Information - afhængig af spanske statsinteresser?

Alt for sjældent dækkes konflikten i Baskerlandet i de danske medier. Undtagelsen er dagbladet Information. Men det er der desværre ingen grund til at glæde sig over

Kommentar: Af Ulrik Wagner

Efter udgivelsen af bogen ”I Hadets have” har Informations journalist Bjarke Møller tilsyneladende fået status som den danske Baskerland-ekspert. Som bosiddende i Palma på Mallorca ved han utvivlsomt en del om konflikten, men hans personlige engagement gør desværre, at hans skriverier må opfattes som partsindlæg i sagen frem for nøgtern journalistik. ”Det værste er, at han altid vil være den eneste, der for fremtiden skal udtale sig, når medierne skal vide noget om Baskerlandet”, som to herboende baskere med tydelig irritation kommenterede efter udgivelsen af hans bog.

ETA tager ansvaret

Dækningen af tiden efter bomberne i Madrid vidner om denne tendentiøse indgangsvinkel, som Bjarke Møller har. Allerede den 12. marts kunne Information på overraskende vis, og som eneste danske dagblad, afsløre, at ETA med sikkerhed stod bag bomberne i Madrid. Dette skete på forsiden gennem en artikel oversat fra The Independent. Her skriver Victoria Firmo-Fontan i overskriften, at ”ETA tager ansvaret”. Kilden angives at være to af ETA’s stiftende medlemmer, som stadig udgør en del af ETA’s militære ledelse. Forvirringen bliver ikke desto mindre større, da den ene af disse ledere i følge artiklens forfatter for nylig blev udelukket fra sit embede som borgmester i en lille fiskerby nær San Sebastian. Kilderne er således et par veteraner, som var med til at danne ETA i slutningen af 50’erne og stadig er en del af den militære ledelse, og hvor den ene samtidig sideløbende indtil for nylig har kunnet varetage sit embede som borgmester. Man skal ikke have megen sans for kildekritik for at se det besynderlige i denne artikel, men ikke desto mindre fandt den, af mangel på bedre, vej til forsiden dagen efter bombeangrebet i Madrid.

Denne mildest talt utroværdige artikel, der skulle vise, at ETA stod bag bomberne blev ledsaget af en forsideleder af Bjarke Møller. Her forfølges ETA-sporet: ”Man kan ikke på forhånd afvise, at al-Qaeda-lignende netværker med massakren vil markere, at nu er turen kommet til Europa i den store terrorkrig imod moderniteten, demokratiet og alle vestlige værdier. Men den 11. marts bærer flere tegn på, at det er de baskiske terrorister i ETA - denne slange i hadets have - der har planlagt og udført det”. Resten af lederen bruges herefter på at fremhæve den baskiske nationalismes negative sider, hvorfor man som demokrat ikke kan tillade forhandling med disse fanatiske terrorister.

Demokratisk intolerance

Som en prøjsisk general med hang til stærk stat og særlove slår Bjarke Møller sin anti-terror-strategi an: ”De ansvarlige partier må rykke sammen, ikke tillade en ny splittelse, i kampen mod terrorismens netværker. Europols politisamarbejde må styrkes, så terroristerne ikke kan finde fristeder i Europa. Og i Spanien og EU bør man bekæmpe de rester af fanatismens ideologiske gift, som visse miljøer af nationalister, separatister og religiøse fundamentalister dyrker. Den slags dræber demokratiet og ser stort på menneskerettighederne. Det må aldrig tolereres. Demokrater må være intolerante over for de fundamentalister, der myrder i abstrakte ideers navn”. Pointen er klar: ETA og de radikale baskere er de ansvarlige for bomberne. Løsningen hedder mere politisamarbejde og færre demokratiske friheder. Disse artikler er i sagens natur skrevet i umiddelbar efter bomberne den 11. marts, så det - og kendskabet til Bjarke Møllers forudindtagne holdninger - kan undskylde ham et stykke hen ad vejen, men desværre er der ikke andre på det ”politisk uafhængige” dagblad, der træder på bremsen. Samme dag, lørdag den 12. marts, bringes Bjarke Møller artikel ”Terror kan styrke de konservative”. En ganske rigtig betragtning - hvorfor så ikke bruge dette udgangspunkt til at se på, hvorfor de konservative m.fl. har en entydig interesse i at gøre ETA til ansvarlig? Det ræsonnement var udelukket. Hvor bliver den kritiske journalistik af?

Den 13. marts - to dage efter bomberne - bringer Information endnu en artikel af Bjarke Møller. Allerede om aftenen den 11. marts var flere spor, som tydede på et islamistisk ansvar for bomberne, dukket op, og det ansvar blev gennem fredag den 12. marts forstærket af flere nye spor. Alligevel fastholder Bjarke Møller gennem selektive citater fra spanske terroreksperter og borgerbevægelsen Basta Ya!, at ETA bærer hovedansvaret. Ligesom den konservative regering fastholdes ETA-sporet, men dette får ikke Bjarke Møller til at reflektere kritisk. Samme dag kan man endnu engang læse en artikel fra engelske The Independent denne gang skrevet af John Carlin. Baskerne har det ”som blommen i et æg”. Baskerne har det godt, og burde lægge selvstændighedstanken på hylden. Artiklen tager for givet at ”for ETA og deres sympatisører er ‘de onde insekter‘ de 38 millioner spaniere på den iberiske halvø, som tilfældigvis ikke er baskere, og som ETA torsdag dræbte en stor mængde af, som var de fluer”. Ved at tilskrive den baskiske venstrefløj en række egenskaber - her italesættelsen af spaniere som insekter - de ikke selv har artikuleret, kan man se det selvfølgelige i, at ETA stod bag bomberne.

