Leder: Pest eller kolera?

Onkel Sam har det ikke godt. Den amerikanske dollar er presset til det yderste, og positionen som dominerende valuta på verdensmarkedet er truet. I Mellemøsten har det palæstinensiske/israelske spørgsmål været uafklaret i snart 70 år, og hele regionen har i årevis stået i brand trods de amerikanske, mere eller mindre fordækte, interventioner. I Sydøstasien kræver Kina, og snart også Indien, mere råderum. I Afrika betød USSRs exit, at det kapitalistiske Vesten fik mulighed for at erobre nye markeder, men nu i stærk konkurrence med Kina og andre opkommende magter.

I USAs egen baggård, Sydamerika, har socialliberale kræfter i flere lande længe arbejdet for en selvstændig og mere social udvikling. Det opleves som en trussel i USA, selvom det på det seneste er lykkes højreorienterede kræfter at vælte den folkelige præsident i Brasilien. I Columbia er de traditionelle kræfter omsider igen ved at have kontrol over situationen med en fredsaftale med FARC. USA har til stadighed sin usynlige hånd i Latinamerika, men selvstændighedsønskerne ulmer alligevel stadig mange steder på kontinentet.

Klods Hans eller kejserens nye klæder

Udfaldet af valget i USA er noget, der vil få betydning for os alle, og medierne undlader da heller ikke nogen lejlighed til at oplyse os om den seneste udvikling i boksekampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump. En Hillary, der bliver betegnet som en international elitist med hele ”The Establishment” i ryggen, og en Donald, der kaldes en nationalistisk populist og priser politiet som dem, der repræsenterer nationens højeste idealer og værdier og repræsenterer de mest noble karakteristika i USA. Der er store spekulationer omkring Clintons helbred. Vil det være en kommende Parkinson-patient, man risikerer at få valgt til verdens mest indflydelsesrige job? Der er også sat spørgsmålstegn ved, hvad USA kan geråde ud i med en Trump ved roret. Han har vist en katastrofal mangel på realitetssans og forståelse for, hvad der foregår uden for USA. Han går ikke af vejen for at tage hurtige beslutninger, skifte mening når det passer ham, eller moderere på vedtagne sandheder.

Krigens ret

Begge præsidentkandidater tager stærk afstand fra USAs krigsførelse i Mellemøsten, men Clinton har som udenrigsminister været dybt involveret i nationens aktiviteter i regionen de sidste ti år, og Trump har tidligere udtalt sin fulde støtte til krig i Mellemøsten, selvom han nu benægter det.

Det amerikanske præsidentvalg er en farce for åbent tæppe. Udfaldet kan få alvorlige konsekvenser også for os i lille Danmark, der indtil videre har valgt at følge den amerikanske krigspolitik i tykt og tyndt. Valget vil vise, om det bliver kejserinden eller Klods Hans, vi kommer til at se i Det Hvide Hus de kommende fire år. Uanset ser det nok desværre ud til at blive et valg mellem pest eller kolera.