Den globale handel med kvinder

Glædespiger, selskabspiger, prostituerede, massagepiger, det kommer ud på et. De er allesammen del at globaliseringen at verdensøkonomien. De er varer, der bliver sendt over grænser, fra en lufthavn til en anden. Varer i en mangemilliard dollarindustri. Men her er produkterne kvinder og børn, der bliver solgt for profittens skyld. Der er tale om en international handel med sex.

af Judith Mirkinson

.Der er flere forskellige kategorier af handelen. Den første og største (som denne artikel vil koncentrere sig om) er en del af den transnationale sexindustri, nemlig den internationale prostitution. Der er også industri i at sælge brude pr. postordre. Den anden hovedkategori er eksport af arbejdere, i bytte for udenlandsk kapital til at sende hjem til familien. I kvinders tilfælde består arbejdet oftest i husholdning eller sygeplejejobs. Alle kvinderne udfører deres arbejde, der anses for nødvendigt og livsvigtigt for værtslandene, men alligevel lever de som en marginaliseret del af befolkningen, oftest usynlige

Fattige kvinder til rige mænd og rige lande

Handelen foregår med fattige kvinder til rige mænd. Strømmen af fattige kvinder fra Syd til Nord er den største, selvom der nu er opstået en stigning i handelen med kvinder fra den tidligere østblok. For det meste ender strømmen i Europa, Nordamerika, Japan, Australien og Mellemøsten.

Kvinderne kommer fra provinser og ghettoer. De er hvervet som turistarbejdere eller ofte kidnappet og tvunget til sex-slaveri. Andre er simpelthen blevet solgt. I nogle lande er der markeder hvor kvinder bliver solgt på gaden. Mange af dem er ikke kvinder, men unge piger mellem 10 og 15 år. Nogle har endnu ikke fået menstruation, og mange aner ikke hvad sex er.

Disse piger er blevet købt for mellem 400-800 dollars. De får at vide, at de skal tjene pengene ind igen, før de kan forlade bordellet. Der bliver forlangt betaling for deres tøj, mad og logi, og normalt får de kun 20% af de penge, de tjener. I virkeligheden tjener de tit 4-5 gange så meget som de skylder, før deres manager fortæller dem, at de er fri. Når det sker, er kvinderne ikke bedre stillet end før. De har intet andet levebrød end prostitution, de har intet hjem, og de er brændemærket for livet.

Gennemorganiseret handel på verdensplan

Alt dette er ikke ligefrem nyt. Kvinder er blevet købt og solgt i tusinder af år, men salget er blevet organiseret og systematiseret. Det er omfanget, rækkevidden og pengene, der gør, at denne forretning har nået katastrofale proportioner. Antallet er forbløffende! Her er nogle få af statistikkerne: Det anslås at 1-2 millioner kvinder hvert år bliver solgt på tværs af landegrænserne. Under en konference med asiatiske kvindeorganisationer i 1991 blev det anslået, at der på verdensplan var blevet solgt 30 millioner kvinder siden midt i 70'erne. Over 100.000 kvinder bliver hvert år sendt til Japan for at tjene som slaver på barer og bordeller. Tusinder af unge kvinder og piger bliver sendt fra Nepal til Indien og fra Burma til Thailand. 200.000 kvinder er inden for det sidste år blevet solgt fra Bangladesh til Pakistan. Unge kvinder er blevet fundet i Kina på vej til bordeller i Bangkok. Kvinder fra Latinamerika og Afrika dukker op i Europa og Thailand, og kvinder fra Latinamerika og de Caribiske Øer bliver sendt til USA, selvom der ikke er blevet lavet en grundig undersøgelse af kvindetrafikken til USA og Canada. Der mangler dog tal på området: handel med "piger i huset".

Sexturisme

Igennem 60'erne og 70'erne blev turisme en storindustri for u-landene. Pga IMF, Verdensbanken og bureauer som US Aid blev landene tvunget til at udbytte deres naturlige ressourcer, og hoteller måtte tiltrække udenlandsk kapital. En fast bestanddel af turistattraktionen var sex. Pakkerejser blev udviklet til at indeholde flybilletter, indkvartering, biler, kvinder eller mænd til sexuelle tilfredsstillelser. I Thailand ser man rejsebrochurer med overskrifter som "Sol, hav og sex". De bygger på europæiske, japanske, amerikanske og australske mænds patriarkalske og racistiske fantasier, når de reklamerer for eksotisk og erotisk underkastelse af asiatiske kvinder. De (sexrejserne) tilbyder møde med de smukkeste og yngste østlige væsener ( 16-24 år) i blide sexede omgivelser i den forførende tropiske nat i det erotiske paradis. Du får fornemmelsen af at det er lige så let at tage en pige her, som at købe en pakke cigaretter.

