Fængselsindustrien: en god forretning

I USA er antallet af fanger steget eksplosivt i de seneste tyve år. Over to millioner amerikanere sidder i dag indespærrede. Fængselsvæsenet er blevet en industri, som vokser sig større på bekostning af andre sektorer i samfundet, og som bliver stadig mere privatiseret - og globaliseret. Den tidligere politiske fange, Angela Davis, fortæller i denne artikel om udviklingen af det, hun kalder USA’s fængselsindustrielle kompleks.

Af Christine Lundgaard

Valget af USA’s nye præsident, republikaneren George W. Bush vil formentlig betyde en yderligere skærpelse af den amerikanske kriminalpolitik. Allerede i dag er USA det land i verden, der har flest fængslede i forhold til befolkningens størrelse.

Angela Davis var i slutningen af 60erne politisk fange i USA (se boks). Siden sin løsladelse har hun kæmpet for de fængsledes rettigheder og angrebet det amerikanske fængselssystem.

"Overalt i USA er der i det sidste årti sket en omlægning af de offentlige udgifter væk fra uddannelse, væk fra sundhedsvæsen, væk fra boligbyggeri osv. Til gengæld har man prioriteret en udbygning af fængselssystemet. Denne ekspansion i bygningen af fængsler er sket præcis på det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begynde at falde". I starten af 90erne faldt alle typer af voldelig kriminalitet i USA markant. Men ligesom danske borgerlige politikere fremmaner billeder af voldsbølger og forhærdede voldspsykopater, selv om statistikken viser den modsatte tendens, stod konservative amerikanske politikere fast på kravene om flere fængsler og længere straffe. Love som den californiske "Three strikes and you’re out" fjernede al mulighed for prøveløsladelse for personer, der gentagne gange havde brudt loven. Det store flertal af de nye indsatte var ikke voldskriminelle, men derimod narkodømte og krænkere af ’offentlig ro og orden’. Det de fleste havde til fælles var, at de kom fra de laveste sociale klasser. Eksempelvis havde omkring to tredjedele af alle fanger i 1991 afsluttet deres skolegang før high school. En tredjedel var arbejdsløse, da de blev anholdt.

Fængsler giver vækst og fremgang

Ifølge Angela Davis har væksten i fængselsindustrien i særlig grad præget de områder i USA, som før var baseret på landbrug:

"I dag er landbrugene brudt sammen på grund af den rolle de store transnationale `Agro-business’ selskaber spiller. Nu er det ofte sådan, at disse områder fristes til at tro, at håbet om økonomisk fremgang kan ligge i en udbygning af fængselssystemet i deres lokalsamfund. Så mærkeligt nok beder folk om at få fængsler. De forestiller sig, at det vil skabe mange jobs og føre til økonomisk vitalitet. Men bygningen af fængsler fører ikke til nogen økonomisk fremgang. De lokale folk i området er ikke de første til at få job".

Men det er ikke fordi, de mange fængsler ikke skaber vækst og store fortjenester. Erhvervslivet lukrerer ifølge Davis på flere måder på den stadige udvidelse af fængselssystemet.

"Der er firmaer som leverer varer og service til fængslerne, vagterne og fangerne. Der er firmaer som direkte og indirekte bruger fanger som arbejdskraft. Der er tale om telefonselskaber som sælger ’collect calls’, Microsoft bruger fanger til at pakke softwareprogrammer som Windows osv. Stadig flere firmaer har en interesse i opretholdelsen og udvidelsen af et fængselssystem, som skaber fortjeneste til dem. Men skabelsen af profitter i fængselssystemet er ensbetydende med et dræn af de sociale ressourcer. Der må skæres ned på skoler og andre sociale serviceydelser, som folk før kunne regne med, for at frigøre midler til det fængselsindustrielle kompleks". Dette hænger godt sammen med George W. Bush’ og andre republikaneres klassiske konservatisme. Bush ønsker at give flere penge til selvejende kirkelige organisationer, der arbejder for at forbedre vilkårene for fattige og socialt udstødte, heriblandt fanger. På den måde sparer staten i sidste ende penge, idet ansvaret for folk på samfundets bund overdrages til private, som skal administrere og uddele almisser til de fattige.

Private konceptfængsler

Det er ikke kun fangerne, der kan tjenes penge på. Fængslerne i sig selv er blevet en vare, man kan eksportere, konstaterer Angela Davis. "USA har tradition for at eksportere fængselskoncepter. Idéen til isolationstorturen i cellefængslet, som i begyndelsen af det 19. århundrede drev fangerne til vanvid, er nu vendt tilbage i form af de nye `Super Maximum’-fængsler. Den nye amerikanske ide om Super Max-fængsler er ved at sprede sig ud over hele verden. I Holland har de et, i Sydafrika har de et osv." "I Australien erfarede jeg, at det største kvindefængsel i landet, som ligger uden for Melbourne, er ejet og styret af et firma, som har hovedsæde i Memphis Tennessee. Navnet på firmaet er "Correctional Corporation of America (CCA). Kapitalen i CCA stammer fra den samme finansielle gruppe, som skabte Kentucky Fried Chicken. CCAs mål er at skabe et produkt, som kan markedsføres i hele verden, ligesom man over hele verden kan frekventere en McDonald’s. De har allerede kontrakter i England og håber på at ekspandere over hele verden. Lige nu besøger fængselsmyndigheder fra hele regionen Australien for at undersøge fordelene ved at indgå kontrakter med firmaer som CCA".

