Narko-guerilla eller Narko-regering

"I Colombia er pengene fra den ulovlige produktion af narkotika trængt ind i alle samfundets porer: Bankerne, erhvervslivet, godsejerne, de politiske partier og den offentlige administration lukrerer alle på dyrkningen, produktionen og trafikken med narkotiske stoffer". Således karakteriserer Raul Reyes, Kommandant i Colombias Væbnede Revolutionære Styrker - FARC -narkoproblematikken i Colombia i et interview med Gaia. Han afviser samtidig beskyldninger om guerillaens deltagelse i den ulovlige produktion og peger på en jordreform som løsningen på narkoproblemet.

AF: PELLE DRAGSTED

Den Colombianske regering undlader sjældent en mulighed for at sidestille den colombianske guerilla med fremstillingen af kokain. Hærens øverstbefalende Harold Bedoya går så vidt som til at sige, at "FARC-kartellet" er et af de største narkokarteller i verden. Raul Reyes afviser denne påstand:

"Det er absolut forkert at FARC er et narkokartel eller på nogen måde beskytter laboratorierne eller narkotrafikanterne, dette er endnu et forsøg fra efterretningstjenesten og hæren på at vise et deformeret billede af dem der kæmper for folket".

Han fortæller at hæren begrunder sine beskyldninger med FARCs tilstedeværelse i de koka-producerende regioner. "Ligesom andre colombianere bor i områderne, findes vi også i disse jungleområder, men derfra til at vi skulle dyrke eller producere narko er der lang vej" Ifølge Raul Reyes er det rene påstande at FARC skulle deltage i den ulovlige produktion. Senest har den DS-amerikanske ambassadør Myles Frechett således måttet indrømme, at USA ingen som helst beviser har for at FARC medvirker i produktionen eller smuglingen af kokain.

Regeringen er involveret

Det skorter til gengæld ikke på beviser for myndighedernes delagtighed i den ulovlige forretning.

For snart to år siden afsløredes det at præsident Sampers valgkampagne var betalt af det magtfulde Cali-kartel. Men dette er ifølge Raul Reyes kun toppen af isbjerget.

"I Colombia bliver der ikke valgt en guvernør, der ikke er støttet af narkobaronerne. Bankerne, godsejerne, industrien, handelen og retsvæsenet lukrerer alle på narkopengene".

De fleste af de ulovlige indkomster geninvesteres med regeringens viden i lovlige forretninger, og i de zoner hvor kokaen produceres er der sket mærkbar økonomisk udvikling. Regeringen har således, ifølge Raul Reyes, ingen reel interesse i at bekæmpe produktionen af kokain. Narkobekæmpelsen bruges til gengæld ofte som påskud for forfølgelsen. "Mange folkelige ledere anholdes og sigtes som narko-bagmænd. Imens trykker de egentlige bagmænd hånd med guvernører og kapitalister", siger Reyes.

Også over for USA bruges påskuddet om narkobekæmpelsen til at opnå øget militær støtte. I 1996 donerede USA således 40,5 mill. $ til formålet.

"USA forsyner vores hær med avancerede våben, men de bruges ikke imod narkotrafikanterne. For narkotrafikanterne er nemlig ikke nogen hær eller guerilla, de er nyrige og en del af den herskende klasse. Våbnene bruges istedet imod dem som vover at protestere mod imperialismen og kræver social retfærdighed"

Narkokartellerne tager også ivrigt del i bekæmpelsen af guerrillaen. Den første paramilitære gruppe der offentliggjordes, den såkaldte MAS (død over kidnapperne) blev dannet af Medellin-kartellet.

Man må skelne

Efter afsløringen af Præsidentens narkoforbindelser, så den colombianske regering sig nødsaget til at vise sin vilje til at gøre noget ved problemet og satte en omfattende kampagne mod koka-produktionen i gang. Fra fly sprøjtedes gift udover tusindvis af koka-marker i Colombias jungle.

Ifølge Reyes er kampagnen blot en propagandaaktion rettet mod det internationale samfund og ikke et reelt forsøg på at komme narkoen til livs.

"Mens regeringen gift-sprøjter markerne lader de de store godsejere og mafiosoer i fred", fortæller guerillakommandanten og fortsætter," I FARC sætter vi et stort skel mellem narkomafiaen, der tjener milliarder og de småbønder, der dyrker kokaen. De er blot almindelige bønder der lever med deres familier og akkurat overlever ved at sælge de ulovlige afgrøder".

