Informationssamfund, globalisering og andre imperialistiske fabler

af James Petras 
Oversat og redigeret af Irene Clausen

Den nordamerikanske sociolog, James Petras, går her kraftigt imod imperialistiske fabler om ’globalisering’ og ’informationssamfund’ der skulle betegne en afgørende ny fase i kapitalismen/imperialismen.

Annvendelsen af begrebet ’globalisering’ i stedet for det marxistiske begreb imperialisme tjener til at fjerne den klasse- og undertrykkelsesbetydning som ligger i imperialismebegrebet. Ifølge Petras er det en skrøne at de nye informationssystemer har betydet en en tredje industriel revolution som går ud over den traditionelle kapitalisme, hvilken han forsøger at dokumentere med henvisning til USA’s økonomi. Der er tværtimod tale om et forsøg på at putte en intellektuel teknologisk glose på den euro-amerikanske kaptitalismes imperialistiske ekspansion.

Mange teoretikere hævder at kapitalismen er gået ind i en ny global udviklingsfase hvor revolutioneringen af og væksten i informationssystemer er hovedbestanddele af den Tredje Videnskabelige Revolution. Kapitalens globalisering er produkt af og årsag til revolutionen i kommunikationsteknologierne. Nogle forfattere har argumenteret med at de nye informationssystemer har bragt os ud over den traditionelle kapitalisme. Information som ’kapital’ beskrives som drivkraften i økonomien og samfundet deraf begrebet ’informationssamfund’.

Teorien om en ny kapitalistisk epoke som konsekvens af et revolutionært gennembrud baseret på en teknologisk revolution i kommunikationssystemerne er en tiltrækkende tangegang for mange og synes at reflektere sund fornuft. Trods alt har praktisk talt alle større økonomiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner, sociale og kulturelle organisationer og mange hundretusinder husholdninger en computer.

Mens teorien om en ny fase i den kapitalistiske udvikling, baseret på en teknologisk revolution, er blevet promoveret vidt og bredt og slugt af forfattere på både højrefløjen, venstrefløjen og midten, så er det empiriske (erfaringsbaserede) belæg for teorien et åbent spørgsmål. For at underbygge deres argumentation, fremfører fortalerne for den Ny Kapitalisme at den teknologiske revolution har transformereret kapitalismen i den forstand at der er udviklet en ny dynamisk tvang for udvikling af produktivkræfterne, nemlig at produktiviteten er øget væsentligt gennem de sidste årtier; at computeriseringen af økonomien har øget produktiviteten overalt i økonomien; at den ny teknologi spiller en dominerende rolle i den totale økonomi.

Hvis en Tredje Videnskabelig Industriel Revolution har fundet sted, som det påstås, hvordan ser den så ud i sammenligning med den Første og Anden Videnskabelige Industrielle Reovlution, set ud fra indflydelsen på den samlede økonomi?

Et tredje diskussionsemne er påstanden om at de nye informationssystemer har skabt en ny global økonomi i hvilken nationalstaterne og de nationale økonomier er blevet overflødige. Hvis det er sandt som denne artikel hævder at informationsteknologierne ikke har revolutioneret økonomien hvad er der så tilbage af påstanden om at informationsteknologien har frembragt en ny fase i en globaliseret kapitalisme? Her er det vigtigt med kritiske øjne at undersøge opfattelsen af de multionale selskaber som globale hvis ejerskab og funktion ikke længere er nationalt baseret. Det tredje ben i teorien om en ny global kapitalistisk orden er opfattelsen af at nationalstaten er blevet erstattet af staternes internationalisering hvor nationalstaten er blevet til en anakronisme (som hører til en tidligere tid).

I de følgende afsnit vil hvert af disse argumenter for en Ny Global Kapitalistisk Orden blive kritisk analyseret. I slutafsnittet vil en opsummering blive forsøgt, hvor det siges at den nuværende periode ikke er en periode med dynamiske, teknologiske gennembrud. Der er snarere tale om at de nye teknologier er blevet taget i anvendelse af de store nationalstats-systemer hvilket har ført til øget entralisering af og indflydelse til de nationalt baserede, multinationale selskaber og til opmuntring af den imperialistiske, militære aggression, f.eks. gennem højteknologisk luftbåren krigsførsel. I stedet for at se nutiden som en epoke med en Tredje Teknologisk Industriel Revolution, så lever vi faktisk i en periode hvor de nye teknologier har givet øget liv til og sat skub i de mest tilbagestående kræfter inden for den gamle kapitalistiske orden, nemlig finanssektoren og militæret.

Myten om den Tredje Teknologiske Industrielle Revolution

Hvis vi virkelig levede i en ny økonomisk orden baseret på nye informationsteknologier, så måtte man vel også forvente at disse teknologier ville få betydelig indvirkning på væksten i produktiviteten.

