Jerusalem bløder

Flere israelere er blevet dræbt af knivstikkende palæstinensere og endnu flere palæstinensere er blevet dræbt af de israelske sikkerhedsstyrker. Stemningen i Jerusalem er mere anspændt end den plejer at være her i begyndelsen af oktober 2015. Jerusalem har 930.000 indbyggere hvoraf ca en tredjedel er palæstinensere. Byen er erklæret for ’corpus separatum’ af FN’s sikkerhedsråd, dvs international zone med forventning om at det kunne blive hovedstad for israelere og palæstinensere. Det dog næppe virkelighed da israelerne ønsker Jerusalem som deres og kun deres hovedstad. Siden de i 1967 erobrede det østlige Jerusalem fra Jordan har de kontrolleret hele byen og forsøgt at presse det palæstinensiske mindretal i den østlige del ud af byen. Al Aqsa moskeen, som er den tredje helligste sted for muslimer er mere og mere blevet et konfliktpunkt fordi jøderne ønsker at overtage moskeen og bygge et tempel istedet.

Målet med den israelske politik har altid været at gøre byen til israels hovedstad og så vidt mulig at rense den for palæstinensere. Allerede i 1949 erklærede David Ben-Gurion at Jerusalem er Israels hovedstad. I 1980 blev det indskrevet i grundloven at Jerusalem er Israels hovedstad og så sent som i maj 2014 erklærede Netanyahu: ”Jerusalem er nationens hjerte. Vi vil aldrig dele vores hjerte”. Så formelt set er Jerusalem nu israelernes hovedstad og de har flyttet alle statens officielle funktioner til byen selvom det strider mod internationale aftale – og den amerikanske ambassade har været i Jerusalem siden 1995.

Fordrivelse af palæstinenserne

Processen med at presse palæstinenserne ud af byen har været igang i årevis og foregår på forskellig måde. Det israelske bystyre har udlagt en tredjedel af Østjerusalem som udviklingszone for ulovlig bosættelse samtidig med at de forbyder enhver udvidelse af palæstinensisk beboelse. Palæstinenserne har ikke lov til at renovere deres huse og får ikke tilladelse til at bygge nyt. Siden 1967 er mere end 2000 palæstinensiske hjem blevet revet ned på ordre fra myndighederne og så meget som 20.000 huse står administrativt for tur til at blive fjernet.

Et aktuelt eksempel er familien Nidal der midt i september i år fik ordrer til at rive deres hus ned. De havde behov for at bygge til, da familien var vokset, men havde fået afslag på afslag på deres ansøgning om at udvide, og valgte til sidst at bygge uden tilladelse. Midt i september i år kom bulldozerne og begyndte nedrivningen under militær beskyttelse. En klip på youtube viser soldaternes hårdhændede behandling af en ældre mand, der protesterede. Men dette er bare et enkelt af mange tilfælde.

Palæstinenserne får valget mellem selv at rive deres hus ned eller at betale for at bulldozere gør det under militær beskyttelse. Mange fattige vælger selv at gøre det. Det er traumatiserende for familien og især for børnene, der kan se hvor magtesløse deres forældre er. 72% af de bygninger, der er bygget i Østjerusalem mellem 2000 og 2009 er opført uden tilladelse og er blevet pålagt bøder for at være ’illegale’. Alene i 2010 kostede bøderne palæstinensere 150 mill Shekel (ca 270 millioner kr).

Ubønhørlig chikane

Østjerusalem bliver misligholdt af bystyret som bruger skatteindkomsterne i Vestjerusalem, skønt alle indbyggere er pålagt den samme skattebyrde. Når det gælder fortove, gadelys og kloakering ligeså vel som offentlige parker, svømmehaller, sportsfaciliteter, biblioteker og legepladser, bruges mere 90% i Vestjerusalem. Siden 1999 har Østjerusalem mistet 5000 palæstinensiske handlende idet de har svært ved at få varer til deres butikker og det palæstinensiske opland udenfor byen er blevet afskåret pga. separationsmuren.

FN har dokumenteret at der er en kronisk undernæring i Østjerusalem. I 2010 levede 78% af indbyggerne og 84% af børnene under fattigdomsgrænsen. De begrænsede offentlige tilskud til skoler betød at 4000 palæstinensiske børn ikke var registrerede og yderligere at 50% af de registrerede ikke fuldførte deres uddannelse ifølge ACRI (Association of Civil Rights in Israel).

En vigtig del af Østjerusalem er bydelen Silwan som ligger syd for den gamle by med direkte adgang til Al-Aqsa moskeen. Bydelens oprindelige befolkning er 50.000 palæstinensere, men der er siden kommet 700 israelske bosættere til Silwan. Når palæstinensere er tvunget væk fra deres huse rykker israelske bosættere straks ind. Den israelske avis Haaretz rapporterer jævnligt om indflytningerne, f.eks fra august i år med overskriften: ”Mindst 20 jøder rykker ind i Østjerusalem, Silwan.” Bosætterne får som oftest militær beskyttelse og hejser det israelske flag udenfor huset for at markere at der er en israelsk base.

