FTAA: Frihandel på steroider

af Lars Gaardsøe

I april måned mødtes 34 regeringsledere fra Nord-, Mellem- og Sydamerika i den canadiske by Quebec for at tage det første skridt til grundlæggelsen af FTAA - Free Trade Area of the Americas. FTAA er et nyt frihandelsområde der skal gå fra Alaska til Ildlandet og således bliver verdens hidtil største. Men regeringslederne var ikke alene i byen. Tusindvis af moddemonstranter var til stede for at vise hvad de mente om den globaliserede kapitalisme.

Umiddelbart efter at frihandelsaftalen NAFTA mellem USA, Canada og Mexico var implementeret, begyndte amerikanske embedsmænd og lobbyister at forberede det næste skridt i marchen hen imod global ’frihandel’. Dette projekt blev døbt FTAA, Free Trade Area of the Americas, og skulle omfatte 34 nationer i Nord-, Mellem- og Sydamerika. De følgende år blev forhandlingerne ført i al hemmelighed, ikke engang politikerne havde adgang til aftaleteksten. Til gengæld deltog 500 repræsentanter for store transnationale selskaber i hele processen og fungerede som rådgivere for embedsmændene. Først under det nyligt overståede topmødet i Quebec, blev en del af teksten frigivet - nemlig kapitlet om investeringer. Kapitlet af-slørede hvad mange havde frygtet: FTAA er NAFTA på steroider!

Gammel vin på nye flasker

På grund af den megen hemmeligholdelse omkring tilblivelsen af FTAA, er det svært at sige noget om det konkrete indhold i den endelige aftale. Ud fra udtalelser fra embedsmænd og indholdet i det frigivne kapitel tegner der sig dog et billede af en aftale der ikke alene er en geografisk udvidelse af NAFTA, men også en politisk udvidelse. Det ser ud til at embedsmændene bag FTAA har søgt inspiration i MAI-aftalen (Multilateral Aftale om Investeringer) og i oplægget til WTOs Milleniumkonference i Seattle i december 1999. Både MAI- aftalerne og WTO-konferencen endte i fiasko, men med FTAA forsøger man nu at gennemføre de samme planer i en anden indpakning. Kapitlet om investeringer afslørede at man i FTAA vil videreføre ideen fra de tidligere aftaler om at firmaer skal kunne sagsøge regeringer for de såkaldte tekniske handelshindringer. Det betyder at det bliver umuligt for de enkelte lande at forbyde miljøforurenende produkter, da det vil hindre en given producent i at sælge sit produkt. Hvis lande alligevel ønsker at opretholde et sådant forbud, skal landet betale ’erstatning’ til firmaet for tabt fortjeneste.

Syv år under NAFTA

For at forstå hvilke konsekvenser FTAA vil få for landenes befolkninger, kan man starte med at se på, hvad NAFTA har betydet for Mexico. I januar 2001 udgav Institute for Policy Studies en rapport der gjorde status for NAFTAs effekt på en række områder. Siden oprettelsen af NAFTA har Mexico oplevet en stigning i udenlandske investeringer fra 4,4 mia. til 10,2 mia. dollars om året. Samtidig er antallet af ansatte i Maquiladoras (eksportzoner) mere end fordoblet, og eksporten til USA er ligeledes fordoblet. Alt dette ser tilhængerne af frihandel som tegn på at Mexico er blevet rigere: Flere investering giver flere arbejdspladser og er lig med vækst. Men rapporten viser også at fattigdommen er steget, hvilket har resulteret i at over halvdelen af Mexicos befolkning i dag lever under FNs fattigdoms-grænse, og hele 18 % lever for under 2 dollars om dagen. En af årsagerne til denne fattigdom er at lønnen er faldet med 9,5 %. Det er denne form for fremskridt og vækst man med FTAA vil udvide til at omfatte hele Nord-, Mellem- og Sydamerika.

