Krise til opstand

Anmeldelse: Bogen: Krise til opstand udgør et vigtigt brud med venstrefløjens traditionelle analysekultur. Og det gør det til en både meget interessant og meget vigtigt bog for alle der beskæftiger sig teoretisk og praktisk med antikapitalistisk politik.

AF DANIEL MADSEN, FORLAGET NEMO

Med bogen Krise til opstand forsøger Mikkel Bolt at vække en tabt tradition for holistisk marxistisk analysetilgang til live igen. En af grundene til at venstrefløjen i sin tid i det store og hele gik væk fra dette, var den dogmatisme som ofte fulgte med til “forklaringen på verdens nuværende tilstand”. Den dogmatisme undgår Mikkel Bolt flot i bogen. Både ved flere steder, at erkende sine egne teoretiske begrænsninger og ved at lade læseren sidde med åbne spørgsmål, samt undlade at spå om fremtiden, men snarere fremstille forskellige scenarier.

Nyt grundlag for diskussion

Med bogen søger Mikkel Bolt med egne ord, at “skabe et grundlag for en diskussion af krisen, dens baggrund og den mulige overvindelse af den i en revolution.” På den måde bliver bogen et udgangspunkt for læserens egen videre analyse, og man kan håbe på at andre vil tage udfordringen op og mangfoldiggøre deres tanker om emnet i en ligeså åben form. Den ambitiøse bog forsøger intet mindre end at forklare den nuværende kapitalistiske krise og hvilke potentialer for skabelsen af et nyt handlende kritisk subjekt, der ligger i de nuværende oprør.

Står vi midt i en ny global oprørsbølge?

Udover en analyse af kapitalismens nuværende tilstand, som er dybt præget finans-, fødevare-, og klimakriser, sætter Mikkel Bolt de mange nye oprør som har fundet sted, i relation til hinanden. Lige fra det arabiske forår, generalstrejkerne i Grækenland, Los Indignados i Spanien og naturligvis til Occupy i USA. Pointen er, at selvom der er store lokale forskelle, så er de alle en reaktion på en global systemkrise som giver forskellige udslag alt efter hvor i verden man befinder sig. Det betyder at de hænger sammen og interagerer; de låner aktionsformer (okkupering af centrale pladser), begreber (de 99%, real democracy), udtryk (Guy Fawkes masken) af hinanden. Den nye oprørsbølge er ikke nogen garant for egentlig grundlæggende, sociale forandringer: oprørerne kan spores over i parlamentarisme, sekterisme, religiøs fanatisme etc., men kimen lægges til at et nyt reelt agerende kritisk subjekt kan dannes.

Hvem tager over for arbejderklassen?

Fra industrialiseringens opkomst og frem til 1970’erne var det agerende kritiske subjekt arbejderklassen, der tog kampen op mod den systematiske kapitalisme. Sidenhen har dette subjekt ikke haft den samme gennemslagskraft som tidligere, og hvem der nu skal tage kampen op og hvordan, er da også det spørgsmål den sidste fjerdedel af bogen er dedikeret til. Her præsenterer Bolt en række samtidige teoretikeres bud på dette spørgsmål, blandt andet Zizek og forfatterparret Hardt og Negri. De bliver alle præsenteret med kritiske briller og skaber et grundlag som læseren med fordel kan bygge videre på i sin egen globale analyse.

Gældskapitalisme som redningskrans

Problemerne med at analysere totaliteten står i kø, og mest nærliggende er det at tage fat i alle de aspekter som en holistisk analyse må undlade. I sin søgen efter årsagerne til den nuværende kapitalistiske krise benytter Mikkel Bolt sig af Robert Brenners teori om gældskapitalisme. Ifølge Brenner har kapitalismen lykkedes med at overvinde sine kriser gennem indførelsen af gældskapitalisme hvor vestlige arbejdere får adgang til forbrug igennem lån, således at kapitalisterne komme af med deres produkter og samtidigt kunne arbejdernes revolutionære tendenser afværges med en umiddelbar forhøjet levestandard.

Holisme kan ikke stå alene

Det er meget plausibelt at Brenners teori forklarer kapitalismens udvikling de sidste tredive år, eller i hvert fald noget af den, men der er også andre samtidige forklaringer på det kapitalistiske systems nuværende indretning end Brenners teori som primært fokuserer på finansverdenen; man kunne f.eks. også tage afsæt i en imperialismeanalyse (forholdet mellem Nord og Syd) eller et helt tredje sted. På samme måde forsvinder andre nuancer eller forklaringer når man går i gang med at tegne de store linjer: glemmer vi de interne modsætningsforhold imellem f.eks. mænd og kvinder? eller hvad med de mennesker som deltog i Occupy i USA som globalt set er en del af de 1 % rigeste - hvor meget har de reelt tilfælles med oprørerne i Mellemøsten? Dette er legitime kritikpunkter mod denne type analyser, men de daglige analyser nyder godt af at blive suppleret og sat i kontekst gennem de holistiske analyser som Bolt fremsætter.

Vi skal turde sige revolution

Det er for tidligt at sige om Det Arabiske Forår, Occupy, oprøret i Sydeuropa og senest i Tyrkiet og Brasilien kun var et lille bump på vejen for det globale hegemoni, eller om det er starten til noget større, men hvis oprøret fortsætter er der brug for at de store analyser sætter vores kampe i et globalt perspektiv. Mikkel Bolt hører til de få danskere i dag, der tør at bruge store ord som revolution, klassekamp og kapitalisme. Det er noget de færreste i Danmark tør. Ikke af frygt for statens repression, men af frygt for at virke latterlig eller drømmende. Bogens forfatter gør det dog på et sådant akademisk niveau, og med en sådan professionalisme, at det ikke virker verdensfjernt. Indtil videre har ingen politiker, økonom eller ekspert dog kunne komme med et realistisk bud på hvordan den kapitalistiske økonomi skal løse dets to største og modstridende kriser: at skabe jobs og velstand til den stadigt voksende menneskemasse som er blevet overflødige for den kapitalistiske produktion, samtidigt med at slide betydeligt mindre på jordens ressourcer, klima og miljø. Globalt set rummer de mange oprør, om ikke andet, muligheden for skabelsen af en anden verden.

Krise til opstand - Noter om det igangværende sammenbrud

Skrevet af: Mikkel Bolt, forfatter og kunsthistoriker.
Forlag: Antipyrine
udgivet år 2013
186 sider.
pris 160 kr.
Kan købes i Solidaritetsbutikken