En lussing

Billedet af ETA som ansvarlig opretholdes altså på et tidspunkt, hvor resten af verden er ved at få øjnene op for manipulationens dimensioner.

Derfor må det have været et hårdt slag mod ens tyrkertro, når man i de sidste dage før det spanske valg kunne iagttage, hvorledes folkestemningen vendte efter Aznars vellykkede FN-kup, politiske ensretning af diplomatiet og forsøg på mediemanipulationer. Valget gav de borgerlige en lussing, men den lussing burde have ramt andre, der ukritisk var med på vognen. I en leder den 15. marts dagen efter valget har Bjarke Møller stadig ikke forladt tanken om ETA som ansvarlige for bomberne: ”ETA står bag Madrid-massakren, mener mange spanske borgere - der med henvisning til terroristernes had, historie og flere forsøg på at bombe civile tog - tror, at de kan have gjort det. Måske tager de fejl”. Valget viste netop, at mange spaniere ikke længere troede på den forklaring, alligevel ser Bjarke Møller det som sit kald at holde forklaringen i live. Hvorfor? Muligvis fordi den passer godt ind i et univers, hvor ETA og al baskisk selvstændighedsbevægelse er roden til al ondt.

Spanske interesser?

En sådan påstand kan man selvfølgelig ikke dokumentere fyldestgørende, men man kan stille sig nogle kritiske spørgsmål til konkrete hændelser. Fredag den 13. juni arrangerede Information i samarbejde med Enkefru Plums Mindefond en konference om konflikten i Baskerlandet, hvor der ved samme lejlighed fra fonden blev givet en pris til undersøgelsesdommer Balthazar Garzon og filosoffen Fernando Savatar for deres kamp for demokratiet og friheden. Garzon er manden bag en række lukninger af aviser og partier i anti-terrorbekæmpelsens navn og Fernando Savatar er et ledende medlem af bevægelsen Basta Ya! hvis særkende er kampen mod ETA - vel og mærke forstået ved at ETA er roden til konflikten. Selve konferencen kørte videre i dette spor. Et storslået arrangement til fordel for spansk nationalisme i Nationalmuseets flotte rammer.

Manglen på pluralisme og systemkritik var iøjnefaldende. Hvad Information ofte, til tider med rette, har klandret os for, praktiserede de selv til fuldendthed. Måske var det derfor, at den spanske ambassadør José Pons personligt sendte en brev ud til en række ledende personer i partier og NGO’ere med en særlig opfordring til at komme: ”I hope that this conference will provide a better understanding of the prevailing climate of terror in the Basque Country and will be a testemony of recognition for all those who face terror and totalitarism”. I samme brev oplyses om den forestående prisuddeling, samt at også Bjarke Møller vil deltage med en præsentation af hans bog ”I hadets have”.

Det interessante spørgsmål er derfor, hvilke interesser Information er afhængig af.

Dækningen af konflikten i Baskerlandet kan give én det indtryk, at den uafhængige avis ikke er så uafhængig, når det kommer til stykket. Men det er jo op til os læsere at vurdere, og hvis man ikke orker eller ønsker et abonnement, så har avisen som det eneste af de større danske dagblade et frit tilgængeligt arkiv.

Information om IF’s Baskerlandsgruppe:

Til tider nævnes vi i Informations spalter, men sjældent positivt. Vi bringer her et par uddrag. Som oftest har vi fået vores modsvar retur:

”For kun en uge siden kunne Information referere fra et debatmøde om Baskerlandet, hvor den danske »Baskerlandsgruppe« havde inviteret en række oplægsholdere til at udsprede myten om, at baskerne er Europas mest undertrykte folk, og at dialog og forhandling med ETA er vejen frem. Vi har endnu ikke herhjemme set en officiel solidaritetsgruppe for al-Qaeda, men det er sikkert kun et spørgsmål om tid”. (leder af Dorrit Saitz, 5 april 2004).

”I Danmark er der enkelte såkaldte venstreorienterede med basis i Internationalt Forum og dele af Enhedslisten, som vender verden på hovedet. De plejer omgang med Batasuna, der fejrer ETA‘s mordere som patrioter, og med militante unge fra Haika og Segi, der har lavet fascistiske voldsaktioner imod ikke-nationalistiske demokrater - i stedet for at vise solidaritet med demokratiske aktivister som Maite Pagazaurtundua og Fernando Savater. Det er tankevækkende” (Bjarke Møller, 18. februar 2003)