Den belejlige krig

De nordlige delstater i Nigeria befinder sig i undtagelsestilstand, og det ligner en gentagelse af historien fra 1990 blot med omvendt fortegn. Dengang indførte den daværende militærjunta undtagelsestilstand i Sydnigeria for at bekæmpe oprørsgrupperne, der truede oliehandlen i Niger-deltaet. Undtagelsestilstand gav intet andet resultat, end at splitte befolkningen yderligere over den religions-politiske skillelinje mellem den muslimske befolkning i Nord og den kristne befolkning i Syd.

AF KRISTIAN LAURSEN

Den 14. maj 2013 erklærede Nigerias præsident Goodluck Jonathan undtagelsestilstand i landets nordøstlige delstater Borno, Yobe og Adamawa. Det officielle formål er, at knuse den islamiske oprørsgruppe Boko Haram, der siden 2009 har ført væbnet kamp mod den føderale regering. Boko Haram eksisterer i mange afskygninger i verdens medier og politik, men den almindelige konsensus synes at være, at Boko Haram er en radikal islamisk gruppe, der begyndte en terrorkampagne som hævn for, at nigerianske sikkerhedsstyrker havde dræbt den åndelige leder af gruppen.

Selvtægt og civile ofre

Kampene i forbindelse med undtagelsestilstanden har været voldsomme. Militæret indsatte jagerfly, og den 17. maj beskød de områder i Borno med artilleri. 21 mennesker meldes dræbt og ifølge regeringskilder er militæroperationerne en stor succes med mange tilfangetagne Boko Haram-medlemmer. Samtidig går selvtægtsgrupper rundt i delstatshovedstaden Maiduguri og tilfangetager mistænkte Boko Haram-medlemmer og overdrager dem til militæret. Den 8. juni blev otte mennesker fundet skuddræbt i en grøft i Maiduguri. Militæret påstår, at de var Boko Haram-medlemmer, der blev dræbt, da de forsøgte at flygte.

Senest kom det til blodige sammenstød mellem mistænkte medlemmer af Boko Haram og sikkerhedsstyrker fra den såkaldte Joint Taskforce langs grænsen til Tchad. Al Jazeera fortæller, at omkring 200 civile blev dræbt i krydsilden, hvilket dog benægtes af militære kilder og af præsidentkontoret, som under hele konflikten har optrådt ubeslutsomt.

En vægelsindet præsident

I marts 2013 foreslog Sultan Muhammadu Sa’ad Abubakar, den åndelige leder for Nigerias muslimer, at alle medlemmer af Boko Haram-gruppen skulle tilbydes amnesti for at gøre en ende på den igangværende konflikt. Præsidenten afslog som udgangspunkt forslaget med begrundelsen, at man ikke kan lave aftaler med en gruppe, der opererer som spøgelser i det skjulte. Men i begyndelsen af april skiftede han mening og nedsatte en kommission, der skulle forholde sig til forslaget. Ideen om amnesti har givet anledning til hidsig debat i Nigeria, især omkring skillelinjen mellem Nord- og Sydnigeria. Det var også primært i det muslimske Nord, at forslaget blev set som et positivt tiltag, meget lig den amnesti der blev tilbudt til den sydlige (og kristne) oprørsgruppe MEND tilbage i 2009.

Nogle måneder senere florerede der rygter i dagbladene om, at regeringen var på nippet til at indføre undtagelsestilstand i de nordøstlige delstater Borno, Yobe og Adamawa. Rygterne blev blankt afvist af præsident Jonathan. Men igen vendte han på en tallerken, og 14. maj indførte han alligevel undtagelsestilstanden med den begrundelse, at Boko Haram skulle have taget kontrol over området omkring Tchad-søen. Det er ikke første gang man indfører undtagelsestilstand, men det er første gang, at man indsætter så mange soldater, og den senere tids sammenstød mellem regeringstropper og oprørere viser, at man er villig til at sætte hårdt mod hårdt.

Men hvem er det egentlig de kæmper imod?

Boko Harams navn begyndte særligt at dukke op i 2010 i forbindelse med en række politiske drab på medlemmer af det nordnigerianske og overvejende muslimske oppositionsparti All Nigeria Peoples Party. Senere blev Boko Haram mistænkt for at have stået bag et firedobbelt drab i en butik i Borno-delstaten. Efter det omdiskuterede valg i 2011, hvor Goodluck Jonathan vandt præsidentposten, blev gruppen sat i forbindelse med en række dødelige bombeangreb rundt omkring i landet. Et af de angreb, der fangede udlandets opmærksomhed, var bilbombeangrebet mod FN-hovedkvarteret i Nigerias hovedstad Abuja. Folk der hævdede at repræsentere Boko Haram ringede til medierne og påtog sig skylden for de fleste af disse angreb. De følgende måneder blev bombeterroren optrappet, og 2012 var præget af mange bil- og selvmordsbombeangreb, særligt mod kristne kirker.

Boko Haram er ikke en beskyttet titel

Angrebene er utvivlsomt ideologisk motiveret, men om det vitterligt er Boko Haram, som står bag er uvist. Civile og religiøse ledere i Nigeria påpeger ofte, at konflikten ikke er så enkel som medierne gør den til. Nigeria er et land, der stadig lider af følgerne fra både kolonitiden og den efterfølgende borgerkrig (1967-70), og det kommer nogle gange til udtryk i grusomme etniske stridigheder. Særligt de der har hjemsøgt byen Jos bliver ofte vidererapporteret i udlandet som religiøse stridigheder mellem muslimer og kristne. Men i Jos handler det mere om en etnisk strid mellem Fulani- og Birom-folket.

