Nekrolog: Aktivisten Poul Møller

Venstrefløjen mistede en stor aktivist, da Poul Møller døde d. 28. oktober 2014 85 år gammel. Gaia vil gerne supplere de mange nekrologer med to anekdoter fra Poul Møllers politiske liv. Anekdoterne er fra to forskellige kampe, som Poul Møller deltog i, men hans dedikation, mod og humor går igen og tegner billedet af en utrættelig aktivist, der levede for kampen.

Den algierske befrielseskamp:

Poul Møller var med i en lille gruppe af danske revolutionære socialister, der fra 1958 til 1962 udførte internationalt solidaritetsarbejde til støtte for den algierske befrielseskamp. Det var ikke helt ufarligt, da franske tropper dræbte omkring en million algiere, mens krigen rasede i den Nordafrikanske ørkenstat, samtidig med at en specialgruppe kaldet ”Den Røde Hånd” under den franske efterretningstjeneste likviderede Algier- venner rundt om i Europa.

Algierne ville hellere have våben end danske guerillaer, og Poul Møllers lille gruppe fik derfor fremstillet reservedele, der kunne smugles til befrielsesbevægelsens lejre i de tunesiske oaser, hvor de blev skruet sammen til skydevåben. Op mod 20.000 håndvåben – heriblandt maskingeværer – fik algierne fremstillet med hjælp fra deres danske kammerater og den trotskistiske Fjerde Internationale.

Poul Møller fortalte engang: ”Det er hændt, at jeg er stødt ind i en fremmedlegionær på et værtshus. Så har det moret mig at fortælle ham om, hvor glad jeg var for, jeg er medskyldig i, at mange af hans kammerater er blevet skudt”. Manden med de rare øjne slår en bragende latter op, siger ”skål” og svinger et glas med spansk Jerez-sherry op i luften

”Oprør” og terrorlovene

Vi har været med i den kampagne og forening, der hed ”Oprør”, som havde til mål at udfordre de danske terrorlove efter d. 11. september 2001.

Det har været en stor glæde, at Poul var med sammen med os. Og en gave.

Det var hurtigt tydeligt, hvor meget erfaring, der med Poul trådte ind ad døren.

Vi ville protestere ved åbent at støtte FARC i Colombia og PFLP i Palæstina for at vise, at frihedskæmpere ikke er terrorister. Det var der jo ikke så meget nyt i – det nye var, at det pludselig var blevet forbudt.

Så vi ville gøre det på en fræk og frygtløs måde, helst uden at komme i fængsel eller skade kampen. Vi vil bare nævne to måder, som Poul bidrog til dét på:

For det første besluttede Poul for egen regning, lige da kampagnen var begyndt, og han tilfældigvis fyldte 75 år, at han ville holde en støttefest, og pengene fra dén skulle sendes til PFLP. Ikke så meget snak. Poul tog slæbet. Og tog besøget fra PET med et smil uden at være bange for noget.

For det andet så var Poul på trods af sin høje alder et frisk pust. Det var umuligt at være modløs i hans selskab. På et tidspunkt hvor det hele så utrolig besværligt ud, og det var svært at bevare glimtet i øjet, fordi vi følte Colombias præsident og Israels ambassadør og PET og Lene Espersen ånde os i nakken, grinede Poul og sagde: ”Ja, det gør det sværere og sværere at lave politik. Men det bliver også sjovere og sjovere!”

Poul var et mangfoldigt pejlemærke. Både for de unge og for dem der var nye.

Uddrag af ”Oprørs” begravelsestale til Poul Møller