Drømmen om Amerika

af Miguel Salguero

Hvert år tager tusindvis af mexicanere illegalt over grænsen til USA i håb om at finde et arbejde, der kan danne grundlag for en anstændig tilværelse. Hvert år brister lige så mange mexicaneres drømme, når de vågner op til livet i USA på samfundets bund. Hér fortæller immigranten, menneskesmugleren og de amerikanske farmere tæt på grænsen om den illegale immigration fra Mexico til USA

IMMIGRANTEN: DEN EVIGE JAGT EFTER LYKKE

Jeg kom til Chicago for at tjene penge og vende tilbage til mit land. Da jeg ankom, tog jeg hen til nogle af mine venner. Jeg vidste ingenting på forhånd, jeg havde aldrig været her før. Mine venner fortalte mig, hvordan jeg skulle finde et arbejde. Det første jeg skulle, var at tage hen et sted, som alle kender som 26. gade for at skaffe mig et falsk ID-kort. Opholder man sig bare et par dage i denne gade, møder man adskillige unge mennesker, der uden videre tilbyder falsk "green-card" og social forsikring.

Jeg betalte 70 dollars for min "tilladelse", og nu skulle jeg så vise, at jeg var kommet for at arbejde - ikke for at nasse og være doven. I sådan en situation siger man ja til hvilket som helst job, så jeg tog arbejde på en fabrik. Vi lavede små kunstige træer. Til at begynde med var arbejdet ikke så slemt, men efter et stykke tid blev det kedeligt og monotont. Der var ingen sikkerhedsforanstaltninger, intet beskyttelsesudstyr, og det gav ikke mening, når jeg kun tjente 5,45 kroner i timen. Efter to uger sagde jeg op. Jeg lod mig fortælle at gadesalg var en god forretning. Jeg solgte kogte majskolber, men opgav een dag -jeg havde kun solgt 15. Mens jeg ledte efter nyt arbejde, gik jeg sammen med min ven Tono ud i gaderne for at lede efter gammelt jern, men det var heller ikke en god forretning. Så jeg vendte tilbage til fabrikkerne. De kæmpe store arbejdspladser, hvor latinamerikanerne og de sorte får de absolut dårligste jobs. Vi lavede det samme arbejde i timevis eller dagevis: lagde jern op på et samlebånd, der aldrig fik ende.

3600 tryk på knappen

Jeg snakkede med kvinder som havde haft sådan et job i årevis, de talte skruer og puttede dem i en pose eller en kasse. Mange af os andre spildte vores liv med at stå og trykke på knapper. Der var en maskine, hvor man skulle trykke på en knap hvert 6. sekund. Hvis vi regner med mindst 6 timers effektiv arbejdstid om dagen, betyder det, at man trykkede på knappen 3600 gange om dagen. Arbejdet ændrer sig ikke, hver dag laver man nøjagtig det samme.

Som på så mange andre arbejdspladser blev der knyttet venskaber arbejderne imellem. Jeg så nogle fejre en eller andens fødselsdag, med balloner og papirguirlander, der hang mellem maskinerne, som også fungerede som spiseborde. Ved en af disse sammenkomster hørte jeg om folk, der havde arbejdet der så længe, at de havde sparet op til at kunne bygge et hus i deres landsby.

Efter tre uger på fabrikken fik jeg af vide, at der ikke længere var arbejde til mig. På nogle af de store fabrikker i USA benytter de sig af en metode, der går ud på ikke at lade arbejderne blive i det samme arbejde i særlig lang tid. På den måde ødelægger de muligheden for at oparbejde anciennitet, og muligheden for at organisere sig og opnå de rettigheder som man lovmæssigt har gjort sig fortjent til. Da fabrikken ringede til mig igen, tilbød de mig et natarbejde, hvor jeg skulle lægge metalstænger på et samlebånd uafbrudt i syv timer. Efter nogle dage bliver man dygtigere, men man bliver aldrig forfremmet fra den slags job, man tilpasser sig og de tilpasser én for fortsat at have billig arbejdskraft.

