Filippinerne: For fred mellem kristne og muslimer

af Thomas Eisler

I slutningen af marts i år blussede konflikten mellem den filippinske hær og den muslimske oprørersgruppe MILF op. Anledningen var regeringshærens angreb på MILF-positioner i provinsen Lanao del Norte, Mindanao. Siden er konflikten eskaleret og har skabt borgerkrigstilstande i store dele af Mindanao og Sulu i den sydlige del af Filippinerne. Udover at der selvfølgelig er dræbte og sårede på begge sider har sammenstødene forårsaget enorme lidelser for civilbefolkningen i området. Hundredetusinder er blevet drevet på flugt og de får ingen hjælp fra regeringen i flygtningecentrene de er samlet i. De danske og internationale medier har kun perifert omtalt situationen i forbindelse med at 21 personer hvoraf 7 var europæere blev taget som gidsler af den fundamentalistiske gruppe Abu Sayyaf.

Moro-befolkningens kamp

Islam kom til det der i dag udgør Filippinerne i det 14. Århundrede i forbindelse med at muslimske købmænd besøgte øerne. På Mindanao og Sulu-øerne og i andre dele af Filippinerne blev der dannet muslimske Sultandømmer. To århundreder senere kom spanierne til øgruppen. Den muslimske befolkning, som spanierne kaldte ’moro’, gjorde modstand mod kolonialiseringen. Det lykkedes Spanierne at få kontrol over den nordlige del af Filippinerne og langt den overvejende del af befolkningen i nord blev katolikker mens konflikterne med sultanerne i syd fortsatte.

I 1898 overtog USA Filippinerne. På det tidspunkt var 98 % af befolkningen i Mindanao og Sulu muslimsk og resten udgjordes af stammer der havde fastholdt deres traditioner fra før Islams indflydelse (Lumad). I første omgang koncentrerede USA sig om at nedkæmpe oprørere i den nordlige del af Filippinerne og indgik aftaler med sultanerne i syd. Men der gik ikke lang tid efter at oprørerne i nord var nedkæmpet før at USA brød aftalen om at respektere muslimernes eget styre. Dels udbrød der væbnede konflikter og dels blev der udført en bevidst strategi om at flytte kristne til Mindanao ved at tildele dem jord, der i mange tilfælde tilhørte den muslimske befolkning.

Befolkningen i Mindanao har aldrig haft mulighed for at tage stilling til om de ønsker at være en del af Filippinerne. Ved Filippinernes uafhængighed fra USA i 1946 blev Mindanao og Sulu en del af den Filippinske Republik. Under Marcos, der blev præsident i 1965, skærpedes undertrykkelsen af den muslimske befolkning i syd. Som reaktion gik moro-befolkningen i halvfjerdserne til modstand og det var først og fremmest Moro National Liberation Front (MNLF) der stod for modstanden. I 1984 opstod Moro Islamic Liberation Front (MILF) som følge af en splittelse i MNLF.

MNLF indgik en fredsaftale med regeringen i 1996 der førte til dannelsen af Autonomous Region of Muslim Mindanao. Regeringen skulle som følge af fredsaftalen bl.a. sikre boliger, skoler og sundhed for befolkningen i området. Nu nogle år efter må befolkningen se langt efter forbedringer af deres livsvilkår og skuffelsen over fredsaftalen har ført til en voksende opbakning til MILF.

De sociale forhold

En væsentlig del af baggrunden for problemerne er den udbredte fattigdom. Både Moro- og Lumad-befolkningen bor hovedsagelig på landet og er afhængige af landbrug. De fleste er jordløse bønder der har fået frataget retten til den jord deres forfædre dyrkede. Jordreform-programmet går meget langsomt og fordeler kun sjældent jorden til Lumad- og Moro-befolkningen.

Når selskaber ønsker at få et område til plantage, minedrift eller skovhugst bliver befolkningen ofte fordrevet eller tvunget til at sælge. Den væbnede kamp er derfor ofte den eneste mulighed for at forsvare sine rettigheder.

Forholdet mellem kristne og muslimer

Den bevidste strategi om at lave kristne bosættelser i Mindanao på jord der er taget fra moro-befolkningen har naturligt ført til et modsætningsforhold mellem de to befokningsgrupper. I en samtale med Mohagher Iqbal fra MILFs ledelse pointerede han dog over for mig, at det trods alt er MILF’s linje at respektere de kristnes religion og traditioner. Denne udlægning af MILFs linje blev underbygget da jeg så en lille kirke i et overvejende muslimsk område, domineret af MILF.