Eliten murer sig inde

Topmødet i Quebec var det officielle startskud på FTAA-processen. Valget af Quebec til værtsby var lidt interessant i og med at byen ligger i den fransktalende del af Canada, hvor modstanden mod NAFTA har været størst. Det virkede ikke lige frem lovende for et uforstyrret forhandlingsklima. I månederne op til topmødet arbejdede de amerikanske græsrødder på højtryk med mobilisering til diverse demonstrationer og aktioner mod FTAA. Mange talte om en gentagelse af de succesfulde aktioner i Seattle. Arrangørerne havde tydeligvis også hørt om Seattle og om de mange andre protester der har været i forbindelse med lignende økonomiske topmøder. I ugen op til mødet byggede politiet således en 6 km lang og 3 m høj mur af hegn og beton rundt om hele den gamle bydel hvor mødet skulle finde sted. Muren skulle forhindre demonstranterne i at gentage den vellykkede masseblokade fra Seattle. Muren blev af demonstranterne kaldt ``skammens mur’’. Under topmødet stod den som et symbol på kløften mellem magthaverne og befolkningerne.

Demonstranterne kommer

Datoen for topmødets start den 20. april blev udråbt til aktionsdag mod FTAA, men protesterne startede allerede dagen før. Her satte aktivister fokus på muren og det totalt fraværende demokrati i FTAA-processen ved at pynte muren med blomster og balloner.

Fredag d. 20 var der blandt andet indkaldt til ``Karneval mod kapitalisme’’ af CLAC (La Convergence des Luttes Anti-Capitalistes). Karnevalet var et farverigt optog med flere tusinde deltagere, og mod al forventning lykkedes det dele af karnevalet at komme helt hen til hegnet. Flere demonstranter klatrede op i hegnet der til sidst væltede. Herefter rykkede politiet ind med alle midler de havde til rådighed. Luften blev på et par minutter tyk af tåregas, og gummikugler fløj om ørerne på demonstranterne der svarede igen med hvad de nu kunne finde af sten og flasker. Nogle demonstranter var forberedt på denne situation. De havde lavet et gigantisk katapult som de brugte til at skyde bamser og andre tøjdyr efter politiet. På grund af gadekampene valgte arrangørerne at udskyde åbningsceremonien, dels for at politiet kunne få situationen under kontrol, og dels fordi at vinden havde båret tåregassen ind over mødeområdet. Dagen efter demonstrerede ca. 40.000 imod FTAA. Politiet havde forbudt denne demonstration at nærme sig hegnet, men det var flere demonstranter stærkt utilfredse med, og de valgte derfor at trodse forbudet. Denne gang var politiet bedre forberedt og arresterede flere hundrede demonstranter.

Alternativer til nyliberalismen

Trods de massive protester udenfor murene, endte statslederne fra de 34 lande med at give grønt lys for at videreføre og afslutte forhandlingen af verdens største frihandelsområde FTAA. Det lykkedes altså ikke demonstranterne at forpurre magthavernes planer denne gang, som det gjorde i Seattle da WTOs milleniumkonference endte uden resultat. Alligevel var Quebec en succes for den antikapitalistiske bevægelse, fordi at der i modsætning til i Seattle for alvor kom alternativer på bordet. Ud over de mange bestræbelser på at stoppe selve FTAA-topmødet, samledes modstanderne af FTAA i dagene op til topmødet om et ``folkenes topmøde’’ hvor 2.300 delegerede fra NGO’er, fagforeninger, politiske partier og folkelige bevægelser diskuterede alternativerne til kapitalens globalisering. Et af formålene med ``folkenes topmøde’’ var at arbejde videre på et ’levende’ dokument, startet i 1998 af et lignende topmøde. Dette projekt hedder ``Alternatives for the Americas’’ og er debatoplæg til en alternativ vision for det amerikanske kontinent. Hele teksten er tilgængelig på Internet på adressen www.web.net/ comfront/alts4americas/eng/eng.html , og er et bevis på, at der er alternativer til neoliberalismens katastrofekurs