Er fred i Filippinerne en mulighed?

Filippinerne

Siden 1970’erne har skiftende regimers undertrykkelse af det filippinske folk fostret forskellige oprørsbevægelser. Forsøgene på at slå oprørene ned med militær magt har hidtil været forgæves. Tværtimod har disse oprørsbevægelser vokset sig stærkere i takt med at undertrykkelsen er øget.

AF JOHNNA MORTENSEN, SOUTH EAST ASIA-GRUPPEN

De to største oprørsbevægelser er den kommunistiske New People’s Army (NPA) og den islamiske Moro Islamic Liberation Front (MILF). MILF har siden 1970’erne kæmpet for selvstændighed for den sydlige del af landet, Mindanao. Efter mange års forhandlinger om fred underskrev repræsentanter for den islamiske oprørsgruppe i slutningen af marts 2014 en aftale med det filippinske regime. Aftalen medfører ikke fuld selvstændighed for Mindanao men kun et udvidet selvstyre. Derfor har flere andre islamiske oprørsgrupper i regionen udtalt at de ikke anerkender fredsaftalen og vil fortsætte den væbnede kamp.

New People’s Army (NPA), det filippinske kommunistpartis (CPP) væbnede fløj, blev dannet i 1969 og har ført væbnet kamp i Filippinerne lige siden. I dag opererer NPA i 71 ud af landets 81 provinser. CPP, NPA samt en lang række folkelige bevægelser er samlet i paraplyorganisationen National Democratic Front of the Philippines (NDFP) og udgør tilsammen landets stærkeste antikapitalistiske bevægelse. CPP og NPA er begge på USA’s og EU’s terrorlister imens NDFP ikke er.

Efter at regimet i to årtier forgæves havde forsøgt at bekæmpe NPA militært indledtes fredsforhandlinger i 1998. I dag, mere end 15 år efter, er parterne dog ikke kommet mange skridt nærmere en aftale. De skiftende filippinske regimer har ikke vist sig villige til at forhandle seriøst og har gang på gang overtrådt de grundlæggende aftaler der er indgået, blandt andet om forhandlingsdelegationernes gensidige sikkerhed.

En række ledende medlemmer af fronten NDFP udgør forhandlingsdelegationen for NPA. Indtil nu er mere end 25 af dem blevet fængslet, myrdet eller ”forsvundet”. Senest har Benigno Aquino’s regime i marts måned fængslet 2 af NDFP’s toprådgivere. De beskyldes for at være aktive medlemmer af NPA – og dermed terrorister. Dette på trods af at de begge som medlemmer af delegationen skulle være garanteret immunitet. Den nyeste strategi fra regimets forhandlingsleder Alex Padillo, er at han ikke længere vil anerkende NDFP som forhandlingspartner. I stedet vil Padillo nu kun forhandle direkte med repræsentanter for CPP, som han ikke længere opfatter som en terrororganisation.

Alt i alt tyder meget på at regimet fører skinforhandlinger – måske i håbet om at vinde tid til at knuse oprørsbevægelsen militært. Hverken den lokale magtelite, de mange multinationale selskaber i landet eller USA imperialismen er interesserede i at efterkomme kravene fra NPA og NDFP om for eksempel jordreformer. I stedet for forhandlingsløsningen har regimet således valgt at optrappe den politiske, økonomiske og militære undertrykkelse af det hårdt prøvede filippinske folk.

NDFP stadig villig til uformelle forhandlinger med Aquino regimet

Forhandlingslederen for NDFP, Luis Jalandoni skriver blandt andet følgende i en udtalelse om forhandlingerne:

”På trods af Aquino regimets gentagne overtrædelser af de gensidige aftaler er NDFP stadig villig til at afholde uformelle fredsforhandlinger med Aquino regeringen.

NDFP anerkender folkets ønske om sociale og økonomiske reformer, såsom en ægte jordreform og national industrialisering, særligt fordi de lider under de katastrofale konsekvenser af den skærpede økonomiske krise i landet. stigende priser på fødevarer, voksende arbejdsløshed, stærkt stigende priser på fødevarer og andre basale varer og serviceydelser er hverdagsproblemer for folket. Aquino regeringens neoliberale politik har skabt kaos i folkets dagligdag. Ødelæggelserne forårsaget af supertyfonen Haiyan/Yolande og Aquinos mangel på handling skærper behovet for effektive socio-økonomiske reformer.

Oprørets styrke viser sig ved at alt imens der i årevis har været ført fredsforhandlinger er den væbnede kamp fortsat. Regimet ved at millioner af filippinere støtter oprøret. Naturligvis ønsker NDFP og det filippinske folk fred, men ikke på regimets betingelser. De ønsker en fred som tilgodeser befolkningens krav om reformer.

Luis Jalandoni’s ’Update on the Peace Negotiations between the Aquino government and the National Democratic Front of the Philippines’ kan findes på IF’s hjemmeside