På den anden side er der også mere fundamentalistiske elementer i den muslimske befolkning. Da jeg besøgte den muslimske by Marawi, der politisk er domineret af MILF, kørte der en kampagne hvor grupper gik omkring i byen og spraymalede håret på kvinder uden tørklæde. Sådanne grupper tilhører sandsynligvis MILF, men deres aktiviteter er ikke i overensstemmelse med flertallet i MILFs ledelse. De ’progressive’ udgør omkring 60% i MILF.

Alab Katipunan (AK) er en national kampagneorganisation der samler NGO’er og folkelige organisationer. AK arbejder for fred mellem de tre folk der lever i Mindanao: Moro, Lumad og kristne. AK’s mål er at opnå en fælles kamp for de tre folk mod regering, jordejere og multinationale selskaber. AK fremhæver at en af de grundlæggende problemer i Mindanao, ligesom i resten af Filippinerne, er den udbredte fattigdom og derfor må en fredelig løsning indebære en bekæmpelse af fattigdommen.

Abu Sayyaf

AK angiver Abu Sayyaf som en af forhindringerne for fred. Abu Sayyaf blev stiftet i 1991 og opererer hovedsagelig på øerne syd for Mindanao. Det vurderes at gruppen har 200 personer under våben. Abu Sayyaf har fra starten markeret sig med meget brutale aktioner og gidseltagninger og de har rejst krav der på ingen måde bidrager til at løse befolkningens problemer. Da jeg var i Filippinerne fremsatte de en trussel om, at hvis Basilans kristne præster ikke konverterede til Islam ville de blive dræbt. Senest har et af kravene i gidseltagningerne været løsladelse af bagmændene til World Trade Center bombeattentatet i USA.

MILF har taget klart afstand fra Abu Sayyaf og deres aktioner, men i den kristne befolkning i Filippinerne og i den internationale offentlighed kan det være svært at skelne mellem den ene og den anden slags muslimske oprørere. Dermed tjener Abu Sayyaf til at retfærdiggøre regeringens militære indsats også i andre dele af Mindanao. Der er desuden tegn på at regeringen havde en finger med i spillet ved Abu Sayyafs stiftelse eftersom at en af lederne angiveligt var militæragent.

Den militære situation

MILF er den stærkeste oprørsbevægelse i Filippinerne med 15.000 guerillasoldater. Derudover har store dele af befolkningen våben og kan mobiliseres i krigssituationer. Regeringen har kraftigt forøget militariseringen af Mindanao og i øjeblikket befinder 80 % af den filippinske hærs 200.000 soldater sig i Mindanao. Siden begyndelsen af maj har 23 bataljoner iværksat et angreb på MILFs hovedbase Camp Abubakar der rummer 3-5.000 guerillasoldater.

De kommunistiske guerillaer i Filippinerne har omkring 10.000 guerilla-soldater. Den største udsplitning fra det kommunistiske parti i Filippinerne, RPM-P, står relativt stærkt i Mindanao og der hvor partiets hær RPA-ABB er tilstede blandt Moro og Lumad-befolkningen styrer befolkningen selv ifølge deres traditioner. Der fungerer et konkret militært samarbejde mellem RPA-ABB og MILF, og regeringens militære offensiv i Mindanao rammer derfor såvel kommunistiske som muslimske guerillaer på Mindanao eftersom de har militær kontrol med sammenhængende områder.

Stop krigen!

Der er et stort behov for støtte til kampen mod krigen. Denne støtte kan ske i form af protester stilet til den filippinske præsident og økonomisk støtte til fredskampagnerne. Det handler ikke kun om at få stoppet de brutale overgreb på civilbefolkningen, men også om at skabe mulighederne for at opbygge den fælles kamp for social retfærdighed mod den neo-liberale verdensorden.

Protester kan sendes til præsident Joseph Estrada på e-mail-adressen erap@erap.com. Yderligere information kan fås ved at kontakte IF og spørger efter artiklens forfatter.

Filippinerne og Mindanao

Befolkning: ca. 74 mio. ca. 16 mio. i Mindanao Areal: 307055 km2, Mindanao 94596 km2. Styre: Filippinerne er en republik. Præsident siden 1998 er Joseph Ejercito Estrada kaldet ’Erap’. Religion: omkring 90 % er kristne heraf 80 % romersk-katolske, 8 % er muslimer, resten har oprindelige religioner (animister). I Mindanao er 35-40 % muslimer og der er også en relativ stor andel af animistiske stammer i Mindanao.