Fri abort og retten til børn - vigtige brikker i kvinde-kampen

Kvinders ret til at bestemme over deres egen krop er et meget omtalt emne i forbindelse med kvindekonferencen i Kina. De officielle vestlige delegationer er godt i gang med at skønmale forholdene i vores egen del af verden. Selvom der her er sket store fremskridt på nogle områder, er der også store huller. I Danmark står noget så fundamentalt som den fri abort igen i skudlinien.

Ser man på de internationale forhold omkring retten til fri abort, så er dette et kæmpespørgsmål for kvinderne. I USA, hvor der ikke er legal abort, er der en dårlig rådgivning om prævention, og en høj abort- og fødelsehyppighed blandt teenagere. Her er store konfrontationer mellem tilhængere og modstandere. Blandt andet skød og dræbte fanatiske abortmodstandere en læge, der arbejdede på en abortklinik.

I mange af de katolsk-dominerede lande er der forbud eller meget strenge regler. I Polen og det tidligere Østtyskland oplevede kvinderne efter murens fald store tilbageskridt, og den legale abort er nu afskaffet eller meget indskrænket.

I Danmark er forskellige fanatiske religiøse kredse gået i hellig krig mod aborten. Så også i den vestlige verden er der nok at kæmpe for, når det gælder kvindernes ret til selv at bestemme over deres egen krop.

Retten til at føde ønskede børn

I et veludviklet samfund bør børn komme til verden, fordi de er ønskede, og forældrenes situation må være sådan at de menneskeligt og økonomisk har overskud til hvert eneste. Den tid, hvor ungerne kom til verden i flokke, først og fremmest for at sikre familiens overlevelse, er forhåbenligt et overstået kapitel i dansk historie. I lande hvor der ikke er nogen ordentlig socialforsorg, udgør en stor børneflok stadig den bedste pensions forsikring.

En graviditet er som bekendt ikke altid lige planlagt. Alligevel ender det ofte med, at barnet er ønsket og bliver elsket fra den dag det fødes. I de tilfælde hvor det ikke er sådan, kommer den fri abort ind som en sikring af kvindens ret til kun at få ønskede børn.

Social brugerbetaling

I Danmark har vi haft fri abort i mere end 20 år, og flertallet af kvinderne kunne ikke tænke sig at undvære den. Den største aktulle trussel kommer imidlertidig fra politikerne, der vil have indført brugerbetaling.

Det er blandt andet det bagstræberiske Fremskridtspart i, der for nogle år siden stillede dette forslag i folketinget med argumentation om, at når der betales for prævention, hvorfor skulle provokeret abort så være gratis. Forslaget har også været stillet i forbindelse med finanslovs forhandlingerne '96.

Mere overraskende er det at også kvinder, der tidligere makerede sig i kvindekampen, ikke straks har afvist brugerbetalingen, men er gået ind i debatten ud fra bekymringer om det meget omtalte store antal aborter. I praksis vil indførelsen være lig med afskaffelsen af den fri og lige adgang til abort.

I virkeligheden er der mere perspektiv i at vende argumentationen fra Fremskridts partiet om, og foreslå at prævention bliver gratis. Et forsøg i Københavns kommune, hvor man fra 1986-1990 udleverede gratis prævention til unge, og fulgte op med rådgivning, nedsatte antallet af legale aborter hos teenagere betyde ligt mere end i landet som helhed .

Kun få satser på abort som prævention

Aborten er en nødvendighed først og fremmest, fordi der ikke findes helt sikre præventionsmidler uden sundhedsrisiko. P-pillen påfører nogle kvinder en del uønskede gener, som for eksempel humørsvinginger og hovedepine.

En nyere undersøgelse af abortsøgende kvinder viser, at omkring halvdelen havde brugt prævention, og at graviditeten skyldtes "teknisk svigt" som et sprængt kondom. Den anden halvdel havde af andre årsager ikke beskyttet sig, eller var ved at skifte fra en metode til en anden.

Kun fem procent af samt lige kvinder som havde samlever eller kæreste, og ikke havde planer om at få børn, undlod at bruge prævention.

Der er altså ikke bagrund for påstande om sjusk, eller at abort bevidst bliver brugt som prævention. Aborten bliver brugt som nødløsning, og til at plan lægge at familieforøgelsen kommer på et godt tidspunkt. Mange venter med at få børn til de er sidst i tyverne, og flere førstegangsfødende er over 35 år.

Abort og etik

Cirka hver femte graviditet afsluttes med en provokeret abort. Aborttallet på 18.000 årligt kan ikke alene ligge på kvindernes og deres partneres skuldre. Det er nemlig også en pejling på, hvordan samfund et generelt prioriterer børn og deres familier, det siger også noget om kvinders situation i det hele taget.

Selvom det sjældent er økonomiske overvejelser der er afgørende, når den enkelte tager stilling til, om hun vil gennemføre svangerskabet eller ej, er det givet at situationen på arbejdsmarkedet påvirker hende.

