Hvem er terrorist i morgen?

Dette efterår vil foreningen OPRØR udfordre de danske terrorlove, og det har fra begyndelsen fået medier og politikere til at kræve lukning og forbud. Den nystartede forening siger den går ind for demokrati og ytringsfrihed og forsvarer friheden til at udføre politisk arbejde. Gaia har spurgt Christine Lundgaard fra OPRØR hvad det vil sige.

af Lasse Wamsler

Hvad er OPRØR?

— OPRØR er et initiativ mod tåbelige terrorlove. Vi er en forening af mennesker som vil gøre noget konkret for at afskaffe de terrorpakker og terrorlister som er blevet indført i Danmark og andre lande efter d. 11. september 2001. De nye terrorlove er Danmarks og EU’s bidrag til USA’s globale ”krig mod terror”, og vi mener de fremmer terror i stedet for at bekæmpe den.

De første måneder af foreningens eksistens har vi brugt på at få en masse medlemmer, og på at tage rundt i landet med materialer og oplæg. Nu i efteråret er vores konkrete aktiviteter mod terrorlovene gået i gang.

Hvem retter de europæiske terrorlovgivninger sig imod?

— De nye paragraffer har en meget meget bred definition af hvad terror er. Terror er blandt andet ”handlinger der har til formål at skræmme en befolkning eller som skal påvirke myndigheder eller internationale organisationer til at foretage sig noget bestemt - eller handlinger der har til hensigt at destabilisere samme organisationer.” Det uhyggelige ved dén terrordefinition er, at den blåstempler alle de regimer der tilfældigvis er ved magten i dag. Lovene benævner jo alle forsøg på at omstyrte den gældende orden som terrorisme. Og terror udført af stater kan ikke falde ind under definitionen af terrorisme. Så vi mener at det vigtigste og værste de nye terrordefinitioner gør, er at de fjerner fokus fra den forfærdeligste og mest udbredte terrorisme i verden, nemlig den terror stater udfører mod deres egne befolkninger. For det andet er definitionen af terrorisme så bred, at det i sidste ende må blive en politisk afgørelse hvem der er terrorister.

Denis Goldberg fra ANC i Sydafrika har lige været på besøg i Danmark og gav et godt eksempel. Goldberg var blandt de otte, der i 1964 blev idømt livstidsstraf for anstiftelse af guerillakrig, sabotage og højforræderi, sammen med Nelson Mandela. Han er sikker på hans væbnede aktioner dengang ville få ham internationalt blacklistet som terrorist i dag, og at ANC stadig ville blive betegnet som terrorister af Vesten, hvis altså det ikke var lykkedes sydafrikanerne selv at afskaffe apartheid.

Jeg mener de nye terrorlove i princippet retter sig mod alle anderledes tænkende. Alle mennesker der arbejder for grundlæggende politiske forandringer dér hvor de bor; også i Danmark. Vi har ikke kun startet kampagnen for at forsvare folk i fjerne lande hvis organisationer bliver forbudt. Det er også vores egen ret til at lave politisk arbejde der bliver angrebet. Vi forsvarer lige så meget vores egen ret til at handle politisk og til at mene hvad vi vil.

Hvilke konsekvenser har terrorlovgivningen for det solidaritetsarbejde, I vil lave i DK?

— En mystisk ting ved lovgivningen er at vi ikke på forhånd kan vide hvad myndighedernes vil tolke som støtte til terrorisme. Når vi laver en kampagne, kan vi ikke vide om den pludselig bliver ulovlig. Der er et godt eksempel i Colombia lige nu, hvor en stor indianerstamme der hedder Wayuu har erklæret krig mod regeringen, efter at talrige af stammens medlemmer er blevet massakreret af hæren. Regeringen vil sige indianerne er med i guerillaen og er terrorister. Hvis USA og EU holder med den colombianske regering i dét, er alle der samarbejder med Wayuu-indianerne terrorsympatisører som skal straffes. Lige meget om det er danskere der bygger skoler, eller canadiere der lærer indianerne engelsk. Solidaritetsgruppen vil selv skulle bevise at deres penge eller arbejdskraft ikke på nogen måde kan tolkes som støtte til terrorister. Derfor kan ”krigen mod terror” få den konsekvens at der ikke er nogen der tør lave solidaritetsarbejde mere. Terrorpakken har en paragraf om medvirken der er vældig elastisk og gør at alle mulige også rimelig fortænkte former for medvirken kan straffes hårdt.