I tidligere tider, under den første og anden industrielle revolution, da dampkraften, elektriciteten og forbrændingsmotoren (the internal combustion engine) blev opfundet, udviste produktivitetet en markant stigning. Det samme er imidlertid ikke tilfældet hvis man ser på væksten i produktivitet i USA over det sidste halve århundrede.

Mellem 1953-1973, voksede produktiviteten i gennemsnit med 2,6%; mellem 1972-1995, voksede produktiviteten blot med 1,1% (Martin Wolf, "Not So New Econony", Financial Times, aug. 1, 1999, s. 10).

Informations-’revolutionen’ revolutionerede helt klart ikke produktionen. Faktisk, kunne den end ikke holde produktionen oppe på tidligere tiders niveau og var ikke i stand til at modvirke tendenserne til kapitalistisk stagnation som man har siden 1970-erne. Tilhængere at teorien om den Tredje Videnskabelige Industrielle Revolution argumenterer med at den virkelige ’start’ på informationsrevolution daterer sig til midten af 1990-erne, idet de henviser til væksten i produktivitet på 2,2% mellem sidste kvartal af 1995 og første kvartal af 1999. Mens dette tal godt nok er væsentligt større end produktionsraten mellem 1992-1995, er det stadig under vækst-tallene for 1952-1973 perioden. Desuden er det meget tvivlsomt om væksten i produktivitet kan henføres til den teknologiske revolution.

En nyere artikel af Robert Gordon som analyserer væksten i produktivitet (mellem 1995-99) rejser seriøs tvivl ved Den Tredje Industrielle Revolutions påstande (Robert Gordon, "Has the New Economy Rendered the Productivity Slowdown Obsolete", June 1999, https://research.stlouisfed.org/conferences/works…

Ifølge Gordon kan kun 30% af den 1% stigning der fandt sted i produktiviteten gennem 1995-99 tillægges computerisering eller den såkaldte ’informationsrevolution" hvilket næppe betegnes som en revolution!

Et endnu bedre modargument mod tesen om den Tredje Videnskabelige Teknologiske Revolution er Gordons overbevisende argumentation om at det meste af væksten i produktiviteten som man tillægger computeriseringen, finder sted inden for fremstillingen af computere! Årsagen hertil er at computerne ganske enkelt har erstattet andre former for kapital. Ifølge en undersøgelse af nyere dato, er væksten i computer-investeringer, set i forhold til andre investeringer, steget med en faktor på 10 i perioden 1990-96. Erstatningen af én form for kapital med en anden fører ikke nødvendigvis til øget produktivitet i den samlede økonomi.

Det basale mål for en teknologisk revolution er det man kalder ’multi-faktor-produktivitetet’, dvs stigningen i udkomme (output) pr. enhed af alle slags udkomme (output). Det basale spørgsmål som stilles af tilhængerne af den Teknologiske Videnskabelige Industrielle Revolution er ikke hvorvidt computerne har revolutioneret produktionen af computere men hvordan den såkaldte informations’revolution’ har påvirket de andre 99% af økonomien. Ifølge Robert Gordons langvarige studier af teknologiske fremskridt for perioden 1887-1996, var det i perioden mellem 1950-64 at man opnåede de maksimale tekniske fremskridt, som de manifesterer sig i den årlige multi-faktor-produktivitets vækst; her opnåedes nemlig en vækst på 1.8%. Perioden med laveste multi-faktor-produktivitets vækst i århundredet var perioden mellem 1988-96, med en vækst på ca. 0,5% vækst (en halv procent) (Robert Gordon, "US Economic Growth Since 1870: One Big Wave", The American Economic review, maj 1999).

Det er indlysende at de teknologiske fornyelser i starten og midten af det 20. århundrede var langt mere signifikante som kilder til økonomisk produktivitetsstigning og vækst, end de elektroniske, computeriserede informationssystemer i slutningen af det 20 århundrede.

Computer-fabrikanterne står for 1,2% af USA’s økonomi og kun for 2% af kapitalbeholdningerne (1997). Når de store selskaber bruger kæmpe beløb på computere, er det stort set for at erstatte gamle computersystemer. Der er intet belæg for de påstande som fremsættes af tilhængere af den Tredje Videnskabelige Industrielle Revolutions teori: Der har ikke fundet en Tredje Videnskabelig Industriel Revolution sted i hvert fald ikke set ud fra empiriske målinger af produktivitetsstigninger i USA’s økonomi. Trods det voldsomt stigende forbrug af computere, så forbliver USA’s produktivitets-formåen langt under det niveau den lå på i før-computer-æraen 1950-72, ja faktisk er den årlige multi-faktor produktivitets vækst i perioden 1988-96 den laveste i de sidste 50 år. Endnu mere signifikant er det at vækstraten mellem 1950-1996 har været stadig faldende: mellem 1950-64 steg den årlige multi-faktor produktivitets vækst ca. 1.8%; mellem 1964-72 steg den med 1.4%; mellem 1972-79 voksede den med 1.1%; mellem 1979-88, med 0,7% og 1988-96, med 0,6%.

