Hvem er det lige, der er vores allierede i Afghanistan?

af Robert Fisk

"Alliancen har ikke myrdet 7000 uskyldige civile i USA. De har udført deres massakre på hjemlig grund."

"Amerikas nye krig" er det de kalder det på CNN. Og selvfølgelig har de som sædvanlig fået galt fat i det. Fordi, vi i vores ønske om at lade de modbydelige mænd, der planlagde forbrydelsen mod menneskeheden i New York og Washington sidste måned, "bringe for retten" - lad os huske disse ord i den kommende tid, har engageret nogle gammelkendte voldtægtsforbrydere og mordere til at gøre arbejdet for os.

Ja, det er en gammel krig, en uhyggelig rutine, som vi har set udført rundt i verden de sidste tre årtier. I Vietnam, ønskede amerikanerne at undgå yderligere tab, så de genbevæbnede, og gentrænede den sydvietnamesiske hær som deres infanterister. I Sydlibanon brugte Israel deres libanesiske militsrøvere til at bekæmpe palæstinenserne og Hiszbollah. Det var meningen at Falangisterne og den såkaldte "Sydlibanesiske hær" skulle tjene som Israels infanteri. Det mislykkedes for dem, men det ligger i karakteren af en krig pr. stedfortræder. I Kososvo holdt vi vores velbevæbnede NATO-tropper trygt i sikkerhed, mens KLA’eren fungerede som vores infanteri.

Og nu, uden tøven og uden at rødme af skam, er vi i gang med at hverve den såkaldte "Nordlige Alliance" i Afghanistan. Amerikanske aviser skriver - uden det mindste gran af ironi - at de også skal være vores "infanteri" i vores krig for at jagte/vederfares retfærdighed/ryge ud/ udrydde/ likvidere Osama bin Laden og Taliban. Amerikanske embedsmænd, der til fulde kender hele det blodige, rovgriske synderegister, som mordernes fra "Alliancen" har. De foreslået med åbne øjne, at de er mændene der skal hjælpe os til at bringe demokrati til Afghanistan og drive Talibanerne og terroristerne ud af landet. Faktisk er vi parate til at hyre en terroristbande - vores terrorister - for at befri os selv for en anden bande terrorister. Jeg spekulerer på, hvad de døde fra New York og Washington ville mene om det?

Men lad os først få realiteterne på plads. Rædslerne fra den 11 september var en forbrydelse mod menneskeheden. De onde mennesker, der havde planlagt dette massemyrderi skal (jeg gentager: de skal) stilles for en dommer. Og hvis det betyder afslutningen på Talibanerne - med deres afhugning af lemmer, og henrettelse af kvinder, og deres undertrykkende, formørkede saudisk inspirerede "retfærdighed" - så er det helt fint. Den Nordlige alliance, sammenslutningen af krigsherrer, patrioter, voldtægtsforbrydere og torturbødler, der har kontrollen med en nordlig flig af Afghanistan, har helt sikker ikke (jeg gentager: har ikke) massakreret mere end 7000 uskyldige civile i de Forenede Stater. Nej morderne blandt dem har udført deres massakre på hjemlig grund, i Afghanistan. Akkurat lige som Talibanerne.

Selv dengang da World Trade Center kollapsede i blod og støv, sørgede verden over mordet på Ahmed Shah Masood, den heltemodige og patriotiske "Løven fra Pansjshir" hvis ledelse af Den Nordlige alliance stadig var den største forhindring for Talibanernes totale magt. Måske blev han myrdet før slagterierne i Amerika, for at svække Amerikas mulige allierede før en amerikansk gengældelse. Uanset hvad, så tillod hans lederposition os at glemme de bander, han var leder af.

Det tillod os for eksempel at ignorere Abdul Rashid Dustum, en af de mest magtfulde af Alliancens gangstere, hvis mænd plyndrede og voldtog deres vej gennem Kabuls forstæder i halvfemserne. De udvalgte sig unge piger til tvangsægteskaber, myrdede deres familier, hele tiden under Masoods opsyn. Dustum havde en vane med at skifte side. Han sluttede sig til talebanerne mod bestikkelse og for at deltage i massakre sammen med de Wahhabi gangstere, der dannede regering i Afghanistan. Derefter vendte han tilbage til Alliancen nogle uger senere.