Mange af pigerne sex-verdenen kommer fra de fattige nordlige egne eller slumområder i Bangkok. Det er blevet en vane at en af familiens unge døtre går ind i sexhandelen. De er nødt til at tjene penge til den fattige familie. "Med denne lille slave kan du gøre praktisk talt alt i en verden af sex, hele natten, og du vil ikke blive skuffet. Hun giver ægte Thai varme".

- Uddrag af en hollandsk turistbrochure om sexrejser til Thailand.

Krigen i Vietnam bevirkede en militær oprustning i Asien. Korea, Vietnam, Thailand, Philippinerne og Okinawa fik en spirende sexindustri rundt om militærbaserne. Det anslås, at igennem 80'erne frembragte sexindustrien i Philippinerne mere end 500 millioner dollars. I slutningen af Vietnamkrigen havde Saigon 500.000 prostituerede kvinder, - det svarer til Saigons befolkningstal før krigen.

Lovgivningen "støttede drengene"

Mange af disse lande førte en politik, der betød gennemførelsen af en lovgivning der hjalp sexindustrien og "hjalp drengene". Asiatiske kvinder blev - og bliver stadig - opfattet som skrøbelige, eksotiske og sexuelle blomster, som mændene kan behandle som de ønsker. Mænd var overbeviste om, at opførsel, der muligvis var upassende eller ulovlig i deres egne lande, ville være i orden på steder som Bangkok og Manila.

"Hvis du vil have ekstremt unge piger, eller generelt hvis du vil have noget som du ville blive hængt op for i dit hjemland, kan du finde dette på de nævnte steder - uden nogen risiko. Du kan forvente et nik med hovedet, efterfulgt af et tusind tak" - tysk turistbrochure om Thailand 1983.

Turisterne kom med de livsvigtige yen, mark og dollars, næsten 75% af turisterne i Thailand er mænd.

Nogle firmaer går så vidt som til at arrangere specialrejser som opmuntring og belønning til deres ansatte. Turisme er blevet den eneste måde at få udenlandsk kapital i store mængder til Nepal, Thailand og Philippinerne. Mænd bliver garanteret at de vil få det godt og for at gøre det hele godt, får de at vide, at de gør en god gerning: Når du boller her gør du det måske ikke for Tysklands men for Kenyas velfærd". - tysk turist.

Skattefri zoner, industrizoner og frihandelsområder er også blevet centre for handel. Et af lokkemidlerne for firmaerne og deres ansatte er løftet om disponible kvinder. Politi og regering er absolut medskyldige i handlen med sex.

Pigebørn og drengebørn sælges

Udviklingen er nu nået dertil, at antallet af pigebørn i landsbyerne i det nordlige Thailand og det sydlige Burma er blevet kraftigt reduceret. På en mærkelig omvendt måde ønsker forældrene fødslen af en pige mere velkommen end fødslen af en dreng, fordi de ved, at det betyder en garanteret arbejdsløn. Disse familier føler som regel ikke, at de har andre muligheder end at give afkald på nogle af deres børn.

Børnene bliver solgt i en stadig yngre alder. Dette hænger sammen med spændingsmomentet ved børnesex og angsten for AIDS. I mange lande hersker der en tro på at jomfruelighed kan kurere kønssygdomme. Dette hænger fint sammen med tanken om, at jo yngre børnene er, des mere sandsynligt er det, at hun eller han ikke har været sammen med andre og derfor ikke er smittet med AIDS. Derfor bliver piger og drenge i en alder af otte år stillet til rådighed over hele verden med deres sexuelle ydelser. Endnu engang er tallene uhyggelige: Det skønnes, at der er 800.000 prostituerede børn i Thailand, 400.000 i Indien, 250.000 i Brasilien og 60.000 i Philippinerne. 20.000 unge piger og drenge bliver hvert år bragt fra Burma til Thailand.

