Nyt nummer af Gaia - Leder: Stilheden brydes

Mens Israel fejrede sine seneste krænkelser af international lov i Jerusalem sammen med USA, blev over 60 dræbt og flere tusinde såret i Gaza, da de protesterede mod fordrivelse, besættelse og undertrykkelse.

Israels støtter, også i Danmark, reagerer med alt fra argumenter om, at det er palæstinensernes egen skyld, og at Israel blot forsvarer sig til et stigende ubehag over den stadig mere klare racistiske undertrykkelsespolitik fra Israels side. Men fra hele koret kommer hykleriske opfordringer til besindighed.

Vi ser gerne besindighed, men når ordet kommer ud af munden på vore vestlige ledere og deres reaktionære arabiske venner, er det blot hykleri, hvis ikke opfordringen efter 70 års israelsk ubesindighed følges op af handling, der presser Israel. Men realiteterne er, nu som før, at Israel i stedet belønnes i form af fx. gunstige handelsaftaler med EU og lukketgrænse til Gaza af Ægypten.

Ønsket fra USA, EU og en række arabiske stater er nemlig den form for besindighed, der i virkeligheden blot er et ønske om stilhed. For stilhed er måden at skjule, at netop deres accept og støtte er afgørende for Israel. Og denne stilhed betales med knappe fængselsrationer til palæstinenserne, og penge til et palæstinensisk apparat der er villig til at medvirke til stilheden.

Den israelske besættelsesmagt er brutal og uden lige i længde og omfang. Og den daglige nedslidning og dehumanisering er midler til at fremme apati og stilhed. Men stilheden brydes gang på gang. Og selvom 70-året for Nakba kan ligne en lang årrække af nederlag for palæstinenserne, er netop den manglende stilhed beviset på, at Israels politik har slået fejl. Fuldstændigt fejl.

Israel ville og vil have mest muligt land, og at palæstinenserne forsvandt. Men de er ikke forsvundet og vil aldrig forsvinde. Det samme gælder den internationale solidaritet for palæstinenserne. Derfor må det siges, at palæstinenserne, til trods for deres frygtelige og desperate situation, har trukket det længste strå. De er der stadig – fortvivlede men også selvbevidste. Utålmodige men også tålmodigt ventende.

Israel kan endnu styre sin befolkning på frygt. Frygten for anti-semitter, hadefulde palæstinensere og iranske bomber med mere, og i Israel er opbakningen til flere bomber, snigskytter og pigtråd stor. Men realiteten er også, at den herskende klasse i Israel ikke har en plan eller fjerneste idé om, hvordan man kan nå frem til sikkerhed uden at gøre op med sine egne løgne. Uanset følelsen af at være et udvalgt folk ved man, at palæstinenserne ikke forsvinder eller tier.

Netop fordi stilheden brydes, og det gøres klart, at palæstinenserne er og stadig vil være i Palæstina, slides den zionistiske stat fra flere fronter. Det gælder den internationale boykotbevægelse, BDS, Ship to Gaza og hundredvis af menneskerettighedsgrupper. Men slidet sker også på den indre front fra stærke jødiske grupper i USA som Jewish Voice for Peace, og de voksende sociale spændinger i selve Israel som truer med at afsløre zionismens bedrag.