Leder: Slavenationen Danmark holder jubilæum

At den danske kolonihistorie er ”grusom og skamfuld”, som statsministeren så smukt har udtrykt sig, kan de færreste være uenige i, men hvad vil vi som tidligere slavepiskernation gøre ved det? Op imod 100.000 afrikanere blev tvangsdeporteret på danske slaveskibe og udnyttet som gratis arbejdskraft i Vestindien. Det skabte rigdomme og udvikling i København og andre europæiske storbyer og blev springbrættet for den fortsatte udvikling i Danmark. Vores nuværende velstand var næppe blevet mulig, hvis vi ikke var fulgt med i slipstrømmen af de imperiale stormagters hærgen rundt omkring i verden - en grådig udnyttelse af andre befolkningsgrupper som fortsætter den dag idag. Ngo-industrien og den humanitære imperialisme havde heller ikke været mulig uden slavehandlen.

Vores skolelærdom er, at Danmark gik forrest i afskaffelsen af slaveriet. Det er, at pynte sig med lånte fjer. Der var ingen folkelig bevægelse i Danmark, for at afskaffe slavehandlen, allerhøjst nogle enkelte, som mente at man burde behandle slaverne bedre. Påvirket af tidens strømninger fik datidens danske finansminister Ernerst Schimmelmann vedtaget en lov mod slavehandel med den betingelse at den først skulle træde i kraft efter 10 år. Han var selv en stor plantageejer, havde 1000 slaver og mente at der var mest profitabelt at vente med ikrafttrædelsen. Den danske stat var tilmed så flink at stille kapital til rådighed så slavehandlen kunne øges. Det betød at der i den 10 årige afviklingsperiode blev transporteret flere slaver på danske skibe, end på noget andet tidspunkt i historien. Det udtalte formål var at slavebefolkningen skulle forøges så meget som muligt, for så siden at kunne reproducere sig selv. Inden det danske forbud trådte i kraft havde flere andre lande ophævet slavehandlen. På den måde lykkedes det den danske stat og slaveejerne at sikre sig den maksimale udnyttelse inden forbudet - og bevare lidt moralsk pynt. Det kunne vel kræve en undskyldning?

Statsministeren har tilbudt nogle få studiepladser til studerende fra De Vestindiske Øer, men ellers virker det lidt søgt at tilbyde særlig hjælp til en befolkning, som USA har haft ansvaret for de sidste 100 år. Vi kunne lade vores humanistiske sindelag komme til udtryk på andre måder. I en verden med 60 millioner flygtninge, er der både brug for mere retfærdighed og en håndsrækning, især der hvor mennesker fratages hele deres livsgrundlag.

Set i lyset af den flygtningepolitik som Danmarks nuværende regering udøver kunne man genbruge statsministerens udtryk ”skamfuld og grusom”. Der kan drages en parallel fra dødsfaldene på slaveskibene, til dem der sker på Middelhavet idag. Det kalder på en mere helhjertet indsats. Nutidens krige er lige så ubarmhjertige som kolonikrigene var, og efterlader samfund og statsapparater, der er smadrede og ikke kan skabe tryghed for sine egne borgere. Som koalitionspartner i dagens krige er vi både med til ødelæggelserne gennem den direkte intervention og støtter indirekte at konflikterne fortsætter, når der bliver trukket i trådene udefra.

Vores regering priser og implementerer den neoliberale konkurenceøkonomi. Det kunne også kaldes ”grusomt og skamfuldt” Den giver mer til milliardærerne og smuler til det store flertal, så millioner af mennesker verden over forarmes og ulighederne bare galoperer. Den megen opmærksomhed omkring hundrede års dagen for salget af De vestindiske Øer og Danmark som slavenation, kan måske ændre danskenes syn på historien en smule. Men når de velmenende skåltaler er afholdt, og de akademiske analyser er glemt, har det næppe fået større positive konsekvenser for befolkningen på de tidligere Dansk Vestindiske Øer eller forvmennesker andre steder, der kunne være brug for vores velvilje.