Leder: Mugabe afsat – en ny begyndelse for Zimbabwe?

Er det en ny begyndelse, eller får zimbabwerne bare mere af samme slags efter at Mugabe er blevet fjernet fra magten? Ved diktatorens afgang var begejstringen enorm hos de titusindvis på gaderne I Harare, men der var også skeptikere der mente at man med magtskiftet erstattede en slange med en anden - at det regerende parti ZANUpf blot havde skiftet ham.

Ved sin indsættelse lovede den nye præsident økonomisk genrejsning og jobs til de op mod 80% arbejdsløse. Han snakkede om forsoning, samarbejde, regelmæssig afholdelse af valg, og opgør med korruptionen - han sagde alt det rigtige. I realiteten er det militæret, der har gennemtvunget Mugabes afgang, og dem, som kontrollerer landet. Sammen med de regerende politikere har de i årevis haft mulighed for at skaffe sig privilegier og tilrane sig værdier, som burde være kommet befolkningen til gode.

Emmerson Munangagwa, den nye præsident, er tæt knyttet til militæret og en af de rigeste i landet. Han har fulgt Mugabe i tykt og tyndt i 50 år, siden de begge sad fængslet i Rhodesia i 1960erne. Som Mugabes sekundant har han været med til at gennemføre det regerende partis politik i de sidste 37 år. Han har været sikkerhedschef, forsvarsminister og justitsminister, og været en dygtig administrator af den vold, der har være nødvendig for at holde et upopulært styre ved magten. I 1980erne var han ledende i udrensningen af politiske modstandere i Matabeleland, hvor mere end 20.000 blev myrdet. Da Mugabe tabte præsidentvalget til oppositionslederen Tvangirai i 2008, sikrede Munangagwas at han forblev ved magten.

Mugabe har i hele sin karriere spillet politiske fraktioner indenfor partiet ud mod hinanden. Hans meget yngre kone Grace var kørt i stilling til at blive vicepræsident på næste partikongres, for hermed at kunne overtage præsidentposten og sikre arvefølgen. Hun havde opbakning fra en gruppe yngre partimedlemmer, der kaldte sig G-40. De blev hurtigt sat på plads af militæret og er ligesom Grace sat ud af spillet.

Oppositionen MDC, har været udlukket fra demokratisk indflydelse siden præsidentvalget i 2015, men utilfredsheden med de gældende forhold findes under frygtens overfladen. Med fjernelsen af Mugabe er der grundlag for nye folkelige bevægelser, der stiller krav til den kommende regering. Munangagwa ventes at udpege sin regering inden længe og det vil så vise sig om han rækker hånden ud til samarbejde og forsoning.

Udenfor landet venter mange af de 3 millioner emigrerede Zimbabwe på muligheden for at vende hjem. Inde i landet er adskillige hundrede tusinde afhængige af fødevarehjælp fra udlandet, og der er udbredt underernæring blandt børnene på landet. Det financielle system er brudt sammen og landet er igen på fallittens rand.

Den nye præsident står overfor en astronomisk genopretningsopgave og forventninger, der er tårnhøje. Han har udpeget en ny regering der består af den gamle garde fra det regerende parti og ingen fra oppositionen. Den tidligere finansminister er tilbageholdt og anklaget for korruption, men det kan blot være en måde at slippe af med en politisk modstander.

Magtskiftet giver mulighed for en ny start, med den gamle magtelite. Munangagwa er hverken folkelig eller en demokrat. Han er tvunget til at sikre en økonomisk genopretning nu, men har også magten til at invitere til demokratiske løsninger og åbne samfundet for folkelige kræfter. Måske tænker han på sit eftermæle, der ikke bliver kønt, hvis det skal skrives nu.