glemte bare at stille spørgsmålet: I hvor høj grad er der tale om reel frivillighed, når hvide kvinder lader sig plastikoperere?

Når en kvinde fra et omskæringsland bliver omskåret, så er det bl.a. for at sikre sig en mand. Når kvinden i USA lader sig plastikoperere og putter farligt silicone i sine bryster, er det så ikke også for at få sig en mand eller holde fast på ham, hun har? Der er godt nok forskel på graden af voldsomhed i indgrebene, men i begge tilfælde er der tale om en form for tvang fra mandssamfundets side. Det er det samme kvindesyn, der ligger bag: Du er en fejlfunktion, vi - mandssamfundet - vil kontrollere din krop, din seksualitet, bl.a. ved at holde dig i den tro, at du fra naturens side ikke er god nok.

Hvad må der gøres

Grundlæggende må vi arbejde for ændrede økonomiske forhold for den 3. verden, bl.a. ved at kræve at 3. verdenslandene får eftergivet deres gæld, og at IMF og Verdensbanken holder op med at kontrollere og styre 3. verdens landene. Vi må støtte uddannelsesprogrammer og sundhedsprogrammer for kvinder og børn. Vi må øge den økonomiske støtte og give den på landenes præmisser.

Kvindeorganisationer, herunder det danske KULU, arbejder allerede med kvindeprojekter der skal gøre op med lemlæstelse af de kvindelige kønsorganer. En TV-film med optagelse af omskæringen af en lille pige har vakt vildt postyr i omskæringslandene. Usmageligt måske, men et skridt i retning af at bryde det tabu som kvindelig omskæring i årtusinder har været belagt med.

Kilder:

Dagbladet Information, diverse artikler 1993

Danida, Report from The Seminar on Female Genital Mutilation, Copenhagen May 1995, arranged by KULU and DANIDA.