Ikke alt er ved det gamle, men imperialisme er imperialisme

I GAIA nr. 41 fra sommeren 2003 kan man læse artiklen ”Globaliseringsbevægelsen og krigen, - spørgsmål og udfordringer”, skrevet af Pelle Dragsted og Janne Tynell fra Internationalt Forum. Artiklen handler bl.a. om den meget omtalte bog ”Empire”, om krigen i Irak og om antiglobaliseringsbevægelsen. Denne artikel skal især handle om bogen ”Empire” som ser ud til at blive den ny bibel i globaliseringsbevægelsen, herunder hos Globale Rødder.

Af Irene Clausen og Mario Radi, Internationalt Forum

Det er ikke så sært at bogen er blevet modtaget med begejstring hos postmarxister på universiteterne og hos borgerlige medier som Information. Det er derimod tankevækkende at den modtages med kys og begejstring hos dele af venstrefløjen, herunder kammerater i Internationalt Forum.

Imperialismen gøres ikke-eksisterende

”Empire” gør nemlig imperialismen den allerstørste tjeneste man kan gøre imperialismen, nemlig med et snuptag at gøre imperialismen ikke-eksisterende. Væk er ifølge Empire de dominerende imperialistiske magter: USA- og EU-imperialismen. I stedet er, ifølge forfatterne, trådt et imperium med flydende og fleksible grænser. Der er intet centrum for magten. Verden er domineret af ’transnationale selskaber’ og ’deres’ instrumenter’ IMF, Verdensbanken, G8 osv. - uden tilhørsforhold til nationalstaten. ’Globalisering’ har hos denne politiske tendens erstattet imperialisme-begrebet. Det magt-, klasse- og undertrykkelsesindhold som imperialismebegrebet inkarnerer, er - vupti - udraderet til fordel for forskønnelsesordet ’globalisering’.

Med globaliseringsanalysen bliver det svært at se hvem man skal kæmpe imod, hvordan og hvor - bortset fra at møde op til topmøder: EU-topmøder, G-8 topmøder, Verdensbankmøder osv. Næsten forsvundet er den daglige klassekamp og organisering på arbejdspladserne, universiteterne, boligområderne. Til gengæld bruges en altovervejende del af globalisternes kræfter nu på forberedelse af og deltagelse i de topmøder som imperialismen sætter tidspunktet og dagsordenen for.

Ser man på USA’s krig i Irak, så er det ellers et lyslevende og nærmest eksemplarisk eksempel på imperialistisk ekspansion: USA-imperialismen - og ikke transnationale selskaber - på jagt efter irakiske resurser, i det her tilfælde olie, alt imens man med militærmagt fjerner alle barrierer på sin vej. Indsættelse af en provestlig vasalregering. De multinationale selskabers (imperialismens økonomiske fangarme) fortrinsrets til kontrakterne og koncessionerne. Mål: at gøre Irak til militærbase for USA og sikre sig politisk-økonomisk indflydelse i og kontrol med regionen.

Konflikten mellem USA og EU er en typisk imperialistisk kappestrid om resurser, indflydelse og magt, alt imens de to ’superimperialister’ er enige om at føre ’krig mod terror’- altså mod klassefjender som de socialistiske partier, de antiimperialistiske bevægelser osv.

Denne tendens og analyse har fremkaldt mange kritiske modsvar fra den internationale marxistiske venstrefløj, bl.a. den nordamerikanske sociolog og antiimperialist James Petras (som besøgte Internationalt Forum for 3 år siden) hvis bog på dansk: ”Barbari eller befrielse i det nye årtusinde” (forlag Solidaritet, 2001) er ét langt oprør mod ’globaliseringsanalysen.

Det grundlæggende hos James Petras er at imperialisme stadig er imperialisme, dvs. den ene nationalstats herskende klasses dominans, kontrol, ejerskab og udbytning af en anden nation og dens folk og resurser. Dette forhold er der ikke ændret ved. Men naturligvis har verden forandret sig, bl.a. har imperialismen i dag ekspanderet til næsten hvert et hjørne af verden (ex. Sovjetunionen, Kina m.fl.) og er trængt ind i og har koloniseret vores tanker og følelser, bl.a. via de multinationales monopolisering af medierne.

Myten om en globaliseret verden med gensidigt afhængige økonomier og transnationale selskaber uden nationalt centrum tilbageviser James Petras med bl.a. henvisning til en række forskningsresultater:

En undersøgelse af de førende selskaber i verden (Financial Times, særtillæg, 27. jan. 99) viser at af de 500 førende selskaber ejes 244 - eller 48 % - af USA, og 173 eller 35 % er europæisk ejede. Blandt verdens 15 største finansierings- og investeringssammenslutninger er hele 10 USA-ejede. Samtidig påviser Petras at hvad angår forskning, investeringer og udvikling bliver de allerfleste beslutninger taget i de multinationale selskabers hovedkvarterer i USA og EU. Og han konkluderer: ”Mens de multinationale selskaber producerer i mange forskellige regioner og lande, ligger den centraliserede kontrol og profit inden for nationalstaten”.

Desværre! Imperialismen lever ’i bedste velgående’ - i vedvarende jagt på verdensherredømmet. Spørg bare vores kammerater i Irak, Palæstina, Colombia og Filippinerne. De er ikke i tvivl....

”Empire” er skrevet af de tidligere kommunister, Michael Hardt og Antonio Negri (udgivet på Harvard University Press, 2000, og Informations forlag, 2003).