Jeg ser terrorpakken som en skræmmepakke der, hvis den virker som den er tænkt, sætter en stopper for en masse godt og nødvendigt politisk arbejde, fordi folk ikke kan gennemskue hvad der er lovligt og hvad der pludselig er ulovligt. Og det mest skræmmende er måske alle de redskaber politiet og retsvæsenet får til at finde frem til dem de mener er terrorister. Med terrorpakken er det blevet lettere for politiet at få lov at ransage folks hjem, også hemmeligt. Det er også muligt at installere snifferprogrammer i folks private computere, så politiet kan følge med i alt hvad der foregår på din computer. Der er udvidet adgang til at aflytte telefonsamtaler - hvis man fx har kontakt med nogen som er under mistanke. Det hele foregår hemmeligt; man kan ikke få at vide om myndighederne holder øje med én, eller hvad de evt. mistænker én for.

Det OPRØR vil er at forklare hvad terrorpakken er og hvordan den virker. Ikke for at skræmme folk, men for at vi effektivt kan gå imod den.

Hvordan udfordrer I lovgivningen?

— Vi vil prøve lovgivningen af, fordi vi vil have udvidet vores råderum og slået vores rettigheder fast. Lovene er vildt drastiske, men vage i formuleringen. Derfor må vi selv definere hvad der er rigtigt og forkert. Hvis vi for eksempel åbent samarbejder med eller reklamerer for frihedskæmpere som står på en terrorliste, og staten vælger ikke at gribe ind, så har vi taget retten til det arbejde tilbage. Hvis staten griber ind og fx finder på at sigte OPRØR for at støtte terrorister, så skal det alligevel afgøres i retten hvem der kan kaldes for terrorister.

Jeg tror egentlig staten helst ser vi bare mister modet og derfor ikke foretager os noget. Så slipper de for at tage de nye love i brug og for at skulle definere helt konkret hvad man kalde terrorisme.

Pga. OPRØR går der fx nogle hundreder mennesker rundt med t-shirts der reklamerer for befrielsesbevægelserne FARC og PFLP - der begge står på EU’s terrorliste. Det er der ingen der har grebet ind overfor, så det må vi gå ud fra er vores lovlige ret. I slutningen af august holdt OPRØR en stor fest som var en støttefest for de to organisationer. Det gakkede pressen og politikere fra regeringen og Dansk Folkeparti meget ud over. De ville have foreningen forbudt og festen lukket. Vores tre talspersoner blev opsøgt af PET, afhørt og gjort opmærksom på de var ved at gøre noget meget strafbart. Politimester Kai Vittrup ville dog ikke blande sig i festen. Han sagde til pressen at indsamling af penge ikke i sig selv er forbudt - det ulovlige er at give dem videre. Så nu har vi indtil videre politiets ord for at man godt må samle penge ind.

Den 11. september arrangerede OPRØR en kulturaften på KulKafeen i København med musik, oplæg og hisoriefortælling - og med taler som FARC og PFLP havde sendt til arrangementet og til OPRØR med tak for opbakningen.

Hvordan definerer I befrielseskamp?

— Frihedskamp er den nødvendige modstand befolkninger udøver over for et udemokratisk regime, for at forsvare sig selv eller fordi de vil vælte regimet og skabe et nyt demokratisk styre. Hvis et regime er undertrykkende, vil der altid være nogen der gør modstand. Det kan ske med et væld af midler; politiske, kulturelle, sociale mm. I de fleste befrielseskampe foregår kampene side om side og kan ikke stå alene. Væbnet modstand er ét middel. Og det er vigtigt at anerkende væbnet modstand som nødvendig og legitim hvis alle andre veje er blevet lukket.

