James Petras was here

Omkring 1. maj fik Internationalt Forum besøg af den nordamerikanske antiimperialist og sociologiprofessor James Petras. James Petras er en af USA's mest respekterede kritiske sociologer og har i en menneskealder beskæftiget sig med imperialismeteori og analyse. I bøger og tidsskrifter har han skrevet om folkelige oprør og befrielseskampe over det meste af verden, især i Latinamerika

Af Martin og Irene

James Petras nøjes ikke med, som de fleste akademikere har for vane, at skrive om verden, han deltager selv aktivt i kampen for at forandre verden. I øjeblikket hvor disse linjer skrives - er Petras i Brasilien for at deltage i den kamp om jorden som føres af de jordløses bevægelse MST i form af jordbesættelse og besættelser af regeringsbygninger. James Petras har på det sidste arbejdet som professor i sociologi ved Binghamton Universitetet i New York men er nu gået på pension - "for at blive fuldtids antiimperialistisk agitator" - som han sagde under sit besøg i Danmark.

Internationalt forum inviterede den 3. Maj til et offentligt møde med James Petras under titlen "Globalisering eller euro-amerikansk imperialisme. Omkring 50 mennesker deltog.

Petras talte - og kom nærmest hele verden rundt i sine analyser - i godt en time om euro-amerikansk imperialisme og udtrykte en skarp kritik af globaliseringsbegrebet som han kritiserede for at være en 'eufemisme', dvs. et forskønnelsesord der skal dække over den imperialistiske udbytning og skabe handlingslammelse blandt modstanderne af denne:

James Petras er ude i København"Vi må først slå fast at der findes to fundamentalt forskellige opfattelser af verdensordenen i dag. Den ene beskriver verden med globaliseringsteoriens termer: at vi lever i en verden med gensidigt afhængige lande og økonomier, at vi lever i en verden som bevæges og udvikler sig på basis af hvad man kalder en tredje videnskabelig teknologisk revolution, at denne proces er uafvendelig og at vores opgave er at vænne os til dette, gøre det mindre skadeligt for folket men at der ikke er noget alternativ. Denne ideologi om globalisering -som selvsagt er i de herskende klassers interesser - har sneget sig ind i ideologien og diskursen hos mange mennesker som kalder sig selv for progressive. Og jeg tror at globaliseringsterminologien og ideen om den teknologiske revolution som historiens drivkraft, har afvæbnet og passiviseret folk, fordi den skaber uklarhed om hvor man skal kæmpe, mod hvem og om det overhovedet er besværet værd at kæmpe."

Euro-amerikansk imperialisme

"Imod denne opfattelse af globalisering findes der en mere præcis opfattelse af verden. Og det er at bruge begrebet den euro-amerikanske imperialisme. Jeg mener at denne term på en mere videnskabelig måde beskriver de virkelige sociale og økonomiske og politiske kræfter som reorganiserer verden i dag end det uklare koncept globalisering.

En fundamental tese i globaliseringsteorierne er at de multinationale selskaber og banker et vokset ud over staterne! De er statsløse økonomiske enheder som opererer på verdensplan og har dannet institutioner som går ud over nationalstaten. De taler en masse om WTO (The World Trade Organization), om Verdensbanken og om de internationale finansieringsinstitutioner - som om disse eksisterer som udløbere af de multinationale som nu har defineret den nye verdensorden. Dette er helt forkert! Det som vi står overfor i dag er imperialistiske stater som tilvejebringer de økonomiske, materielle, militære og politiske betingelser for at de amerikanske, franske, tyske, engelske og danske multinationale selskaber og banker kan operere i verdensøkonomien, hvor de udbytter deres egne arbejdere, akkumulerer kapital og udbytter den tredje verdens arbejdere, bønder og småproducenter. Eksisterer Verdensbanken og de andre finansieringsinstitutioner løsrevet fra staterne? - Nej, embedsmændene i IMF og Verdensbanken er for de flestes vedkommende udpeget af USA og Europa. Disse embedsmænd - og kvinder - udfører politikker som er beslut tet af deres regeringer. De går tilbage til deres regeringer til rådslagninger om: hvem skal have lån, på hvilke betingelser og med hvilke formål. De er instrumenter for de imperialistiske stater som de stammer fra. ( .... ) Formålet for Verdensbanken m.fl. er at udforme strategier som letter adgangen for US-amerikansk, europæisk og i mindre omfang japansk kapital. De multinationale selskaber arbejder gennem de imperialistiske stater. De imperialistiske stater udpeger de internationale funktionærer i de internationale organisationer hvis opgave er at øge de multinationale selskabers kapacitet til at gå ind i andre lande, opkøbe virksomheder, udbytte arbejdskraften og øge deres profitter og få disse cirkuleret rundt i verden - det er deres job!"

Neoimperialisme - kontra traditionel imperialisme

Folk lytter til James PetrasDet sidste punkt i Petras' oplæg handlede om forskellen mellem den traditionelle imperialisme og den aktuelle neoimperialisme.

"Der er tre forskelle mellem traditionel imperialisme og så imperialisme i dag, såkaldt neoimperialisme De to forskelle er kvantitative og den tredje er kvalitativ."

I resume ser de tre forskelle - ifølge Petras - sådan ud:

1) Imperialismen har i dag spredt sig til alle sektorer af økonomien - og til hele verden. Her uden for vores lokale har I en Seven Eleven-butik, styret fra hovedsædet i USA. De små butikker bliver fortrængt at multinationale butikskæder som Seven Eleven og McDonalds.