Jeg har ikke lyst til at fortsætte med at arbejde på en fabrik, hvor jeg hverken lærer eller tjener noget. Men vi er så mange folk, der leder efter arbejde. Hvis jeg ikke er tilfreds med det de betaler, så kan jeg ikke bare protestere eller fremsætte krav, for bag mig står der en, der gerne vil udføre arbejdet til den usle løn, de tilbyder os. Det er derfor, at de kan blive ved med at udnytte os. Nu vil jeg forsøge at finde arbejde i en anden del af landet. Måske er situationen den samme i hele USA og så vender jeg vel tilbage til Chicago en dag.

MENNESKESMUGLERE: SMUGLERE I REGERINGENS TJENESTE

De anklager os for hvad som helst, for røveri, for handel med mennesker og stoffer. Mange af dem, som har krydset grænsen, er kommet over ved hjælp af "coyotes" - menneskesmuglere. Hvis ikke vi hjælper dem, så kommer de aldrig over. Det siges at folk dør, når de prøver at krydse grænsen gennem ørknen eller via floder, og jeg er sikker på, at hvis ikke vi viste dem vejen og medbragte mad og vand, så ville mange flere dø i forsøget på at krydse grænsen. Som altid folk at skyde skylden på nogen, og i dette tilfælde er det os, der får skylden. Vi ved at mange af historierne om at mennesker er blevet berøvet, myrdet eller efterladt i ørkenen af formodede coyotes er sande, men som altid er der nogen som vil drage nytte af omstændighederne til egen fordel, selv myndighederne. De skyder skylden på os, for derefter at lade os arbejde, og i nogle tilfælde er det sågar regeringens egne folk der røver immigranterne. Vi tager kun betaling for at kende vejen og for at yde en service.

Mexico har det fint med, at folk immigrerer til USA. Det betyder nemlig, at der kommer ressourcer tilbage til landet, og at folk selv finder en måde at opfylde deres behov. For hvad ville alle disse folk gøre, hvis det ikke lykkedes dem at krydse grænsen, få arbejde og tjene en smule penge? De ville sikkert stjæle eller gøre oprør mod regeringen.

Børn eller bander

Man siger, at det er internationale bander, der handler med mennesker. Det er også rigtigt i mange tilfælde, men i andre tilfælde, som dette, er der bare tale om folk der kender vejen, fordi de bor her. Hvis du går op i nærheden af byporten kan du møde børn, der for 50 eller 100 dollars kan hjælpe dig til Douglas, og dér kan de sætte dig i kontakt med nogen, der kan hjælpe dig videre. Tror du også at disse børn er del af en international organisation? Det er de samme børn, som hjælper folk med at bære deres tasker, når de kommer tilbage den anden vej med alle deres indkøb.

Mange tror at det hele er overstået når immigranterne har krydset grænsen, men at krydse grænsen er kun begyndelsen. Immigranterne mangler endnu at finde arbejde, et sted at bo, og hele tiden må de skjule sig eller leve med angsten for at blive sendt hjem. Samtidig skal de opholde sig langt væk fra deres familie i meget lang tid for at kunne spare en smule penge sammen, som mange gange viser sig ikke at række til noget. Udvandringen til USA er ikke løsningen, men hverken den nordamerikanske eller den mexicanske regering gør noget for at ændre situationen. Hvis de mener, at det er os, som er de kriminelle, kunne de jo anholde os alle sammen, det er let nok."

DE AMERIKANSKE FARMERE: ET FORSVAR FOR DEN PRIVATE EJENDOMSRET

Ranch Rescue" er en gruppe af amerikanske farmere, der bor tæt på den USA-mexicanske grænse. Ifølge gruppens hjemmeside består deres arbejde i at koordinere frivillige til at hjælpe folk, der har ejendomme umiddelbart op til grænsen med at reparere hegn, der er ødelagt af "kriminelt indtrængende" immigranter, samt at forsøge at holde disse "kriminelle" ude fra deres landområder. Det frivillige arbejde består i at deltage i såkaldte operationer, hvor de samles i lejre på en farmers landområde og sammen patruljerer i området og reparerer hegn. På deres hjemmeside opfordrer gruppen de frivillige til at tage passende forholdsregler i forhold til deres sikkerhed på grund af den fare, der kan opstå ved konfrontation med de "kriminelt indtrængende". De skriver dog, at kun de frivillige, der står for sikkerheden, vil blive bedt om at bære skydevåben, mens resten af medlemmerne kan medbringe egne skydevåben efter ønske.

