Internetrepression og informationsaktivisme i de nordafrikanske opstande

Troels Møller

Revolutionerne i Tunesien og Egypten er udråbt til at være startet på Facebook. Selv om man ikke direkte kan give internettet æren for revolutionerne, er der ingen tvivl om, at den store generation af unge i disse lande, der er vokset op med computere og internet, har spillet en stor rolle i opstandene. 

Men hvad sker der så, når regimerne forsøger at kontrollere internettet og andre informationsteknologier, som et led i bekæmpelsen af oprøret? Det viste sig hurtigt, at der opstår alliancer mellem aktivister fra forskellige lande som forener to mål. Det første er målet om, at befolkningerne i de oprørsramte lande skal kunne forsamles frit online, ytre sig på nettet, og kommunikere med hinanden for at planlægge demonstrationer og lignende. Det andet mål er, at sikre muligheden for denne kommunikation, ved, med alle tænkelige midler, at opretholde og skabe nye digitale infrastrukturer, der gør den mulig, selv om magthaverne forsøger at bekæmpe det. 

Her følger nogle udpluk af denne ”krig på information”. Gennem disse, og andre metoder lykkedes det at bevare en strøm af information til omverden om, hvad der skete i eksempelvis Egypten. Hændelserne i Tunesien og Egypten viser, hvor sårbart internettet stadig er. Det er vigtigt at kæmpe for et frit, åbent, decentralt internet uden censur og overvågning - i alle lande - også i Danmark.

Skjold mod myndighedernes snagen 

I Tunesien, som er en at de mest internetcensurerende stater i verden, installerede myndighederne små programstykker i Facebook, Gmail, Yahoo og andre websites, som opsnappede tunesiske internetbrugeres brugernavne og passwords. Myndighederne loggede ind, slettede facebookgrupper, overvågede e-mails og endda slettede hele blogs og mailkonti. Flere bloggere blev også anholdt. Men på internettet dukkede hurtigt Firefox-scripts op, skrevet af informationsaktivister, som gjorde de tunesiske internetbrugere immune over for myndighedernes opsnapning af login-oplysninger. 

Digitale sit-down-aktioner 

På internettet samledes tusindvis af brugere sig i sympati med tuneserne og gennemførte koordinerede overbelastningsangreb mod de tunesiske myndigheders websites, så de blev gjort ubrugelige i længere perioder. Disse overbelastningsangreb, eller DDoS-angreb, kræver ikke stor teknisk viden at deltage i, men opnår større gennemslagskraft jo flere der deltager. Man kan se det som en slags digital sit-down-aktion. 

På internettet via fastnet-telefoner 

I Egypten tog Mubarak-regimet endnu mere drastiske midler i brug, og lukkede simpelthen for internettet. Mindst 88% af de egyptiske internetforbindelser var afbrudt - blandt undtagelserne var den egyptiske fondsbørs. Der blev også lukket for mobiltelefonsamtaler og sms-beskeder. Som reaktion på denne lukning, den første af sin slags i historien, begyndte aktivister at finde gamle teknologier frem fra gemmerne. Flere udenlandske internetudbydere åbnede for, at egyptere gratis kunne koble sig på nettet ved ringe op på en fastnettelefonlinje og dermed gå på internettet med gammeldags modemer. 

Fax et tweet eller send en mail via radioen 

Andre internetaktivister begyndte at google efter egyptiske telefaxnumre, og bombarderede alle egyptiske faxmaskiner de kunne finde med beskeder om, hvilke telefonnumre man kunne bruge til at ringe op til de førnævnte modemforbindelser. De tilbød også at videresende alt det, der blev faxet retur, til Twitter eller specifikke email-adresser, hvis egypterne ønskede det. Der blev endda oprettet amatørradiostationer, der ligeledes videreformidlede budskaber fra egyptiske radioamatører, ud på internettet. 

Sharing is caring 

Der har også været forlydender om, at ejere af nogle af de internetforbindelser, der ikke var blevet lukket, spontant fjernede kodeordene til deres trådløse netværk, og dermed gav andre muligheden for at koble sig op. Også kommercielle spillere som Google var hurtige, og oprettede en service, hvor egyptere og andre kunne ringe op til en telefonsvarermaskine, der automatisk konverterede beskeden til en lydfil og lagde den ud på internettet.