I modsætning til hvad tilhængere af teorien om den Tredje Videnskabelige Industrielle Revolution hævder, så kan de nye informationssystemer have en negativ effekt på produktiviteten for så vidt som de trækker en uforholdsmæssig stor del kapital væk fra mere produktive aktiviteter og fodrer og styrker ’service’ aktiviteter som hindrer produktivitetsvækst, fx i form af spekulative finansielle investeringer. Som et minimum kan man med sikkerhed hævde at de nye informationssystemer ikke kan modvirke de langsigtede tendenser mod kapitalistisk stagnation. Der er altså ikke tale om at de nye teknologiske informationssystemer udgør en afgørende kilde til fantastisk kapitalistisk vækst, men snarere at de er en form for underordnede elementer i en større konfiguration af kapitalistiske institutioner især finansielle som influerer på deres brug og anvendelse.

Myten om kapitalismens nye Revolutionære Informations Alder har imidlertid tjent mange politiske formål. For det første er det et forsøg på at putte en intellektuel ’teknologisk’ glose på den euro-amerikanske kapitalismes imperialistiske ekspansion (altså fjerne det imperialistiske magt-indhold og fokusere på teknologien, ic). Drivkraften i hvad man kalder ’globalisering ’ tillægges de ’revolutionære’ konsekvenser af elektroniske informationssystemer som opererer hen over de nationale grænser.

Informations-revolutions -analysen gør de gamle marxistiske kategorier til analyse af kapitalistisk ekspansion-imperialisme forældet. Dominansen af de nye internationale informationssyster skaber, ifølge tilhængerne af den Teknologiske Videnskabelige Informations Revolutions-tankegang en ’global’ økonomi, en ny global fase i den kapitalisiek udvikling. Efersom vi har argumenteret for at der ikke har fundet en sådan ’teknologisk revolution’ sted, i hvert fald hvad angår væksten i produktivkræfterne, hvad kan vi så gøre ved argumenterne for en ’global økonomi’ og ’globale selskaber’, som er tvetydige terminologier der tilslører magtrelationerne i verdensøkonomien.

Myten om det globale multinationale selskab

Et nyere empirisk sammenlignende studium, foretaget af Doremus, Kelley, Pauly og Reich, der har undersøgt nordamerikanske, tyske og japanske multinationale selskaber, fandt frem til at hvad angår investeringer, forskning og udvikling så blev det store flertal af beslutninger taget i de multinationale selskabers nationale hovedkvarterer (Paul Doremus, William Kelley, Louis Pauly, Simon Reich, The Myth of the Global Corporation (Princeton: Princeton University Press), kap. 5).

Hvad angår forskning og udvikling i de multinationale i USA, viser forskerne at 88% af de totale forsknings- og udviklingsudgifter effektueres i ’hjem’ landet, og kun 12% i oversøiske filialer.

Teknologisk udvikling er centraliseret i de multinationale selskabers nationale hovedkvarterer. På de andre kerneområder i de multionales strategi, såsom direkte investeringsbeslutninger og inter-firma handel, finder forskerne frem til at prioriteringen af de nationale hovedkvarterer er dominerende. Forfatternes opdagelser og konklusioner benægter myten om det ’globale’ multionale selskab og påviser deres bånd til nationalstaten og deres centraliserede nationalt-baserede beslutnings-strukturer. Mens de multinale producerer i mange lande og opdeler operationer og produktion på mange forskellige steder og regioner, så ligger den centraliserede kontrol og profit inden for nationalstaterne.

Begrebet ’globalisering’ tilslører de imperialistiske magtforhold Den multionale kapitals imperialistiske, ikke ’globale’ karakter og dominansen af de USA-baserede multionale selskaber i den ’nye’ økonomi’ fremgår klart af nyere data, publiceret i Financial Times (Financial Times (specielt tillæg), januar 27, 1999). En undersøgelse af 500 førende selskaber viser USA’s imperiale magts himmelflugt. Af de 500 top selskaber, ejes 244 eller 48%, af USA, 173 eller 35% er europæisk ejede, og 58 eller 23% er asiatisk ejede (heraf er 46 japanske). Det er absurd at tale om ’globalisering når ejerne og direktørerne i de fleste store selskaber og banker som kontrollerer de internationale pengestrømme er fra USA. ’Globalisering’er under disse omstændigeheder en ideologi som skaber uklarhed omkring og tilslører den virkelige magts strukturer og dominans.