De mest fanatiske fortalere for etnisk udrensning er en gruppe ortodokse jøder som populært kaldes ’Tempel aktivisterne’. Deres mål er at overtage Al-Aqsa og bygge et ’Tredje tempel’ på Tempelbjerget hvor moskeen ligger. Derfor er Silwan med sin direkte adgang til moskeen et så omstridt område. En palæstinenser der fik ødelagt sit hus af de israelske myndigheder sidste år udtalte: ”Mister vi vore huse i Al-Bustan (Silwan) mister vi også Al-Aqsa moskeen”. En anden palæstinenser fortæller at han for år tilbage fik besøg af en israeler ved navn Yacoub som bød 10 millioner dollars for hans hus. Han viste manden ud af huset med ordene:”Al-Bustan (Silwan) er ikke til salg.”

Ifølge Thoraen findes ’Det hellige Jerusalem’ syd for Al-Aqsa moskeen så israelerne har planlagt at der skal være haver, museer og arkæologiske steder i området. Der har i årevis været arkæologisk udgravningsarbejde under Silwan for at finde rester af jødernes fortid, så nu er der et net af tunneller - bl.a en 600 m lang tunnel der fører til Grædemuren. En arkæologi professor, der selv stod for udgravninger i 1990’erne betegner projektet som videskabeligt fusk. Silwan bydelen var tidligere et helt palæstinensisk område hvor israelere aldrig kom. Nu er det blevet åbnet for jødiske besøgende og turister som indbydes til at se på historiske steder. Der er skilte, der fortæller at de er kommet til ’Davids by’ og selv gadenavne har fået hebraiske navne. Derimod har den troende arabiske befolkning udenfor separationsmuren svært ved at få adgang til Al-Aqsa moskeen.

De unge i front

Selvom de palæstinensiske indbyggere intet kan stille op overfor administrative beslutninger og det israelske militærapparat hører civil ulydighed og protester til dagens orden. Det er især de unge, der reagerer på familiens magtesløshed med molotov cocktails og stenkast. En af dem der har måttet betale med livet er 17 årige Milard Ayyash, der blev skudt og dræbt i august 2011. Før sin død skrev han på facebook: ”I Silwan går vi ikke bare ud og leger eller tager i sportsklubber. Vi laver molotov cocktails eller kaster med sten. Det er det som enhver stolt praler af. Når vi så kommer hjem fra byen siger vi altid: ”Jeg gjorde ikke noget....””.

Milard blev skudt under en demonstration i Silwan. Hans familie hævder, at der blev skudt fra en bygning i det jødiske kvarter som grænser op til Silwan. Israelske undersøgelser har dog aldrig fastlagt hvor skuddet kom fra. Ayyash familien har nægtet at lade sønnen obducere.

Arrestation af børn helt ned til 8 år sker jævnligt især i Silwan. Ofte er det midt om natten hvor soldater banker familien op og trækker barnet ud af sengen. Varetægtsfængslingen kan vare flere uger hvor barnet lever i et limbo og som oftest ikke kan få kontakt med sin familie. I en rapport fra 2013 fastslår UNICEF at der fængsles ca. 2 drenge om dagen i de palæstinensiske områder.

Jerusalem bløder. Når volden er optrappet som i dette efterår bliver byen og bazaren midlertidig lukket for alle andre end israelere og turister. Det hindrer først og fremmest palæstinensere i deres daglige aktiviteter og muligheden for at komme til Al-Aqsa moskeen. Mange andre steder i de palæstinensiske områder er der sket overgreb overfor den civile befolkning og der spekuleres i mediekredse på, om israelerne er ved at optrappe volden.

I det mindste er der ingen tvivl om at den etniske udrensning i Jerusalem fortsætter og at palæstinenserne ikke har andre muligheder end civil ulydighed og at møde volden med protester og ikke voldelige aktioner. Så længe det ikke får konsekvenser, at Israel overtræder den internationale folkeret og menneskerettighederne, vil det legitimere at de fortsætter overgrebene overfor den palæstinensiske civilbefolkning og den etniske udrensning vil fortsætte i Jerusalem og andre steder i de palæstinensiske områdedre.

Referencer:

Silwan captured by settlement practices (The Palæstinian Medical Relife Society )

Israeli voilations against palestinians rights to land and housing (Land research center) (Annual report 2013)

Internet: Wikipedia, The electronic intifada, Haaretz, Hilfington Post, Ma’an news Agency, You tube.