Kokaen er det eneste der overlever sprøjtningerne

af Jonas Rodvig, Nina Lendal og Maja Bundsgaard 

I en landsby i området Magdalena Medio bor et ungt par med deres fire måneder gamle baby. Angela og David flyttede fra byen ud på landet to år siden, ikke som en del af en romantisk drøm om livet på landet men fordi de var truet af paramilitære grupper i byen.

I august 2007 besøgte syv unge danskere parret og fik en snak om den politiske situation i landet, om livet som bonde og om hvordan det er at være politisk aktiv i et område som dette. Ikke mindst fik de et indblik i de håndfaste konsekvenser af den colombianske regerings plan – Plan Patriota, Den Patriotiske Plan.

Mellem koka og kartofler

Bøndernes levevilkår i Magdalena Medio er barske som i resten af Colombia. Staten er nærmest usynlig, og hvis bønderne vil have adgang til uddannelse, sundhed og økonomisk udvikling må de selv sørge for at det bliver en realitet.

Mange bønder dyrker koka fordi det er en af de eneste afgrøder det er muligt at få fortjeneste på. Stort set al anden produktion er til eget forbrug, for den elendige infrastruktur umuliggør transporten af afgrøder til byen. På en vandretur i området mødte vi en gammel mand der havde boet på egnen hele sit liv. Han ejer en café og er derfor afhængig af at det går godt for bønderne, og han var da heller ikke i tvivl om ko-kaens betydning på egnen:

”Alle i området er afhængige af kokaen, det er deres livsgrundlag. Det er det, der er penge i. Uden kokaen ville bønderne ikke kunne overleve, butikken ikke have nogen kunder og det samme for baren. Hvis det bliver umuligt at dyrke koka, på grund af statens sprøjtninger og hærens chikane, vil folk her i området blive nødt til at flytte væk.”

”Kokaen er det eneste der overlever sprøjtningerne”

For to måneder siden fik området besøg af statens fly, der kom for at sprøjte koka-marker med glyfosat. Den kraftige gift slå planterne ihjel, forurener grundvandet og markerne må afbrændes for igen at kunne opdyrkes. Sprøjtningerne ramte ikke kun kokaen, alt står for skud, når statens fly er ude på togt, i tjeneste for Den Patriotiske Plan. Der bliver sprøjtet marker hvor kvæget græsser, afgrøder som yuca, kartofler og kakao får også en omgang gift og må brændes. Samtidig sprøjtes der tæt op ad beboede områder, hvor folk også rammes og bliver syge af giften.

De afbrændte marker kunne ses så langt øjet rakte. Afbrændte træstammer strittede op, og midt i det hele var små lysegrønne buske begyndt at gro igen. ”Det eneste som ikke dør af sprøjtningerne, er kokaen”, fortalte David med glimt i øjet.

Den store fortælling om Den Patriotiske Plans narkobekæmpelse forvandles i Magdalena Medio til fortællingen om fordrivelsen af bønderne i en plan finansieret af USA, udført af det colombianske militær i samarbejde med paramilitære dødspatruljer. Bønderne er besværlige at have boende i området når de multinationale selskaber vil ind og udnytte de rige naturressourcer. Sprøjtninger af markerne, chikane fra militæret, trusler og mord på bønder, der organiserer sig, fungerer alle som midler til at drive bønderne på flugt.

Men her er alligevel bedre

Selvom omstillingen fra bylivet til tilværelsen som bønder er svær, vil det unge par blive boende i området. ”Det kan godt være at livet som bonde er monotont og hårdt, men det er sikkert. Det er intet arbejde, ingen sikkerhed for dem der flytter til byen. Her har vi i det mindste muligheden for at dyrke vore egne fødevarer.”

Både Angela og David arbejder for bondeorganisationen Asociación Campesina del Valle del Río Cimitarra – ACVC. Angela arbejder med at organisere kvinderne i området. Et arbejde der foregår på flere planer. Hun underviser i menneskerettigheder, kvinders rettigheder og for at give kvinderne mulighed for at klare sig selv, laver hun workshops i produktion af tasker som kvinderne kan sælge. David arbejder med at organisere bønderne for ACVC.

Repressionen fortsætter

Landsbyerne er organiserede i lokalråd og ACVC arbejder med at organisere disse råd. Formålet er at bønderne skal kunne blive boende, for der er ikke bedre steder at flytte til. Så i stedet for at efterlade området til de multinationale selskabers udnyttelse laver ACVC forskellige DIY-projekter: biogas-anlæg, vandforsyninger og gedeopdræt.

Organiseringen er samtidig politisk. Workshops om menneskerettigheder, kvinders rettigheder, seksualundervisning og politisk organisering af lokalrådene styrker modstanden mod statens repression.

Det er ikke uden risiko for bønderne at organisere sig gennem ACVC. Organisationen er fuldt legal men er som resten af oppositionen forfulgt af regimet. Militæret og paramilitære dødspatruljer saboterer dagligt ACVC’s arbejde og står bag et utal af mord på og forsvindinger af ACVC’s aktive.

Arbejdsro...

For at sikre sig imod overgreb samarbejder ACVC med ledsagerorganisationen International Peace Observatory (IPO). Gennem den fysiske tilstedeværelse af internationale observatører fra IPO lægges pres på militæret og de paramilitære grupper og sikrer dermed relativ arbejdsro til ACVC. Den internationale tilstedeværelse er ikke permanent, IPO’s ledsagere kommer når ACVC organiserer workshops eller militærets tilstedeværelse kræver det.

De frivillige ledsagere i IPO kommer fra organisationens internationale afdelinger, primært fra Katalonien og Italien. Udover at sende frivillige afsted arbejder disse afdelinger i deres hjemland med at sætte Colombia på den politiske dagsorden.

Tanken bag ledsagerarbejdet er at lave en direkte form for solidaritetsarbejde. Ledsagerne fra IPO er en aktiv del af de ledsagedes hverdag. Håbet er at ledsagere og ledsagede lærer af hinandens erfaringer og kampe, og at man lærer nye måder at kæmpe kampen på.

Nu efter brigaden er flere af deltagerne i gang med starte en skandinavisk afdeling af IPO. Hvis du vil være med, så kontakt os på: colombiabrigade@gmail.com. Brigade-deltagerne kommer også gerne ud og holder oplæg.