I den amerikanske uafhængighedserklæring står der faktisk at hvis regeringen mister sin legitimitet og ikke længere forsvarer de idealer den blev valgt på, har borgerne ret og pligt til at vælte den og indsætte en ny demokratisk regering. Det er vi helt enige i.

Befrielsesbevægelserne står svagere i dag end de gjorde for 20 år siden. Hvorfor er det så blevet sværere at støtte dem?

— Hvis de væbnede revolutionære bevægelser var stærke nok, ville det ikke give mening at kriminalisere dem. Det er et spørgsmål om styrkeforhold. Havde der været verdensomspændende vild protest fra en samlet stærk bevægelse, havde ”krigen mod terror” ikke kunnet lade sig gøre. Men det politiske klima lige nu, især efter 11. september 2001, er i krigens favør og kan bruges til at ramme venstrefløjen, både de væbnede bevægelser og alle os andre.

Og så er det for øvrigt ikke alle befrielsesbevægelser der oplever svære tider. FARC i Colombia, som OPRØR også kræver at få af terrorlisten, har fx aldrig været stærkere end nu. Det hænger sammen med at åbent politisk arbejde i Colombia bliver mere og mere umuligt. I takt med at flere fagligt aktive og bondeledere bliver slået ihjel, er der flere der slutter sig til guerillaen for at redde livet og forsætte deres politiske arbejde i bjergene. Jo mere grotesk en undertrykkende stat eller besættelsesmagt bliver, jo mere vil folk gøre modstand. Det holder de ikke op med fordi deres organisationer bliver forbudt eller terrorstemplet.

I bruger FARC og PFLP som eksempler på befrielsesbevægelser, I vil støtte. To bevægelser fra vidt forskellige sammenhænge og med ulig grad af folkelig opbakning. Giver det mening at rumme støtte til begge to i jeres forening?

— Ok ja. Vi har valgt de to bevægelser både fordi de er forskellige og arbejder i hver sin del af verden - og fordi de to bevægelser og de to konflikter har meget til fælles. Både FARC og PFLP slås mod en terroristisk stat og en overvældende militærmagt. Colombia og Israel er de to lande i verden der modtager mest militær støtte og indblanding fra USA. I Latinamerika sammenligner man netop Colombias jernnæve-præsident Uribe Vélez med Sharon i Israel. Begge lande er nordamerikanske strongholds i sprængfarlige regioner hvor den folkelige modstand mod USA’s imperium vokser. Det er derfor det er så vigtigt for USA at holde venligtsindede regimer ved magten i Colombia og Israel og bekæmpe oppositionen i de to lande med alle midler.

OPRØR kunne godt have valgt flere organisationer der er uretmæssigt på terrorlisten; FARC og PFLP er selvfølgelig ikke de eneste i verden der fører legitim væbnet kamp.

Gør I oprør i OPRØR, eller vil I bare ophæve den danske terrorlovgivning?

— Mener du om vores kampagne stopper den dag folketinget tager terrorpakken tilbage efter pres fra os? Nej selvfølgelig ikke. Vi vil have terrorlister og terrorpakker afskaffet i Danmark og i resten af verden. Vi vil gerne forsvare ytringsfriheden og retten til modstand og politisk arbejde. I nogle dele af verden antager ”krigen mod terror” meget vildere dimensioner end herhjemme, og det skal vi også forholde os til. For at vende tilbage til Colombia, er det med antiterrorpakken dér blevet nemmere at fængsle folk uden lov og dom, og det udnytter myndighederne til i gennemsnit at tilbageholde 15 personer i timen! Nogle bliver sigtet efter en gummiparagraf om oprør og terrorisme og kan sidde indespærret i årevis og se frem til hårde straffe. Andre bliver bare tilbageholdt og sluppet fri igen når de ikke længere kan tilbageholdes grundløst. Målet er at forhindre oppositionen i at arbejde, og det virker, for det er rigtig svært at organisere en modstandsbevægelse hvis alle aktivisterne sidder i fængsel.

Læs mere om oprør her: www.opror.net.