Børn bliver faktisk oftest ramt af AIDS. Det indre af vagina og anus er mere sårbart og revner lettere under samleje (specielt med voksne). Det anslås, at 20-30% af børneprostituerede er HIV positive. 50% af prostituerede under 18 år i Thailand har været i kontakt med HIV. Under en sjæl den politi razzia på et bordel med unge burmesiske kvinder i 1993 var 36% HIV-smittede. Når du sammenligner disse tal med den samlede befolkning, vil tallet af kvinder og mænd, der har AIDS i år 2000 være millioner.

Handelen foregår ikke kun i de "underudviklede nationer". Det er nu blevet helt almindeligt at se fædre fra Østeuropa bringe deres unge døtre til vesteuropæiske byer. Ofte bliver disse børn brutalt behandlet af kunderne og tvunget til at søge lægehjælp. Som en læge i New York rapporterede: "En far kom med sin tolvårige datter. Terroriseret og med frygtelige smerter. Jeg spurgte ham, hvorfor han gjorde dette. "For det første er vi meget fattige .... Hun er stadig for ung til at blive gravid. Hun er meget ung..... Hun vil glemme det".

Man straffer "ofrene"...

Men hun glemmer ikke. De psykiske konsekvenser af dette massive overgreb på børn begynder først nu at blive taget alvorligt. Som en social-arbejder, der arbejder med tidligere prostituerede børn i Thailand siger det: "De minder mig om tomme skaller - der mangler så meget, ingen selvforståelse, intet håb, ingen tillid. Kun et stort hul som det er vigtigt vi fylder ud".

Hvad skal der gøres? Det er nogle meget svære spørgsmål vi har fat i, for de berører et af de grundlæggende områder omkring samfundets organisering: forholdet mellem kvinder og mænd. Opfattelsen af kvinden som objekt forsvinder ikke foreløbig. Heller ikke de millioner af jobs, der kunne gøre handelen med kvinder overflødig. Der er også det moralske aspekt ved spørgsmålet. På trods af romantiseringen af prostitution som profession i film og TV-shows, så bliver prostituerede fortsat set ned på som den nederste af samfundet, mennesker der fortjener deres skæbne. Disse kvinder er objekter for medlidenhed og mangel på respekt. De fleste steder er prostitution ulovlig, og det er kvinderne der bliver straffet og udsat for fare. "I stedet for at straffe bagmændene straffer domme ren os. De vil bevise at det er de prostituerede, der ingen værdighed har og at vores ord ikke er troværdige. De mener, at prostituerede ikke kan være ofre for slavehandlen, fordi vi allerede har solgt vores kroppe."

Til kamp mod handel med kvinder

Selvom der er megen debat i den feministiske bevægelse omkring spørgsmålet om prostitution burde en ting stå helt klart. Prostituerede er ikke kriminelle, og de burde ikke straffes og fængsles. Pga. handelens natur er det forkert at se på disse jobs som frie valg.

Telefonlinier, hjælpecentre og støtteprogrammer bliver drevet i lande verden over. I Philippinerne og Kenya er der adskillige hjælpecentre for prostituerede. En styrkelse af disse kvinders situation er afgørende. FrNepal til Indien til Peru til Nigeriastemmer der har været stille begynder at lade sig høre. De nægter at være ofre eller at blive betragtet som sådanne. Kvinder der ikke har noget alternativ udvikler arbejdsprojekter og udvikler deres færdigheder. Centrenefilosofi er ikke at være dommere meat give kvinderne en chance for at organisere sig og diskutere med hinanden. "Vi stiller ingen betingelser for at kvinderne kan optages i hjælpecentrene. De behøver ikke forlade barerneDet der betyder noget er, at de bliver accepteret. Så begynder processen, hvor de skal acceptere sig selv, til at opdage at de har evner til noget andet. Så at de fra skyldfølelse og selv-had kommer til at elske sig selv" - Søster Sol Perpinan, Third world movement against exploitation of Women". Kvinder i Asien, Afrika og Latinamerika som i Europa og Nordamerika diskutere emnet vold mod kvinder og for langer at volden stoppes. Under konferencen i Wien i juni 1993 organiserede kvinder et særligt nævn der krævede at kvinders grundlæggende rettigheder blive anerkendt som menneskerettigheder. Voldtægt blev erklæret som krigsforbrydelse mod kvinder og menneskeheden. Kvinderne krævede også et stop for handel med kvinder og børn.

Artiklen er fra 1994 oversat fra engelsk af Sebastian Trueisen og Julie Boserup