Ligeledes er mange af de forbrydelser, der har været tilskrevet Boko Haram, begået af grupper eller individer, der blot har benyttet gruppens navn. I 2011 kunne nigerianske myndigheder afsløre, at kriminelle grupper, deriblandt kristne, har benyttet Boko Harams navn til at true og afpresse. I det nordlige Nigeria har en delstatsguvernør betalt folk, der påstod at være fra Boko Haram, for at begå politiske mord. Og senere blev otte kristne arresteret i forsøget på at bombe en kristen kirke.

En stor afledningsmanøvre

Regeringen har i maj proklameret, at de vil tilbageholde de midler og finanser, der tilhører de tre delstater omfattet af undtagelsestilstanden. Dette har fået jurister og parlamentsmedlemmer i hovedstaden til at kalde forslaget forfatningsstridigt. Men at holde fast i billedet af en stor og velorganiseret indre fjende betyder, at militæret har opnået øgede beføjelser. Nigerias i forvejen store militærbudget forventes at stige med 22% hvert år de næste par år. Samtidig kan konflikten bruges indenrigspolitisk til at fjerne fokus fra flere pinlige sager. Lærerne i landet står klar til at gå i strejke pga. regeringens manglende vilje til at leve op til de indgåede overenskomster. Konflikten kan også kamuflere præsidentens forgæves forsøg på at reformere landets ineffektive energisektor, hvor forretningsfolk og embedsmænd over et årti har bortsvindlet omkring 100 milliarder dollars.

Vilkårlige anholdelser

Tilbage i det nordlige Nigeria lever befolkningen i frygt for de sikkerhedsstyrker, der officielt er der for at beskytte dem. Den nigerianske hærs overgreb mod befolkningen er veldokumenteret, og indbyggernes frygt synes begrundet. Flygtninge fortæller, at det kan betyde en øjeblikkelig dødsdom, hvis soldater ser, at man bærer en kaftan. I Maiduguri, hovedstaden i Borno-delstaten, er der indført massearrestationer, og vidner beretter om, at folk flygter fra deres hjem. Skolerne er lukket, fordi forældrene frygter at sende deres børn ud alene. De fleste mennesker, der bliver tilbageholdt som Boko Haram-mistænkte, får ikke at vide, hvorfor de er arresteret, og de får ikke adgang til juridisk bistand. Siden 2009 er det meget få af mange tusinde tilbageholdte, der overhovedet bliver bragt for en dommer.

Goodluck i 2015

2015 går Nigeria til valg igen, og Goodluck Jonathan ønsker at genopstille for tredje gang. Oppositionen anklager ham for forfatningsbrud, da man i Nigeria højst kan sidde i to præsidentperioder. Både nigerianske og udenlandske kritikere advarer om, at militæroperationen i Nordnigeria risikerer at skabe en dybere kløft blandt det nigerianske folk, som i forvejen er en dybt splittet befolkning. Selvom de fleste nigerianere er fattige, så er situationen i det nordlige Nigeria sværest. Og de seneste par år er forskellen mellem Nord og Syd også vokset betydeligt.

Politikere fra nord advarer om, at hvis Goodluck Jonathan og hans parti går videre med ønsket om en ny embedsperiode, kan det i yderste tilfælde resultere i et nationalt sammenbrud og en nordlig løsrivelse. Dette ikke helt utænkelige scenarie kunne få stor betydning for Vestafrika og særligt ECOWAS.

I mellemtiden fortsætter kamphandlingerne i Nord. Militæret har først i weekenden den 8. juni tilladt pressefolk at besøge kampområderne, men adgang til lighuse og hospitaler er stadig forbudt. De mere vidtrækkende konsekvenser af militærets fremfærd er derfor endnu ukendte

OM NIGERIA

Med en befolkning på omkring 170 millioner, er Nigeria et af Afrikas største lande. En ud af 6 afrikanere bor i Nigeria. Nigeria omfatter over 250 etniske grupper, men de største grupper er Hausa, Fulani, Yoruba, og Igbo, der sammen udgør 63 % af befolkningen. Derudover er Nigera det ledende medlem af organisationen ECOWAS, en sammenslutning af vestafrikanske stater i økonomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde. Landet har været uafhængigt fra Storbritannien siden 1960. Militærjuntaer har domineret landet fra 1966 til 1999, dog med en lille undtagelse fra 1979 til 1984, hvor juntalederen general Olusegun Obasanjo overdrog magten til et civilt styre. I 1999 blev den pensionerede Obasanjo valgt som præsident, da militæret på ny opgav magten.

PRÆSIDENT GOODLUCK JONATHAN

Goodluck JonathanDaværende vicepræsident Goodluck Jonathan overtog præsidentposten efter siddende Præsident Umaru Yar’Adua (der var Fulani-muslim og fra det nordlige Nigeria) døde 5. maj 2010. Han er leder af det borgerlige People’s Democratic Party, et parti der står ret stærkt føderalt. Goodluck Jonathan stammer selv fra det sydlige Nigeria og er kristen. Under præsidentvalget i 2011 sejrede han med 58% af stemmerne.

OPPOSITIONEN

Muhammadu BuhariOppositionen i Nigeria omfatter partierne Congress for Progressive Change (CPC), Action Congress of Nigeria (ACN), og All Nigeria Peoples Party. I februar i år samlede de sig i en koalition af oppositionspartier kaldet APC eller All Progressives Congress. De er overvejende konservative. Den mest succesfulde oppositionskandidat er Muhammadu Buhari, en tidligere militærmand og Fulani-muslim fra det nordlige Nigeria. Under præsidentvalget i 2011 fik Buhari (CPC) 31% af stemmerne, primært fra nord. Nuhu Ribadu fra ACN fik ved samme lejlighed 5%.