Den tidligere omtalte undersøgelse afslører ikke noget om årsager og virkning, men registrerer at abortsøgende har en større arbejdsløshedsprocent end fødende kvinder. Indenfor nogle kvindefag er der en reel risiko for at få fyresedlen, hvis maven begynder at vokse.

En anden rapport viser at 20 procent af en gruppe ufaglærte og nybagte mødre blev afskediget i forbindelse med graviditet eller barselsorlov. For samtlige grupper af fødende er det ti procent. Arbejdsgivernes officielle begrundelse var imidlertid ikke graviditeten, da det er ulovlig opsigelsesgrund.

I alt var det cirka hver tyvende kvinde, der fortalte at hun havde oplevet beklagelser fra de overordnede p.g.a. barselsorlov.

Manden er det vigtigste

Samlivsforhold, kvindens alder og antallet af børn er de vigtigeste forhold, når hun beslutter sig for abort eller ej. Flere yngre og flere ældre kvinder valgte abort, de færreste var dem i gruppen af 25 til 29 årige.

Forholdet til faderen spiller den største rolle, og mange oplyser, at de ønsker abort, fordi de ikke lever i et stabilt parforhold. Kun halvdelen af de abortsøgende lever sammen med faderen, i modsætning til de fødende, hvor 96 procent gør det.

Mange af de helt unge oplyser, at de ikke føler sig modne nok til at få et barn. En af den fri aborts fortjenester er, at antallet af teenagerfødsler er halveret siden 1973. Der er dog stadig problemer med de helt unge, der bliver gravide. Man skal nemlig have forældrenes tilladelse til abort, hvis man er under 18 år. Det betyder, at for eksempel religiøse forældre kan nægte deres datter en abort, som hun selv ønsker.

Flere af de abort søgende er også under uddannelse, Det er gennem de sidste år blevet vanskeligere at gennemføre en uddannelse, samtidig med at man får børn. Det skyldes både presset i uddannelsessystemet, og at statens økonomiske støtte er udhulet.

Tidligere på året gennemførte socialministeren stramninger i studerendes muligheder for at få bistandshjælp under barselorlov. Det betyder, at nybagte mødre presses til at fortsætte uden orlov, eller helt at stoppe uddannelsen, med mindre faderen er i stand til at forsørge hele familien i orlovsperioden.

Abort og etik

Det er en kendsgering, at en abort er et bevidst indgreb overfor et levende foster, som er på vej til at udvikle sig til et nyt menneske. For nogle kvinder er det meget vanskeligt at beslutte sig for en abort, fordi ikke kun rationelle overvejelser, men også følelsesmæssige forhold spiller ind. Specielt helt unge har brug for megen støtte i situationen for at undgå, at en beslutning om en abort tynger deres samvittighed.

I den forbindelse spiller forskellige fanatiske religiøse kræfters meget useriøse og følelsesladede kampagner mod abort en meget negativ rolle. De argumenterer med respekten for livet, og ligger op til skyldfølelse. Der spilles på, at man ved en abort slår et levende menneske ihjel. Det sker uantastet det faktum, at et par måneder gammelt foster ikke ved egen hjælp kan overleve uden for moderens mave, og derfor ikke kan betragtes som et selvstændigt levende væsen. Det er klart, at i den sidste del af graviditeten er der en mulighed for dette, og det er også derfor, at der er sat en tidsgrænse på 12 uger.

Respekten for livet

Respekten for livet, for at alle mennesker får mulighed for at gennemleve alle de fundamentale og naturlige livsprocesser på en god måde, er vigtige at forsvare.

Respekten kan imidlertid ikke indsnævres til kun at dreje sig om fostrets ret til at leve, men må også inkludere andre forhold. For eksempel fostrets ret til at leve trygt i moderens mave, uden farlige påvirkninger fra forurenende stoffer, som moderen indånder p.g.a. trafikos eller på arbejdspladsen.

En undersøgelse af kvinder der har født børn for nylig, viser at 40 procent under graviditeten var bange for at deres arbejdsforhold kunne skade fostret. De nævner blandt andet tunge løft, giftige stoffer, røntgenstråler og skifteholds- eller natarbejde. Omkring en tredjedel af kvinderne måtte alligevel fortsætte med det samme arbejde indtil fødslen.

Respekten for livet må også indebære, at familien og samfundet byder et nyt menneske velkommen med gode livsbetingelser, uanset hvor på den sociale rangstige det lander. Det er oplagt, at bistandsmodtagere og førtidspensionister støder ind i mange økonomiske begrænsninger, når de forsøger at give deres børn en god opvækst. Den økonomi man byder dem er i sig selv et stærkt vink om, at børn i sådanne familier ikke modtages med åbne arme fra samfundets side.

Derfor er retten til at have børn under ordentlige betingelser mindst ligeså vigtig som fastholdelse af den fri abort.

Kilder:

Abort eller fødsel. Ole Bertelsen. Socialforskningsinstituttet 1994.

Barselsorlov. Mogens Nygaard Christoffersen. Socialforskningsinstituttet 1990.