Ranch Rescue opstod da Roger Barnet, en farmer fra Arizona, begyndte at anholde de immigranter, der krydsede igennem hans ejendom. Efterfølgende gjorde pressen ham berømt, nogle kritiserede ham og beskyldte ham for at være racist, men andre begyndte at tilslutte sig idéen.

Operation Ravn

Ikke langt fra Agua Prieta i Mexico, men på den anden side af grænsen i USA, indledes det første møde i "Ranch Rescue". Det er den første dag i "Operation Ravn". Ifølge arrangørerne er hovedformålet med at mødes at reparere de hegn, der er blevet ødelagt "af de immigranter, der ulovligt krydser grænsen, bevæger sig igennem privat ejendom og smider affald". Operation Ravn tager sit udgangspunkt på Roger Barnets ejendom 20 km fra grænsen ved Agua Prieta. I løbet af de sidste måneder har dette område været et af de områder, der har oplevet en voldsom trafik af immigranter til USA. Tusindvis af personer krydser over hver eneste dag. Ifølge oplysninger fra de amerikanske grænsepoliti blev der alene i juni sidste år anholdt 18.061 illegale immigranter i området.

Jack Foote er en ung entusiast, ansporet af de bedrifter, der tillægges Roger Barnet. Han har designet en hjemmeside på internettet, hvor han med sin egen fortolkning fremstiller situationen for farmere i Arizona. Han bor i Dallas men opfordrer folk til at gå sammen for at sætte en stopper for problemet. Selv rejser Jack vidt omkring, og altid iført kaki-farvet uniform og med en pistol i bæltet. Jack er blevet udnævnt til gruppens chef. Han forklarer sine teorier på følgende måde:

"Indtrængen på privat ejendom er tab af rettigheder. Hvis man krænker retten til privat egendom, forbryder man sig mod samfundet og nærmer sig kommunismen, hvor det kun er staten der kan besidde ejendom. Det ønsker vi ikke, og vi vil ikke tillade at det sker. Det burde være sheriffen som anholdt disse folk for indtrængen på privat område, vi har bedt dem om hjælp, men de har intet gjort. Vi har også bedt om hjælp hos grænsepolitiet, men de har heller intet gjort. For 10 år siden ville jeg ikke have kunnet gøre noget, men nu kan jeg. De illegale immigranter befinder sig kun her, fordi vi ikke har anholdt dem."

Hvad mener du om, at der lever mere end 20 millioner mennesker i USA, som kom hertil som illegale immigranter for at arbejde, fordi at regeringen tillader det, fordi den har brug for den billige og kontrollerede arbejdskraft?

"Jeg er ligeglad med hvorfra de får arbejdskraften, bare det ikke sker på denne illegale måde. USA er et enestående sted i verden, før dette land blev født, levede folk under andres diktatur. Men her skabtes det system der gør, at enhver mand kan være sin egen konge. At beskytte privat ejendom er som at beskytte hele fundamentet for vores system."

Men der findes et hav af falske arbejdstilladelser, og regeringen tolererer dem?

"De findes, fordi der er korruption i regeringen og blandt dommere. Jeg tror ikke at vi kan stoppe for immigrationen, men når myndighederne ikke gør noget, må vi selv klare problemet. Hvis man henvender sig til myndighederne foregår det altid i tre etaper: Det første er, at du taler til myndighederne, de taler til dig. Det andet er, at du skriver til dem, og de skriver tilbage for at fortæller dig, at de har skrevet til myndighederne i Mexico. Det tredje er, at du bliver nødt til at gøre noget, noget som dette her, og fortælle til myndighederne at du gør det uden om dem, og så kommer de endelig for at se dig.

Det der irriterer mig mest er, at folk siger, at vi krænker immigranternes værdighed. Hvorfor? Hvordan? Hvis de vil have respekt, må de gøre sig fortjent til det. Hvis de ikke vil forstå det, må vi lære dem det."

Artiklen er oversat af Asta Nielsen og Maria Mendez