Med ekstra racisme

De undertrykkelsesmekanismer, der gør sig gældende i det nordamerikanske - og mange andre - samfund, bliver overeksponeret i fængslerne og i statens straffepolitik. Det er derfor på ingen måde tilfældigt, at de sorte fanger er i overtal i fængslerne i forhold til den samlede befolkning. Og almindelige folks racistiske tendenser udnyttes i de borgerlige politikeres udpensling af skræmmebilleder, når de profilerer sig i lov-og-orden kampagnerne. Selve fængselssystemet, mener Angela Davis ligeledes, er baseret på en strukturel og ideologisk racisme:

"Især i USA, men også i stigende omfang alle mulige andre steder i verden, er racisme en væsentlig del af økonomiske, politiske og psykologiske strukturer. Racismen spiller en vigtig rolle i etableringen af kravet om sikkerhed. En vigtig del af det fængselsindustrielle kompleks er den statslige institution INS, som er sat til at tage sig af immigranter. Der er i dag flere bevæbnede INS-agenter, end der er bevæbnede FBI-agenter. Militariseringen af USA’s grænse mod Mexico er skræmmende, og mange mennesker bliver skudt under forsøg på at krydse denne grænse. ’Latino-communities’ i især Californien, Texas og New Mexico bliver desuden konstant chikaneret af INS. Hvis du bliver stoppet uden at have papirer på dig, som beviser, at du er US-borger, kan du blive arresteret og deporteret øjeblikkeligt. Eller du bliver placeret på et af INS’ interneringscentre, i et arresthus eller et statsfængsel". På samme måde som racismen er indbygget i fængselssystemet, er kvindeundertrykkelse det også. Grupper, der arbejder med forholdene i USAs fængsler, har talrige eksempler på systematisk seksuel chikane af kvindelige fanger.

Indespærringens logik

Det er klart, at fangerne i USAs fængsler lever under utålelige forhold, som de færreste mennesker ellers ville acceptere. Det hænger ifølge Angela Davis sammen med det billede, der effektivt tegnes af de mennesker som spærres inde.

"Fangerne anses for at være en klods om benet på samfundet - det er fattige mennesker, det er ’people of colour’, det er folk med ringe uddannelse, det er folk, som ikke har kunnet finde arbejde. Der er mange historiske eksempler på eksperimenter med indespærring, som er blevet accepteret uden, at der bliver sat spørgsmålstegn ved dem. I USAs historie kan vi pege på slaveriet, på reservaterne hvor landets oprindelige befolkning blev holdt indespærret; vi må tænke på de koncentrationslejre, hvor japansk-amerikanere blev indespærret under 2. verdenskrig osv.

Folk kan ikke lide at sætte spørgsmålstegn ved det, som ser ud til at være en kilde til kollektiv, følelsesmæssig sikkerhed. Det ser ud til at være en indgroet opfattelse, at det kun er ved hjælp af fængsler, man kan skabe tryghed og sikkerhed for resten af samfundet".

"Idéen til isolationstorturen er nu vendt tilbage i form af de nye "Super Maximum" fængsler. Den nye amerikanske ide om "Super Max" fængsler er ved at sprede sig ud over hele verden. I Holland har de et, i Sydafrika har de et osv." "Overalt i USA er der i det sidste årti sket en omlægning af offentlige udgifter væk fra uddannelse, væk fra sundhedsvæsen, væk fra boligbyggeri osv. Til gengæld har man prioriteret en udbygning af fængselssystemet. "

Angela Davis var en af 68-oprørets frontfigurer i USA. Davis blev i 1969 ansat som lærer ved University of California og kom hurtigt med i sorte, militante organisationer, der bl.a. arbejdede for at sætte fokus på det store antal sorte politiske fanger i USA. Samme år blev hun afskediget som universitetslærer - angiveligt fordi hun var medlem af kommunistpartiet. I august 1969 blev Angela Davis anklaget for at have købt det våben, der blev brugt i et gidseldrama i Marin County for at frigive tre sorte fanger. Davis sad indespærret i 15 måneder, mens anklagemyndigheden samlede vidner, men blev til sidst løsladt mod kaution som den første sorte politiske fange i USA. Løsladelsen skyldtes især det stærke opinionspres, der efterhånden opstod til fordel for Davis verden over. I 1971 blev retsprocessen mod hende indledt. Med en udelukkende hvid jury og en sindrigt konstrueret anklage så dødsstraf eller livstidsfængsel ud til at blive resultatet. Men anklagemyndighedens vidner modsagde hinanden, sagen smuldrede, og Davis blev frikendt på alle punkter. Ronald Reagan, som dengang var guvernør i Californien, svor dog at Angela Davis aldrig mere skulle undervise ved noget californisk universitet. I 1995 blev hun imidlertid ansat ved universitetet i Santa Cruz som professor i idéhistorie. Hun er i dag en af de drivende kræfter i kampen mod det fængselsindustrielle kompleks.

USA’s fængsler 

  • USA er det land, der har den største del af sin befolkning fængslet. Efterfulgt af Rusland.
  • Over to millioner amerikanere sidder i dag indespærrede i føderale eller statslige fængsler og lokale arresthuse over hele USA.
  • Mere end 20% af alle unge sorte mænd sidder enten i fængsel, er på prøveløsladelse eller afventer retssag. Dette betyder endvidere, at en lige så stor del af USAs sorte mandlige indbyggere ikke kan stemme, idet USA er et af de få lande i verden, som fratager indsatte deres stemmeret.
  • Der er stadig omkring syv gange så mange sorte fængslede som hvide i relation til befolkningsandel.

Kilder: Manning Marable: Racism, Prisons and the Future of Black America Angela Davis: Det fængselsindustrielle kompleks. Fra fængselsseminaret "Riv Murarna" i Sverige i december 2000. Oversættelse og redigering: Torkil Lauesen P.M. Nilsson: Frihetens land, Expressen 3-12-2000