De multinationale arbejder i dag inden for alle sektorer, ejendomshandel, kultur, medier, turisme, patentering osv. - og ikke kun minedrift, landbrug og plantager som i gamle dage. Selvom de multinationale består af hundredvis af afdelinger spredt over mange lande, så drives de fra hovedkvarterer i et af de imperialistiske lande. De er multinationale mht. steder for udbytning men imperialistiske mht. center for kontrol og ledelse. Men også geografisk er imperialismen blevet mere udbredt, fx til de tidligere kollektive økonomier i Rusland og Kina.

2) Den næste vigtige forandring er finanskapitalens voksende omfang og hastige kredsløb. Mere og mere kapital bevæger sig hastigere end nogensinde før i de finansielle kredsløb, med stadig større grådighed.

James Petras i samtale i København3) Den tredje (kvalitative) forandring er den kulturelle imperialisme, som vedrører den subjektive faktor, (dvs. påvirker den menneskelige bevidsthed red.) Medierne har fået øget betydning, er blevet koncentreret i mediegiganter som Murdoch. Vi har i dag mere udbytning flere steder i verden, og den mest intense form for kolonisering. Men undertrykkelsen og uligheden bliver mystificeret og gjort uigennemskuelig gennem medierne og imperialismens nye sprog med globalisering, modernisering, fleksibilitet (som betyder lettere adgang til at fyre folk), strukturtilpasningsprogrammer etc. Og så mangler mennesker i dag historisk bevidsthed om hvad der gik forud for deres egen historie. De unge sorte studerende i USA i dag har glemt at sorte i USA i 60-erne og 70-erne kæmpede deres sag.

Hvad skal der gøres?

Hvad kan vi gøre? Spurgte Petras og svarede selv forsigtigt med tre forslag: Vi må vinde den historiske bevidsthed tilbage, vi må have klarlagt magtens strukturer og der må skabes nye centre for skabelse af en ny revolutionær subjektivtet.

Revolutionen bliver ikke kun en ideologisk og økonomisk genspejling. Kun gennem aktiv intervention kan subjektivteten forandres. Kun ved at deltage aktivt i kampen for forandring ændres ens politiske bevidsthed.

Citater fra Petras besøg:

ØMU-valget

"Valget om euroen handler ikke om økonomi, men om magtskifte i forhold til hvem, der har kontrollen over ens liv. Og i EU er det også til de ikke-folkevalgte."

(Politiken, 10/5, interview ved Pernille Tranberg)

McDonald's

"Apropos McDonalds. Det ville være klogt, og ville ryste McDonalds, hvis de autonome i Danmark arbejdede målrettet på at få organiseret de ansatte hos McDonalds i fagforeninger og stillede op som strejkevagter og blokadevagter -i stedet for at smadre ruder som ikke koster McDonald en krone, for det betaler forsikringen"

(James Petras under oplægget den. 3. Maj)

Hvem bestemmer?

"Ekspansionen af europæisk og amerikansk kapital, som globaliseringen består af, er blot en genopstandelse af imperialismen. 83% afde globale selskaber er ejet af amerikanere eller europæere , og 80% af alle beslutninger om investeringer i udviklingslande er truffet i disse selskabers hovedkvarterer i den rige verden".

(Politiken, 10/5, interview ved Pernille Tranberg)

NGO-erne

"Med masser af vestlig statsstøtte har de udført et stykke arbejde, fx i sundhedssektoren, som de enkelte udviklingslande selv burde have taget ansvaret for. NGO-erne står heller ikke til ansvar over for nogen vælgere, som regeringer gør. ( ... ) Disse organisationer burde i stedet koncentrere sig om at hjælpe borgerne i de fattige lande med at presse deres regeringer til at etablere en offentlig sundhedssektor. USA af alle har bevist at et privat sundhedssystem er en katastrofe."

(Politiken, 10/5, interview ved Pernille Tranberg)

"USA's græsrødder er ved at vågne - igen..."

I Seattle demonstrerede omkring 100.000 mennesker imod verdenshandelsorganisationen WTO. Det var faglige og brede folkelige protester mod indgåelse af yderligere aftaler om at liberalisere verdenshandelen. ( ... ) Petras er ikke udelt begejstret for den brede bevægelse. Den mangler styrke, fordi den ikke ledes af et parti, en organisation der har en sammenhængende politik. Men han konstaterer, at nu er de mange forskellige organisationer begyndt at danne netværk. Det er sådanne netværk, der stod bag begivenhederne i Seattle og i Washington. Nu må folk så erfare, hvor langt det rækker, og så må der vokse sig nye organiseringer ud af disse erkendelser, siger James Petras."

(Dagbladet Arbejderen, interview ved Sven-Erik Simonsen, 20/5)

IT-revolutionen er et gimmick

"IT-virksomhedernes mange 'sekretær-millionærer' er en genopførelse af scener fra begyndelsen af sidste århundrede, hvor skopudserdrenge blev millionærer. Der er eksempler på, at folk er blevet millionærer i computerindustrien, men samtidig er der på det seneste kommet mange andre eksempler på folk, der er gået fallit. Fordelingen af magt og rigdom i Silicon Valley er meget traditionel. Du har noget ekstremt rige ejere -i nogle tilfælde endda milliardærer. Så har du et lag af folk, som er beskæftiget med de innovative dele af computerafdelingen ( ... ). Og endelig har du rengøringsfolkene, gadefejerne og tjenerne, som er indvandrere, og som betales elendigt. Microsoft hyrer folk på tidsbegrænsede kontraktet et halvt år ad gangen til absolutte minimumslønninger."

(Information d. 8/5, Mandagssamtale -interview ved Jesper Knudsen)