Så er der Rasoul Sayaf, en pastuner, der oprindeligt drev den "Islamiske Union for Frihed for Afghanistan", men hvis revolvermænd torterede Shia-muslimske familier og udnyttede deres kvinder som sexslaver i en lang række menneskerettighedskrænkelser mellem 1992 og 1996. Det er rigtigt, at han kun er én blandt 15 ledere i Alliancen, men de rædselsslagne indbyggere i Kabul er skræmte langt ind i sjælen ved tanken om at disse kriminelle skal være blandt Amerikas nye infanterister.

Presset af amerikanerne, har Alliancens fyre, holdt møde med den aldrende og syge ekskonge Mohamed Zahir Shah, hvis afståelse fra at gøre krav på monarkiet helt sikkert tjener ham til respekt - men hvis ambitiøse barnebarn kan have andre planer for Afghanistan. Vi får at vide, at en "loya jerga" skal samle alle stammegrupper, for at vælge en overgangsregering, efter at der er dannet et "Højeste råd til Afghanistans nationale enhed". Og den gamle konge skal fragtes ind som et symbol på national enhed, et minde om de gode gamle dage før demokratiet brød sammen, og kommunismen ødelagde landet. Og vi skal glemme at Kong Zahir Shah - på trods af sin tiltalende personlighed, en ren helgen sammenlignet med Talibanerne - heller ikke var nogen stor demokrat.

Det Afghanistan har brug for, er en international styrke, ikke et sammenrend af etniske bander, drivende af blod - til at genetablere en form for orden. Det behøver ikke at være en FN styrke, men den kunne have deltagelse af vestlige tropper, og skulle støttes af de omliggende muslimske lande - dog, kære Gud, ikke saudierne - og være i stand til at genoprette veje, fødevareforsyninger og telekommunikation. Der er stadig veluddannede akademikere og embedsmænd i Afghanistan, som kunne hjælpe med at genetablere regeringsinfrastrukturen. I den forbindelse kunne den gamle konge måske være et midlertidigt symbol på enhed, indtil en regulær inter-etnisk regering kunne blive dannet.

Men det er ikke det, vi har planlagt. Mere end 7000 uskyldige er blevet myrdet i USA, og de to millioner afghanere, der blev dræbt siden 1980 (dont amount to a hill of beans) ved siden af det. Uanset om vi sender humanitær hjælp eller ej, hælder vi flere våben ind i dette sultende land til en bande gangstere, i håbet om at de vil knuse Talibanerne og lade os fange bin Laden gratis.

Jeg har en dyster forudanelse om alt dette. "Den nordlige alliance" vil arbejde for os. Den vil dø for os. Og mens den gør det, prøver vi at splitte Talibanerne og slå en handel af med deres mindst morderiske kumpaner, ved at tilbyde dem en plads i den fremtidige regering side om side med deres fjender fra Alliancen. De andre talibanere - de karle, der hverken vil tage imod Dronningens mønt eller Hr. Bush’s dollar - vil skyde på vores mænd fra baghold i bjergene og skyde efter vores jetfly og true med flere angreb på Vesten, med eller uden bin Laden.

Og på et tidspunkt - forudsat at vi har indsat en lydregering efter vores smag i Kabul - vil Alliancen falde fra hinanden og vende sig mod sine etniske fjender, eller hvis vi stadig skulle befinde os i nabolaget - imod os. For Alliancen ved at vi ikke giver dem penge og våben fordi vi elsker Afghanistan, eller fordi vi ønsker at bringe fred til landet, eller fordi vi er specielt interesseret i at etablere demokrati i Sydvestasien. Vesten viser sin gavmildhed, fordi den ønsker at ødelægge Amerikas fjender.

Bare husk hvad der skete i 1980, da vi støttede de modige, ubarmhjertige, brutale mujahidiner mod Sovjetunionen. Vi gav dem penge og våben, og lovede dem politisk støtte når engang russerne var væk. Jeg husker, at der var megen snak om "loya jergas" og endog et forslag om, at den dengang knap så ældede konge skulle køres tilbage til Afghanistan. Og nu er det præcis det samme, vi tilbyder endnu en gang.

Og tør jeg spørge, hvor mange bin Laden’er der nu er indrulleret blandt vores nye tjenstivrige infanterister.

I sandhed Amerikas "nye krig".

Oversat af Martin Mørch, fra Independet (UK) d.3.10.01.