Mexicansk modstand

af Astrid Engberg

Bertha Lujan er hovedkoordinator og Hector de la Cueva er medlem af koordinationen af Det Mexicanske Netværk for Aktion mod Frihandel. Netværket blev dannet i 1991, da forhandlingerne om NAFTA begyndte. Bertha Lujan forklarer at Netværket er en koalition af organisationer og enkeltpersoner fra fagbevægelsen, bondeorganisationer, kvindeorganisationer og menneskerettighedsgrupper.

Hun fortæller, at det har taget lang tid at opbygge en modstand mod NAFTA i Mexico. Men nu findes der forskellige oppositionsbevægelser især i de sektorer, som har oplevet den mest negative påvirkning fra NAFTA. I slutningen af 1999 lavede bønneproducenterne en karavane, der gik fra Chihuahua i nord til Mexico By. Her opholdt de sig i en uge med deres husdyr midt på Mexico Bys vigtigst plads, el Zocalo. "De krævede at grænsen blev lukket for den massive import af bønner. Deres produkter rådnede i laderne fordi de ikke kunne sælge dem. Prisen på de bønner, som bliver importeret er lavere end de udgifter de mexicanske bønder har ved at producere dem," fortæller Bertha Lujan.

Hun fortæller også om en organisation for bankskyldnere, som hedder El Barzon. De mobiliserer blandt andet i forhold til NAFTA og kræver at kapitlet om investeringer genforhandles. Som et tredje eksempel på modstand mod NAFTA nævner hun zapatisterne i Chiapas. På samme dag som NAFTA trådte i kraft indtog de de vigtigste byer i Chiapas malede slagord som Nej til NAFTA og NAFTA=sult.

Netværket har arbejdet på at få indarbejdet sideaftaler i NAFTA, som skal sikre arbejdsforhold og miljø. Men i følge Hector de la Cueva har aftalerne ikke haft nogen betydning. "Da man underskrev aftalen talte man om tre områder, hvor man kunne lave sanktioner. Børnearbejde, minimumsløn og miljø," siger han. "Men børne arbejde er blevet endnu mere udbredt i Mexico og med hensyn til minimumslønnen er det en dårlig vittighed. At respektere den er at respektere en sulteløn. Minimumslønnen er for tiden en smule mere end 100 dollars (700 kr. red.) om måneden. Og heller ikke inden for miljøområdet er der sket forbedringer."

Hector de la Cueva fortæller at de mexicanske fagforeninger er fuldstændigt underlagt regeringen. "Dette har gjort det muligt for regeringen at gennemføre den arbejdsmarkedspolitik, som er forbundet med NAFTA og som fuldstændigt forfordeler arbejderne," siger han. "De lave lønninger bliver brugt som en konkurrencefordel i forhold til USA og Canada. Men disse lave lønninger ødelægger myten om frihandel, for ifølge de neoliberale skal man overlade alt til markedets frie kræfter. Men i Mexico har det ikke været sådan. Forskellen i produktivitet mellem Mexico og USA og Canada er blevet reduceret. Derimod er forskellen i løn mellem USA og Mexico vokset. Hvis man overlod økonomien og lønningerne til markedets frie kræfter ville de mexicanske lønninger stige. Men de holdes med vilje nede. Det er en direkte intervention fra blandt andet statens side for at opnå en konkurrencefordel."

Hector de la Cueva fortæller at der inden for de sidste to år er blevet opbygget et alternativ til de statslige fagforeninger, La Union Nacional de Trabajadores, som har over 2 millioner medlemmer. Desuden er der El Frente Sindical Mexicano, som organiserer elektrikerne. Med store demonstrationer er det lykkedes dem at bremse privatiseringen af elekticitetssektoren. "I et land, hvor der på 10 år er blevet privatiseret mere end 90% af de semistatslige virksomheder har det en enorm betydning at have kunnet bremse dette initiativ. Det er den første privatisering, som det er lykkedes at stoppe under den neoliberale regering" siger Hector de la Cueva.

Bertha Lujan forklarer at Netværket ikke mener at globaliseringen kan stoppes. Men der skal findes alternativer, der sikrer lighed. "Vi synes at det er nødvendigt at der er handelsaftaler, som regulerer den internationale handel," siger hun. "Men aftalerne skal ikke sikre de store virksomheders rettigheder, men befolkningernes. Indtil i dag har frihandelsaftaler som NAFTA og aftalen mellem Mexico og EU priviligeret de store virksomheders interesser."

Bertha Lujan påpeger også at det er vigtigt at de enkelte landes regeringer og de internationale økonomiske institutioner sikrer at sådan ne aftaler bliver overholdt, så de ikke bare er vedhæftet handelsaftalerne som hensigtserklæringer.

Bertha Lujan fortæller at den frihandelsaftale, som netop er indgået mellem Mexico og EU, desværre ligner NAFTA meget.

Den indeholder godt nok en klausul om at begge lande skal respektere demokrati og menneskerettigheder, men der er ingen form for mekanisme, der sikrer dette, så det forbliver et generelt princip. "Det bekymrer os også at traktaten ikke overvejer det assymmetriske forhold mellem vores land og de europæiske lande," siger hun. "Vi synes, at det er en aftale, som kan have meget alvorlige negative effekter, både for det mexicanske samfund og den mexicanske befolkning såvel som for de europæiske arbejdere."