Koncentrationen og centraliseringen af kapitalen styres fra nogle mega-finansielle sammenslutninger og investeringsgiganter. Af disse er 11 ud af de 15 absolut største på verdensplan USA-ejede. Af den samlede profit i verden går den absolut største del også til virksomheder i USA: i 1990 hjemtog USAs multionale selskaber 36% af verdens profit, mens USA multinationale selskaber i 1997 øgede deres andel til 44% af verdens profit.

Det mest slående bevis imod opfattelsen af en ’gensidigt afhængig global økonomi’ og til fordel for en imperialisme-analyse, er naturen og konsekvensen af de økonomiske kriser i 1997-99 (og de fortsatte kriser).

Mens Asien, Latinamerika og Afrika led under alvorlige recessioner (tilbageslag) og faldende levestandard, og katastrofale stigninger i arbejdsløsheden, så ekspanderede USA’s multinationale, både hvad angår indflydelse og resultater og rækkevidde. Det der var en økonomisk krise i den såkaldte Tredje Verden, udgjorde et økonomisk boom i USA’s oversøiske firmaer, og i et ikke før set omfang. Over 50 mia dollars blev fra USA dirigeret mod opkøb af virksomheder i Sydkorea, som tidligere ejedes af koreanske investorer.

Det er ikke en teknologisk-videnskabelig-computer dreven revolution som har ført til ’globaliseringen’ men snarere en politisk-økonomisk og militær ekspansion som har skabt en ny USA domineret imperialistisk verdensorden.

Drivkraften bag den USA-europæiske ekspansion skyldes ikke en ikke-eksisterende informations- revolution men militær magt og klasse krigsførsel ’fra oven’. Verden i dag står over for to hoved-fakta: den uindskrænkede brug af militær magt fra USA’s side i kampen om global hegemoni og et intensivt euro-amerikansk angreb på alle socio-politiske hindringer der ligger i vejen for de multinationale selskabers ekspansion.

USA-NATO bombningen af Jugoslavien, de fortsatte luftangreb på Irak, missil angreb på Somalia og Afghanistan, udvidelsen af NATOs medlemsstater til også at omfatte lande ved den russiske grænse, inkorporationen af 23 nye ’klienter’ som NATO-’fredsassocierede’, USA’s uimødesagte hegemoni over Vesteuropa via NATO er indikatorer på USA’s øgede militarisering og ensidige udøvelse af rollen som verdens politimagt.

Informationssystmer, computerisering og elektroniske medier spiler en vigtig og underordnet rolle i betjeningen af den imperialistiske magts behov. Pentagon-planlæggere bruger computere direkte til at bombe (ikke altid præcist) for at opnå militære mål. Det multinationale selskaber bruger computere til overføring af betalinger til opkøb af oversøiske firmaer. Den såkaldte ’computer-revolution’ er ikke andet end et nyt redskab til fremme af historisk, imperialistisk indflydelse. Tværtimod at nedbryde nationale grænser, øger de den imperialistiske rækkevidde af hegemonial magt og styrker opdelingen af verden i imperialistiske og dominerede lande, og mellem kreditorer og debitorer, spekulatorer og lokale pruducenter.

USA’s globale selskaber er blevet hjulpet langt mere ved klasse-krigsførsel imod USAs arbejdere end ved noget videnskabelig-teknologisk gennembrud: nedskæringer i velfærd, uretfærdig skat, selskabssubsidier, afmontering af arbejdspladsernes velfærdsgoder som sundhed, pension, etc. Alt dette har skabt så profitable betingelser for USA-busines hjemme og oversøisk som ikke set før.

Konklusion:

Der er kun ringe økonomisk holdbarhed i argumentet at der har fundet en videnskabelig-teknologisk informationsrevolution sted. Transformationen af kommunikationssystemerne har ikke hævet produktiviteten i den generellel økonomi eller blot vendt faldet i produktiviteten. Myten om den Teknoligiske Videnskabelige Industrielle Revolution som drivkraft i globaliseringen har tjent som ideologisk cover der tilslører USA-imperialismens fremmarch og den USA-europæiske kapitals ekspansion baseret på klassekrigsførsel og imperialistiske krige. De nye informationssystemer der er spændt for de imperialistiske institutioners økonomiske og militære interesser, har bidraget til kapitalens bevægelser og til opnåelsen af militære mål. Det er de økonomiske og militære interesser og magterhaverne som skaber brugen og anvendelsen af informationsteknologier og ikke omvendt