Reyes mener, at det er regeringens egen økonomiske politik, der tvinger bønderne til at dyrke koka.

"Regeringen stimulerer ikke produktionen af almindelige afgrøder. Der er ingen kreditter, ingen jord og intet arbejde til bønderne. Samtidig gør den neoliberale politik det muligt for udenlandske firmaer at oversvømme markedet med billige varer. Denne ulige konkurrence har tvunget tusindvis af bønder til at søge ind i junglen og deltage i den ulovlige koka-produktion."

Tusindvis af småbønder fik deres livsgrundlag ødelagt af giftsprøjtningerne som ikke kun dræbte koka-planterne, men også alle andre afgrøder. Dette udløste en historisk protest hvor over 70.000 koka-bønder startede en march mod giftsprøjtningerne og med krav om sociale og økonomiske reformer i landområderne. Hæren beskyldte FARC for at stå bag protesten og forsøgte at stoppe marchen ved at barrikadere landevejen, konfiskere fødevarer, og da dette ikke hjalp åbnede de ild mod march-deltagerne. FARC mener, at narkoproblemet skal løses ad social politisk og økonomisk vej og ikke ad den militære:

"Hvis man virkelig vil narkoen til livs må man gennemføre jordreformer og socialreformer, skabe arbejdspladser og muligheder for folk, så de ikke længere er tvunget til at dyrke koka", siger Raul Reyes.

Koka i Colombia

Dyrkningen af koka-planten i Sydamerika begyndte længe før europæernes invasion. Plantens hallucinerende virkning benyttedes til religiøse ceremonier og virkede desuden som lægemiddel.

Under det slaveri der fulgte europæernes invasion brugtes kokaplanten af indianerne til at udholde slavetilværelsen.

Det er dog først i anden halvdel af vores århundrede, at kokadyrkningen og udviklingen af kokainen for alvor begynder at betyde noget i Colombia.

Op gennem 70'erne bliver kokainen et "mode"-stof blandt velhavende amerikanere.

Colombia har på dette tidspunkt en lang smuglertradition. Smaragder og andre ædelstene smugles fra Colombias caribiske kyst til det amerikanske marked. Nogle af disse smuglere ser mulighederne i dyrkningen, fremstillingen og eksporten af kokain og investerer deres formue i denne nye forretning, som vokser og vokser op gennem 70'erne og 80'erne.

I 1981 dannes det magtfulde Medellin-kartel ledet af Pablo Escobar. Medellinkartellet anslås til at kontrollere 80% af kokaproduktionen. Også andre mindre karteller, herunder Cali-kartellet dannes.

Narkobaronerne var ofte populære i deres hjemegn. De donerede penge til skoler, hospitaler og fattighjælp.

Den store fattigdom betød, at narkokriminaliteten for mange unge var den eneste mulighed for overlevelse.

I midten af firserne udbryder efter pres fra USA, krig mellem myndighederne og Medellin-kartellet.

Efter at myndighederne udleverer flere kartelmedlemmer til retsforfølgelse i USA, svarer narkobaronerne igen med en bølge af mord, terror og bombesprængninger. Krigen slutter i 1991 efter nedskydningen af Escobar.

Calikartellet har imens overtaget det meste af koka-eksporten.

Eksporten af koka menes i dag at overgå kaffe-eksporten og 1,5 millioner mennesker anslås til at leve af den ulovlige produktion.

Colombia i Tal

Areal: 1.1 million km2

Hovedstad: Bogota

Større byer: Barranquilla, Medellin, Cali

Befolkning: 36.2 millioner

Etnisk sammensætning: 58% mestizer 20% hvide 14% mulatter 4% sorte 3% blandet indianer/sorte 1% indianere

Religion: Romersk katolsk

Officielt sprog: Spansk

Vigtigste produktion: Olie, kaffe. kul, bananer.

Andel af eksport: USA 39%, EU 25.7%, Japan 2.9%

Colombia på Internettet

FARCs Homepage (spansk/engelsk): members.tripod.comf'farc/

ELNs Homepage (spansk): www.voces.org/

Colombia Support Network (engelsk): www.igc.apc.org/csn/index.htm1

Human Rights Watch (engelsk): www.hrw.org

Rebelión (spansk): www.eurosur.org/rebelion/internacional.htm